Trivselsundersøgelse giver skoleledere slagkraft i den offentlige debat

Resultatet af en landsdækkende trivselsundersøgelse giver skolelederne slagkraft i den offentlige debat. Det oplever man i Skolelederforeningen, som hvert år laver en stor trivselsundersøgelse.

Der er flere, der lytter, når man som forening har stærke data fra medlemmerne. Det oplever man i Skolelederforeningen, som organiserer skolelederne på folkeskoleområdet. De sidste ti år har foreningen hvert andet år lavet en omfattende vilkårsundersøgelse, hvor man spørger om skoleledernes trivsel, arbejdsopgaver, arbejdspres etc.

Det er blandt andet med forbillede i denne undersøgelse, at GymLF har taget initiativ til en lignende undersøgelse af gymnasieledernes vilkår.

Og det er en god investering, hvis man spørger næstformand i Skolelederforeningen Dorte Andreas:

”I Skolelederforeningen har vores vilkårsundersøgelse betydet rigtig meget for os. Som forening står vi langt stærkere, når vi kan fremvise en stor undersøgelse, som mange tusind medlemmer har besvaret. Det gælder både, når vi går ud i den offentlige debat, men også når vi er i dialog med politikere og forvaltninger lokalt og på landsplan. Vi kan mærke, at vores samarbejdspartnere nationalt og lokalt tager undersøgelsen seriøst i den måde, de møder os på og lytter til os,” siger Dorte Andreas.

’Jeg har tid til at udvikle mig som leder’

Det er netop det, GymLF håber at opnå med foreningens nye trivselsundersøgelse, som sendes ud til besvarelse hos alle foreningens ledere i begyndelsen af det nye år. Og det forstår Dorte Andreas godt.

”Vi anbefaler varmt at få lavet en undersøgelse blandt medlemmerne. Vi oplever det selv som et solidt grundlag for at gå ud og sige noget generelt om skoleledernes vilkår og forholdene i sektoren,” siger hun.

I Skolelederforeningens vilkårsundersøgelse bliver skolelederne ud over faktuelle oplysninger som alder, skolestørrelse, skoletype og antal ansatte blandt andet spurgt om arbejdsmængde, arbejdsopgaver, samarbejdet i ledelsen, trivsel etc. Og de bliver bedt om at tage stilling til en lang række udsagn, fx ’Set over et skoleår er min arbejdsmængde passende’, ’Jeg har selv indflydelse på indholdet i mine opgaver’ og ’Jeg har tid til at udvikle mig som leder’. Sidstnævnte spørgsmål er mere end halvdelen af de adspurgte ledere i øvrigt helt eller overvejende uenige i.

Høj svarprocent giver foreningen solidt rygstød

Senest svarede 2226 folkeskoleledere ud af 3650 på vilkårsundersøgelsen. Det er lidt over 60 procent.

”Det er en ret høj svarprocent, og antallet af besvarelser stiger. Det betyder, at vi med undersøgelsen i hånden har et ret validt grundlag og kan drage nogle generelle konklusioner om arbejdsforholdene i sektoren,” forklarer Dorte Andreas.

Senest har undersøgelsen været med til at skabe debat om det rimelige i, at en stor del af skoleledernes tid går med administration og løsning af enkeltsager frem for pædagogisk ledelse.

”På den måde er undersøgelsen også afsæt for, hvilke emner vi som forening går proaktivt ud med i den offentlige debat. Og én af dem er mindre styring og mere ledelse tæt på,” fortæller Dorte Andreas.

Netop den dagsorden kan få stor betydning for fremtidig fastholdelse og rekruttering i skoleledelserne. Mange mellemledere går nemlig ind i arbejdet i en skoleledelse, fordi de er interesserede i pædagogik og udvikling.

Vil vise politikere, hvordan det ser ud

I skolelederforeningen bruger man vilkårsundersøgelsen til at få et generelt overblik over skoleledernes arbejdsliv og trivsel på tværs af kommuner, men man får også et godt billede af temaer, der er brug for at kigge nærmere på lokalt i kommunerne.

”Vi laver udtræk på hver enkelt kommune og sender resultaterne til vores lokale skolelederforening. Hvis vi kan se, man er særligt udfordret nogle steder, tager vi fat i lokalforeningen og spørger, om vi kan gøre noget for at understøtte deres arbejde. Det kan også være, at vi kan hjælpe med at få taget kontakt til den lokale forvaltning eller skolechef,” fortæller Dorte Andreas og tilføjer, at man opfordrer alle lokalforeningerne til at sende undersøgelsen direkte til deres lokale politikere og forvaltning, for at skabe gennemsigtighed om, hvad man er udfordret på i skoleledelserne.

Undersøgelsen målretter arbejdet

Det er ikke gratis hverken at udrulle undersøgelsen eller at bearbejde resultaterne.

”Vi bruger mange ressourcer på undersøgelsen, for vi prioriterer også at følge op på den og understøtte vores lokalforeninger, hvor der er brug for det. Men det er jo også en del af vores arbejde som fagforening,” siger Dorte Andreas.

Men ressourcerne er godt givet ud, vurderer hun:

”Der er ingen tvivl om, at undersøgelsen er med til at gøre os mere præcise og skarpe i vores indsatser og prioriteringer, fordi vi jo kan se sort på hvidt, hvad vores medlemmer fx tænker om deres arbejdsopgaver, og hvad de bruger deres arbejdstid på,” siger hun.

Overenskomsten landet

Der er nu indgået aftale om fornyelse af statens overenskomster og aftaler for perioden 2024-2026, herunder aftaler og overenskomster for statens chefer og ledere og

Læs mere

Nyt i bestyrelsen

På årets regionalmøder har der blandt rektorerne været nyvalg sted til bestyrelsen. I region Sjælland er Lotte Büchert udtrådt af bestyrelsen, og hun erstattes af Trine

Læs mere