Lone Sandholdt er rektor på Viby Gymnasium, som er en af de skoler, der ikke skal optage stx-elever i kommende skoleår. Selvom der kommer til at mangle elever på matriklen, er hun begejstret for løsningen og ser frem til et år med økonomisk arbejdsro og store udviklingsmuligheder for skolen.
Det er ikke os! Sådan tænkte rektor på Viby Gymnasium Lone Sandholdt, da det blev offentliggjort, at en række gymnasier ikke skulle optage elever næste år. På Viby Gymnasium har man i nogle år kæmpet med faldende elevtal og en stigende andel af tosprogede elever. Men med de lokale fordelingsregler i Aarhus var det gennem de seneste to år faktisk lykkedes at ændre på elevsammensætningen på skolen – bare ikke nok.
For Viby Gymnasium var en af de seks skoler, der ikke må optage stx’ere efter sommerferien.
”Vi må bare bøje os for, at med de kriterier, der er sat op, falder vi i gryden."
Vi har fx et markant fald i søgetal, som vi egentlig har fået vendt, men ikke nok – endnu,” siger Lone Sandholdt, der lige sank en ekstra gang og ringede til sin bestyrelsesformand, da hun fik beskeden.
Det her er den rigtige løsning
Efter at have fordøjet den nye situation er Lone Sandholdt med egne ord grundlæggende ”vildt begejstret for løsningsmodellen”. For der er brug for drastiske midler til at ændre på skævhederne i elevfordelingen, mener hun.
”Da jeg først så udspillet, syntes jeg, det var voldsomt, men nu ser jeg det som en spændende opgave, som giver vores skole nogle unikke muligheder"
”Aftalen er god, for der er brug for at løse det her problem politisk. Vi har de sidste to år fået en forsmag på, hvor godt det virker, når skolen får en elevsammensætning, der afspejler omgivelserne. Og jeg mener, at det er den rigtige løsning at fordele eleverne efter forældreindtægt. Det er mere neutralt end at fordele efter bopæl i udsatte boligområder,” mener hun.
Lad ikke rektorer fordele elever
Undervisningsministeriet har beskrevet aftalen som en frisk start for skolerne. Er det også sådan Viby-rektoren ser på det?
”Ja,” svarer hun, ”jeg er optimistisk. Vi er jo tyvstartet og kan se, hvor godt det virker at få en elevsammensætning, der svarer til gymnasiets naturlige optageområde,” siger hun og understreger, at det aldrig bør være op til rektorerne på gymnasierne at fordele elever.
”Jeg mener, at elevfordeling er et politisk ansvar, som skal løses administrativt. Det skal ikke være den enkelte rektors ansvar. Tankegangen bag new public management har fået rektorer til at prioritere deres egen skoles kamp for elever frem for at tænke på sektoren som helhed. Det har været skadeligt på mange måder,” siger hun.
Tryk på udviklingsmuligheder
På Viby Gymnasium betyder den nye situation, at man rykker sammen på skolen. For det er ikke mindst en mulighed for at prøve nye udviklingsmuligheder af, pointerer Lone Sandholdt.
”For os betyder aftalen, at vi kommer til at have ressourcer svarende til 12 lærere i tre år uden undervisningsopgaver, men med løn. Den opgave, ministeriet har givet os, er at øge søgningen til skolen og balancere elevgruppen.”
”Jeg synes det er en vildt spændende opgave, at vi skal tænke skoledrift på en anden måde. Vi kan skabe didaktisk udvikling, og jeg ser, at vi kan blive en foregangsskole, fordi vi nu har tiden og ressourcerne til at dykke ned og finde løsninger. Vi kan finde nye måde at tænke skole på,” siger Lone Sandholdt, der sammen med den øvrige ledelse, lærere og elever arbejder med en bruttoliste på over hundrede ideer til nye tiltag, som alle på skolen har budt ind med.
Det her er småting i forhold til corona
Der begynder altså ingen stx-elever i Viby efter sommerferien, men der starter tre hf-klasser. Det kræver ændringer allerede fra første skoledag og i introforløbet. Men det er ikke noget, som Lone Sandholdt og resten af skolens ledelse og lærere regner for noget.
”Det er småting, for vi er virkeligt gearet til at være agile i kølvandet på corona, hvor vi har skullet lave alt om hele tiden,” siger Lone Sandholdt.
Så en skolestart og et skoleår uden 1.g’ere er ikke noget, der får rektor til at ligge søvnløs. Tværtimod.
”Jeg har sovet som en sten om natten, siden aftalen kom,” siger hun.
For aftalen betyder også, at skolen bliver kompenseret økonomisk, og det giver Viby Gymnasium ro til at sætte kursen.
Pres på økonomi og fællesskab, når eleverne siver
I Aarhus er der overkapacitet på gymnasierne. Situationen har medført, at nogle skoler oplever, at deres elever siver til de gymnasier, der er deres førsteprioritet i løbet af året. Og på Viby Gymnasium har man derfor de seneste år både oplevet faldende elevtal og en økonomisk begmand, som skoleåret er skredet frem.
”Set i dét lys giver aftalen os også en økonomisk tryghed.
"Vi har skullet køre gymnasium med samme krav som alle andre, men for færre midler, fordi vi har været i en situation, hvor vores elever er sivet"
Udsivningen af elever har også haft konsekvenser for sammenhængskraften og fællesskabet i klasserne.
”Vi har fået en del elever ind hos os, som samtidig har ventet på en plads et andet sted. Det har betydet, at de ikke har slået rødder i klassen og har skabt en stemning af, at ’vi er på vej væk’,” forklarer hun.
Konkret kunne skolen før sommerferien have 200 elever på papiret, men så kunne der forsvinde en hel klasse over sommerferien, fordi der er blevet plads andre skoler i området. Og hen mod efterårsferien er der forsvundet endnu en klasse.
Ok at være jubelidioten på matriklen
Men det er ikke hele historien. For Viby Gymnasium har også arbejdet målrettet med at vende den udvikling, og suppleret med de sidste to års lokale elevfordelingsaftaler i Aarhus var man faktisk kommet langt.
”Trivselsmålingerne viser, at vores nuværende 2.g’ere trives over det nationale gennemsnit. Og det er vi stolte af, for halvdelen af dem har ikke haft os som førsteprioritet. Men i dag stortrives de,” siger Lone Sandholdt.
Som leder er hendes vigtigste opgave lige nu at holde fanen højt.
”Jeg skal tegne de muligheder, vi har, når vi ikke har en 1.g-årgang. Lærerne skal være trygge i det, og jeg må gerne være jubelidioten på matriklen. Og det er ikke svært, for jeg har faktisk ikke kunnet finde noget i aftalen, som ville kunne gøre, at udsigten til en væsentlig mere stabil fremtid kører af sporet.”
De seks gymnasier
Seks gymnasier har som led i ny elevfordelingsaftale lukket for optag af elever i 2022. Skolerne er ifølge aftalen kendetegnet ved et fald i ansøgertal og en skæv elevsammensætning. Nogle af skolerne bliver helt lukket for nye elever, andre må gerne optage fx hf-elever.
- Herlev Gymnasium og HF (hverken hf- og stx-elever)
- Hvidovre Gymnasium & HF (ingen stx-elever)
- Høje-Taastrup Gymnasium (ingen stx-elever)
- NEXT – Sydkystens Gymnasium (hverken hhx- eller stx-elever)
- Viby Gymnasium (ingen stx-elever)
- Aarhus Gymnasium, Tilst (hverken hf- og stx-elever)
En analyse fra uddannelsestænketanken DEA viser, at alle seks gymnasier har oplevet faldende optag og relativt skæv elevfordeling ifht. unge med ikke-vestlig baggrund og forældre med lav indkomst. DEA konkluderer også, at når man renser tallene for elevernes sociale baggrund, klarer eleverne på de seks gymnasier sig ikke systematisk dårligere end elever på andre gymnasier, når det kommer til frafald, karakterer og trivsel.
Rektors år uden 1.g’ere
Seks gymnasier må ikke optage elever i skoleåret 2022/23. Gennem det næste år følger GymLF’s nyhedsbrev to af rektorerne. Vi taler med dem om lavpraktikken, bekymringer, muligheder og de ledelsesmæssige dilemmaer.
