Voldgiftsafgørelse: Ja, gymnasieledere må planlægge læreres arbejdstid

Risskov Gymnasium blev i december 2016 frifundet i en voldgiftssag, anlagt af GL. Sagen er principiel og har betydning for, hvordan man som leder i gymnasiet planlægger og opgør lærernes arbejdstid. GymLF’s nyhedsbrev giver dig overblik over, hvad sagen betyder for dig som leder i gymnasiet.

Må man som gymnasieledelse sætte et cirka antal timer på lærernes forskellige arbejdsopgaver? Og skal lærere uden videre have udbetalt merarbejde? Det var to af stridspunkterne i den faglige voldgiftssag, som GL havde anlagt mod Risskov Gymnasium, der blev repræsenteret af Moderniseringsstyrelsen i sagen.

GL havde tre påstande i voldgiftsagen, der alle kredser om det samme: At gymnasieledere ikke må opgøre lærernes arbejdstid med ’ensidigt fastlagte akkorder’ uden at kigge på lærernes tidsregistrering, og at ledelsen på Risskov Gymnasium havde gjort dette. Du kan læse alle detaljer i kendelsen fra sagen her.

Afgørelsen faldt i december og slog fast, at gymnasiets ledelse har handlet helt efter bogen.

”Ledelsen i Risskov blev frifundet, og vi er tilfredse med afgørelsen” siger kontorchef Tina Feldt Jessing fra Moderniseringsstyrelsen.

Risskov har håndteret det forbilledligt

Essensen i voldgiftskendelsen er, at man som leder på et gymnasium altid gerne må planlægge med et estimeret tal for, hvor mange timer en given opgave vil tage en lærer.

”Det er udtryk for, at man er en ansvarlig leder, at man danner sig et overblik over, hvor meget arbejdstid, skolen har til rådighed, og om det passer med de opgaver, der skal løses” siger Tina Feldt Jessing.

Kendelsen fastslår samtidig, at det, at en lærer registrerer en time, ikke er lig med, at timen skal honoreres. Lærernes tidsregistrering skal indgå i ledelsens vurdering af, om overskydende timer skal honoreres som merarbejde. Men tidsregistreringen alene er ikke afgørende. Hvis man fx har estimeret, at et projekt skulle tage 100 timer, og medarbejderen har registreret 150 timer, så må man have en løbende dialog med medarbejderen om det og ved årets slutning vurdere, om de ekstra timer skal udbetales som merarbejde.

”Det opmanden siger i voldgiftssagen er, at der skal være elastik i ledelsens estimater, så man tager højde for, at tingene kan udvikle sig anderledes, end man havde planlagt. Det kræver, at ledelse og medarbejdere er i tæt dialog. Det har vi anbefalet hele vejen igennem, og det er mit indtryk, at man har en fin dialog på langt de fleste gymnasier,” siger Tina Feldt Jessing, der roser Risskov Gymnasiums forbilledlige måde at have løbende dialog med medarbejderne, som også blev fremhævet af opmanden i sagen.

Vær ikke bange for at benytte din ledelsesret

Vicedirektør og jurist i Danske Gymnasier (DG) Kirsten Bach, der har fulgt sagen, betegner afgørelsen som en stadfæstelse af, at man som leder har ret og pligt til i dialog med medarbejderne at planlægge medarbejdernes tid.

Så er der noget nyt i afgørelsen, man som leder i gymnasiet skal være opmærksom på?

”Nej. Den ændrer intet. Sagen understreger, at gymnasieledere ikke skal være bange for at benytte sig af deres ledelsesret. De har både ret og pligt til at planlægge og lave en vurdering af den enkelte medarbejders kapacitet og af arbejdets kvalitet og kvantitet. Og de skal være i dialog med medarbejderne, som de altid er. Det er helt basal personaleledelse. Det er lederens opgave at økonomistyre sin skole og lærernes arbejdstid indgår i den styring. De kan med andre ord fortsætte, som de har gjort, siden OK13 blev indført,” siger Kirsten Bach.

Fra automatisk overarbejde til skøn

Det andet aspekt i sagen handler om opgørelse af lærernes eventuelle merarbejde. Diskussionen om merarbejde har fyldt meget på gymnasierne siden de nye arbejdstidsregler kom i 2013.  Kendelsen bekræfter, at honorering af merarbejde altid vurderes ud fra et skøn, i modsætning til før OK13, hvor lærerne havde en stort set automatiseret adgang til overarbejde.

”Med OK13 fik ledelserne større råderum i forhold til at prioritere ressourcerne. Dermed følger også et klart ledelsesansvar for at anvende ressourcerne i overensstemmelse med gymnasiets kerneopgave,” siger Tina Feldt Jessing fra Moderniseringsstyrelsen.

Registrerede timer er ikke nødvendigvis merarbejde

I Moderniseringsstyrelsen oplever man, at der nogle steder stadig er en forventning om, at alt merarbejde skal udbetales automatisk.

”Merarbejde har givet anledning til mange lokale drøftelser. Nu har afgørelsen i voldgiftsagen givet os syn for sagen, og opmanden siger klart, at tidsregistrerede timer ikke nødvendigvis er det samme som merarbejde. Det afhænger af et konkret skøn, som foretages af ledelsen på baggrund af den løbende dialog med medarbejderen,” fastslår Tina Feldt Jessing.

Læs hele afgørelsen i voldgiftssagen her: http://hr.modst.dk/~/media/Domme%20og%20kendelser/2016/Kendelse%20191216.ashx

Du kan læse om GL’s holdning til sagen her: http://gymnasieskolen.dk/gl-taber-voldgiftssag-om-risskov-gymnasium