Et dybere kig på GymLF’s trivselsundersøgelse viser mærkbare forskelle på uddannelseslederes, vicerektorers og rektorers trivsel. Vi zoomer ind på undersøgelsen med en uddannelsesleder og en rektor, som har været med til at stille spørgsmålene.
Det kan knibe med tiden til at løse de opgaver, man har som uddannelsesleder. Det er et af de klare mønstre i en række krydskørsler i GymLF’s trivselsundersøgelse, som giver os et dybere indblik i forskellene i medlemmernes tilfredshed med jobbet.
”Der er forskel på, om man oplever, at der er tid nok til at løse opgaver, man har. Fx kan vi se, at både skolestørrelse og stillingsbetegnelse spiller ind på det,” siger Lisbeth Fischer, som er uddannelseschef på Rødkilde Gymnasium og medlem af GymLF’s bestyrelse. Hun er en del af den arbejdsgruppe, som har været med til at udarbejde spørgerammen i undersøgelsen. Det samme er Anna Amby Frejbæk, som er rektor på Støvring Gymnasium og GymLF-bestyrelsesmedlem. Sammen med de to har vi kigget nærmere på forskellene i uddannelseslederes og rektorers svar.
Generelt er de to ledertyper tilfredse med deres arbejdsopgaver – 95 procent af rektorerne og vicerektorerne og 88 procent af uddannelseslederne er enten meget tilfredse eller tilfredse.
Lederne bakser med medejerskab
Dykker vi ned i de opgaver, som lederne synes er vanskelige, er der også en række interessante forskelle. Rektorer, vicerektorer og uddannelsesledere er enige om, at de tre sværeste opgaver er at tackle personalesager, at håndtere elevsager og at skabe medejerskab hos lærerne til forskellige indsatser. Lidt under halvdelen af rektorerne og en del flere – nemlig 63 procent – af uddannelseslederne synes, at det er svært at skabe medejerskab hos lærerne.
”Som uddannelsesleder er man ofte tæt på udviklingsprojekter og tæt på det daglige samarbejde med lærerne. Derfor er det naturligt, at uddannelseslederne måske i højere grad er dem, som bokser med at få lærerne til at se mening i udvikling – samtidig med at de også skal lede opad,” pointerer Lisbeth Fischer.
Anna Frejbæk er enig i den tolkning:
”Når der er utilfredshed blandt lærerne, bliver den også ofte tydeligere tilkendegivet over for uddannelseslederne end over for den øverste ledelse. Så på den måde kommer uddannelseslederne måske mere i klemme eller bliver presset, fordi de typisk er tættere på lærerne og den daglige personaleledelse,” siger hun og pointerer, at rektorerne til gengæld ofte er alene på broen, står for afskedigelser og skal håndtere konflikter med alt fra nabogymnasier til bestyrelse og en lang række andre komplekse opgaver.
Masteruddannelse gør en forskel for syn på opgaver
De ledere, som har en masteruddannelse, oplever tilsyneladende, at de har nemmere ved at skabe medejerskab hos lærerne – og at de autodidakte ledere har endnu sværere ved netop dén opgave.
”Det indikerer, at det at have en masteruddannelse gør en forskel og gør nogle af ledelsesopgaverne nemmere,” siger Anna Frejbæk.
Flere rektorer har en master
Så lad os kigge nærmere på gymnasieledernes formelle lederkompetencer. Her er der forskel på omfanget og typen af lederuddannelse, som uddannelsesledere og rektorer har. Det er forståeligt, eftersom en del uddannelsesledere er nye i ledelsesfaget og er i gang med at tage en lederuddannelse.
”Som uddannelsesleder vil man ofte tage en master, men de færreste vil have den, inden de får jobbet. Men det er i stigende grad nødvendigt, hvis man skal tro stillingsopslag, hvor man oftest forventes at have en relevant ledelsesuddannelse,” siger Lisbeth Fischer.
Den pointe afspejler sig i tallene, som viser, at 44 procent af uddannelseslederne har en master, 6 procent har en diplomuddannelse, og 47 procent er autodidakte.
Og her er der et klart skel. For langt flere rektorer har en master, og det kommer ikke bag på rektor Anna Frejbæk:
”Hvis du som rektor ikke har en master, vil der ofte være en bestyrelsesformand, som prikker dig på skulderen og foreslår dig at tage en,” siger hun.
Tallene viser da også at 68 procent af rektorerne har en master, mens 5 procent har en diplomuddannelse, og 23 procent fortæller, at de har deres ledelseskompetencer fra praksis.
Uddannelseslederne savner tid til ledelsesopgaver
Når vi kigger på arbejdstid, lægger rektorerne generelt flest timer på jobbet. Til gengæld oplever de i højere grad, at de har tid til at løse deres ledelsesopgaver. Anderledes ser det ud hos uddannelseslederne, som tilsyneladende er lidt i klemme her. Over halvdelen af uddannelseslederne angiver, at de kun i nogen eller mindre grad har tid til deres ledelsesopgaver.
Svært at være blæksprutte med undervisning og ledelse
Samme billede ser vi, når vi spørger lederne, hvordan det ser ud med tiden til at varetage undervisning. Her siger halvdelen af uddannelseslederne, at de kun i nogen grad har tid til deres undervisning, og næsten en tredjedel af uddannelseslederne svarer, at de i mindre grad eller slet ikke har tid til at varetage undervisning.
”Det passer godt med det billede, vi har af virkeligheden, hvor uddannelseslederne ofte er blæksprutter, som løser mange opgaver. Der bliver fyldt mange personaleledelsesopgaver på, og for mange uddannelsesledere er det i stigende grad svært at være i skema – for ikke at tale om at sikre sin fagdidaktiske udvikling,” pointerer Lisbeth Fischer.
Især uddannelseslederne på de allermindste og de allerstørste skoler oplever, at har dårlig tid til at løse deres ledelsesopgaver. Både når det gælder tid til undervisning og ledelse, ser det ud til, at jo større skole man arbejder på, jo større bliver problemerne med at nå det hele.
”Noget tyder på, at skolestørrelsen er afgørende, og at man er mere presset på de større skoler. Ledelsesopgaven ser ud til at blive mere kompleks, når der er flere elever og man er nærmeste leder for flere lærere,” siger Lisbeth Fischer.
Pjækker man, når man arbejder hjemme?
Gymnasieledere er mildt sagt ikke førende på arbejdsmarkedet, når det gælder hjemmearbejdsdage. Over 40 procent føler enten ikke, at de kan arbejde hjemme eller gør det sjældnere end en gang om måneden.
”Mange ledere oplever en forventning om, at man er til stede og til rådighed på skolen. Man kan godt have en aftale i ledelsesgruppen om, at det er ok at blive hjemme med opgaver, hvor man skal fordybe sig, men når man gør det, kan der alligevel være en oplevelse af, at man svigter sin opgave, fordi så var man der jo ikke, da den ene eller den anden kom forbi kontoret. Det kan føles som at pjække,” forklarer Lisbeth Fischer.
Netop derfor har rektor en vigtig opgave, understreger Anna Frejbæk:
”Jeg gør selv meget ud af at understrege for mine uddannelsesledere, at de skal tage hjemmearbejdsdage, når de skal sidde med noget, der kræver sammenhængende koncentration. For vi ved jo bare, at man bliver afbrudt på skolen. Så vi skal tage hjemmearbejdsdage, og det er afgørende med ledelsesopbakning til at gøre det,” siger Anna Frejbæk.
Kniber med kompetenceudvikling
Lidt flere uddannelsesledere og vicerektorer – henholdsvis 58 procent og 60 procent – har været på efteruddannelse sidste år end rektorer – 50 procent. Og mere end halvdelen af uddannelseslederne oplever, at de kun i nogen eller ringe grad har mulighed for at få den kompetenceudvikling, de har brug for.
Især uddannelseslederne fortæller, at de har fået afslag på kompetenceudvikling. Og her bør der tænde en lille rød lampe hos lederne, mener Anna Frejbæk.
”Selvom man har brug for sine uddannelsesledere i det daglige, må man sørge for, at de kommer af sted og bliver gearet til deres opgaver,” siger hun.
Klar til at søge ledige rektorstillinger
Den rigtig gode nyhed i den sammenhæng er, at der er masser af ledere i gymnasiet, som er klar til at gøre karriere. 63 procent af uddannelseslederne og 71 procent af vicerektorerne er klar til at søge en ny stilling som enten rektor eller vicerektor.
”Det er rigtig godt for vores sektor, at lederne har lyst til at søge videre,” siger Anna Frejbæk og understreger i samme åndedrag, at vi med fordel kan blive bedre til at tale om karriereønsker i ledelsen.
”Vi skal bakke vores ledere op og tale om det som noget naturligt, at man kan søge en rektorstilling. Det kan være en hård proces at melde sine ambitioner ud og søge og måske ikke få den. Det mindste, vi kan gøre, er at tale det op som noget naturligt og sige ’du skal bare søge’,” siger hun.
Det er en arbejdsgruppe i GymLF’s bestyrelse, som har udarbejdet spørgeskemaet til trivselsundersøgelsen og har sørget for krydskørslerne. Undersøgelsen er gennemført i samarbejde med Rambøll, som også har lavet krydskørslerne. Du kan læse hele trivselsundersøgelsen her og krydskørslen her.
