I efteråret gik Jesper Vildbrad på pension og sagde også farvel til GymLF-bestyrelsen efter otte år som formand. Vi har bedt ham oprulle sine stolteste og mest frustrerende GymLF-øjeblikke.
Hvad er du mest stolt af, at GymLF er kommet i mål med, mens du har været formand?
”Det er helt klart chefaftalen, som vi kæmpede for i flere år sammen med Djøf. Selvom det var Djøf, der sad ved forhandlingsbordet, blev vi lyttet til og hørt i GymLF. Chefaftalen er banebrydende, fordi den sikrer, at man forhandler ledernes løn og ansættelsesforhold lokalt på det enkelte gymnasium sammen med bestyrelsen. At der så har været uenigheder om fortolkningen af aftalen, så rektors løn stadig skal godkendes i ministeriet, synes jeg er helt hen i vejret. Men overordnet har chefaftalen været en stor succes og sejr for GymLF.”
Hvad har været det mest frustrerende ved bestyrelsesarbejdet i GymLF?
”Det kan være frustrerende, at GymLF ikke er forhandlingsberettiget. Vi er en del af Djøf og kan ad den vej lægge pres på forhandlingerne om gymnasieledernes løn- og ansættelsesforhold. Vi kan kommentere noget, der er urimeligt, men det er Djøf, som fører forhandlingerne for os. Indimellem kunne vi godt ønske os at være direkte part. Heldigvis har vi haft et kanongodt samarbejde med Djøf. Men det har været frustrerende at opleve den manglende tillid fra STUK, som vi oplever, ligger under for gamle ideer om, hvad en gymnasierektor laver.”
Du har været med i GymLF’s bestyrelse i over ti år og har lagt mange frivillige timer i foreningen. Hvorfor har det givet mening for dig at arbejde frivilligt i GymLF-regi?
”Jeg har hele tiden ment, at det var vigtigt, at nogle skulle varetage ansættelses- og lønvilkår for rektorer og de øvrige ledere på stx- og hf-området. Vi har den lidt specielle konstruktion i gymnasieverdenen, at vi har Danske Gymnasier, som er en skolepolitisk organisation. Og så har vi Djøf og GymLF, som tager sig af de ansættelsesmæssige og fagforeningsrelaterede forhold for lederne på gymnasierne. Det er os, som er de naturlige sparringspartnere i alle sager, der handler om løn og ansættelsesforhold. Jeg er stolt over, at GymLF i dag er en lederorganisation og fagforening for alle ledere på gymnasierne – ikke kun rektorer og vicerektorer. Vi har i dag en meget høj organisationsgrad.”
Hvad er dit bedste råd til dine kolleger i GymLF-bestyrelsen?
”Fortsæt den gode linje med fokus på alle gymnasielederes arbejdsforhold, og fortsæt det gode samarbejde, som vi har opnået med Djøf. Den respekt, der er for GymLF i gymnasiesektoren, skal vedligeholdes. Der er så mange gode ting i gang i GymLF fx den nye store trivselsundersøgelse blandt gymnasielederne, som er på vej. Den bliver et godt udgangspunkt for at sikre endnu bedre arbejdsforhold i sektoren og få sat fokus på, at der i en gymnasieverden med mange stærke lærerstemmer også sidder nogle ledere, som arbejder hårdt for at få enderne til at nå sammen. Deres arbejdsforhold skal vi også have blik for.”
Du har selv været rektor på to forskellige gymnasier i tilsammen over 25 år. Hvad har været den største ændring i jobbet som gymnasieleder i de år?
”Der er sket meget med rektorjobbet i de år. Men den største ændring i sektoren var nok gymnasiereformen i 2005 og så selvejet i 2007, hvor gymnasierne fik deres egen bestyrelse og i højere grad kunne bestemme selv. Alt med økonomi, personale og administration kom nu til at ligge på skolerne, og vi fik en bestyrelse med ansvar for økonomi, at ansætte og afsætte rektor og drive skolen forsvarligt. Det har gjort en stor forskel for vores sektor – både organisatorisk, pædagogisk og bygningsmæssigt. Vi blev herre i eget hus og fik mulighed for at skabe rum til moderne undervisning.”
Hvad skal du lave nu?
”Haha, det spørger alle om. Jeg skal nyde livet og lære at slappe af. Ud fra hvad andre tidligere rektorer fortæller, regner jeg med, at det kommer til at tage mig et lille års tid at vænne mig til at være pensionist. Der er masser af rare ting at tage sig til. Vi har fem børn og ti børnebørn mellem 0 og 7 år – alle drenge. Vi skal også rejse en masse, og så er jeg lidt under pres for at få en hund igen.”
