Tre ramte rektorer om konsekvenser af elevfordelingsflop: Dyrt tilbageskridt med nul effekt

Ambitionen om en bedre fordeling af gymnasieeleverne blev en dundrende fiasko for både udkantsgymnasier og skoler med mange tosprogede elever.

Ambitionen om en bedre fordeling af gymnasieeleverne blev en dundrende fiasko for både udkantsgymnasier og skoler med mange tosprogede elever. Det var ellers netop de skoler, som den nye fordeling skulle hjælpe. Tre rektorer fortæller om konsekvenser for dem af årets elevfordeling.

Marie Kongskov er rektor for Aarhus Gymnasium, Mikkjal Helmsdal er rektor for Fjerritslev Gymnasium og Tania Sheikh Larsen er rektor for Hvidovre Gymnasium. Tre rektorer for tre meget forskellige skoler i hver sin del af landet med én ting til fælles: Hovedrysten og problemer som følge af den nye elevfordeling. Vi har stillet dem syv centrale spørgsmål:

Marie Kongskov er rektor for Aarhus Gymnasium, Mikkjal Helmsdal er rektor for Fjerritslev Gymnasium og Tania Sheikh Larsen er rektor for Hvidovre Gymnasium.

1. Hvordan vil du beskrive ambitionen med elevfordelingsaftalen?

Marie Kongskov, Aarhus Gymnasium: ”Det blev jo præsenteret som en genstart, som skulle støtte gymnasier, som uforvarende var kommet ind i en negativ spiral med faldende elevantal. Jeg var glad for, at der omsider blev gjort noget. Jeg var dog skeptisk over for nuloptaget, som ramte min skole, men vi åd den og tænkte, at så ville der komme noget godt ud af det. Jeg så det som en samlet pakke, hvor vi måtte tage det sure med det søde.”

Mikkjal Helmsdal, Fjerritslev Gymnasium: ”Ambitionen var ædel nok, nemlig at sikre et sundt elevgrundlag for blandt andet os på udkantsgymnasierne.”

Tania Sheikh Larsen, Hvidovre Gymnasium: ”Med aftalen anerkendte man endelig, at elevfordeling er et strukturelt problem. Det er ikke noget, man kan arbejde sig ud af ved at være karismatisk eller udviklingsorienteret på den enkelte institution. Elevfordeling er et sektorproblem og ikke noget, som vi kan løse alene på den enkelte skole, for der er intet galt med vores produkt. Det har jeg og andre rektorer råbt op om i lang tid. Den konkrete aftale var ikke fantastisk, men jeg syntes, det var godt, at man endelig tog politisk lead på at løse problemet og havde mod til at ændre det strukturelt.”

2. Hvordan har udmøntningen af elevfordelingen så været set fra din rektorstol?

Marie Kongskov, Aarhus Gymnasium: ”Den har ikke løst de udfordringer, som den havde til hensigt at løse. Ambitionerne er hverken blevet indfriet for nuloptagsskolerne eller udkantsgymnasierne. Vi fik nuloptag, som var det sure, men vi fik ikke genopretningen, som skulle være det søde. Det er en skandale. Hos os på Aarhus Gymnasium har aftalen haft den stik modsatte effekt. Vi har fået en mere skæv elevfordeling nu, end vi havde før med vores lokale aftale i Aarhus, som faktisk gav os nogle balancerede elevårgange. Med den nye elevfordeling blev vi sat tilbage i den positive udvikling, vi trods alt har været i.”

Mikkjal Helmsdal, Fjerritslev Gymnasium: ”Der var overhovedet ingen sammenhæng mellem ambitionen og den elevaftale, som blev udrullet. Vi fik en ny, dyr og kæmpestor bureaukratisk fordelingsmekanisme, og da den så var etableret, besluttede man sig politisk for at fjerne alle ambitioner i aftalen. Så vi står tilbage med en virkningsløs fordeling, som intet har at gøre med ambitionen. Vi bruger en masse ressourcer på skolerne på at fodre en meningsløs algoritme, som intet positivt tilfører os.”

Tania Sheikh Larsen, Hvidovre Gymnasium: ”Det har været helt uden effekt. Min skole var en af nuloptagsskolerne. Vi har bedt om hjælp i årevis, men den hjælp, vi så fik, er endt med at stille os dårligere. Det er en svær situation at stå i. Vi er i et politisk tomrum, hvor der ikke ser til at blive meldt noget nyt ud, før vi forhåbentlig får en ny elevfordeling i 2025/26. Der er ingen overgangsplan, vi står bare alene slået tilbage til start med et nuloptag, som har stigmatiseret vores skole og gjort det vanskeligere at tiltrække elever.”

Tania Sheikh Larsen, som er rektor på Hvidovre Gymnasium, mener, at elevfordelingen løses bedst ved at lave distriktsgymnasier med skoledistrikter ligesom folkeskolerne.

3. Hvordan ser jeres elevtal ud før og efter aftalen?

Marie Kongskov, Aarhus Gymnasium: ”Vi fik 117 stx-elever via den centrale fordeling i maj 2023. Men der var kun 74 elever, som mødte op til skolestart i august. Der må have været en for stor kapacitet på andre skoler, for vores elever har jo haft mulighed for at skifte, før de begyndte. Set fra et ledelsesperspektiv har det været svært at planlægge skoleåret på forhånd. Udsivningen startede i maj og fortsatte langt ind i grundforløbet. Det har vanskeliggjort arbejdet med trivslen i de nye klasser. Det er primært elever med dansk kulturel baggrund, som har søgt væk”.

Mikkjal Helmsdal, Fjerritslev Gymnasium: ”Vi fik tildelt tre elever fra andre skoler, men det var så viseligt indrettet, at de kunne ombestemme sig inden skolestart, så dem har vi aldrig set. Vi har derfor fået nul elever ud af den nye ordning. Jeg kan høre, at det er stort set det samme for andre de udkantsgymnasier, jeg er i netværk med.”

Tania Sheikh Larsen, Hvidovre Gymnasium: ”I 2021 søgte 41 stx-elever os, i 2022 havde vi nuloptag og i 2023 søgte 36 os.”

4. Hvilke ledelsesmæssige konsekvenser har situationen haft for dig på din skole?

Marie Kongskov, Aarhus Gymnasium: ”Vi har haft en meget omfattende udviklingsplan, fordi vi var nuloptagsskole. Det har været en stor opgave at skulle have mange udviklingsprojekter i gang og tale projekterne op for medarbejderne i en tid med omskifteligheder. Det har dog givet en vis ro, at vi er en del af Aarhus Tech, som er en stor organisation med flere uddannelser.”

Mikkjal Helmsdal, Fjerritslev Gymnasium: ”Det giver mange ledelsesmæssige hovedbrud, at vi mangler elever, for når vi gør det, så mangler vi også penge. Jeg har været en af de rektorer, som har måttet gennemføre fyringsrunder to år i træk. Det er en stor ledelsesmæssig belastning både at gennemføre fyringer og samle organisationen op igen og samtidig bruge en masse energi på at gøre os attraktive for nye elever og fastholde de elever, vi har.”

Tania Sheikh Larsen, Hvidovre Gymnasium: ”Vi mangler en hel årgang på grund af nuloptaget, så rent socialt er vi vingeskudte. Festerne og det sociale liv er mindre. Vi har heldigvis hf’erne. Det positive er, at vi har fået timer til udvikling. Jeg oplever, at mange har misforstået ordningen for nuloptagsskolerne. De tror, at vi har fået en masse penge. Det har vi ikke, for pengene er bundet op på løn, og kan ikke bare bruges til MacBooks eller reklamefremstød. Det positive er, at vi har haft tid til at udvikle. Men ledelsesmæssigt er det svært at sikre motivationen og gejsten på et bagtæppe af flere års afskedigelser og besparelser. Jeg har nogle fantastiske ansatte, men jeg har indimellem følt mig utroværdig i deres øjne.”

De små udkantsgymnasier bør sikres med en stabil finansieringsmodel fx med et bundtilskud, som ikke er elevafhængigt, mener Mikkjal Helmsdal, som er rektor på Fjerritslev Gymnasium.

5. Er elevfordelingen dumpet?

Marie Kongskov, Aarhus Gymnasium: ”Ja, det er tydeligt, at der er brug for andre løsninger på den århusianske og den københavnske vestegn. Vi trænger til nogle langtidsholdbare og stabilt forankrede løsninger.”

Mikkjal Helmsdal, Fjerritslev Gymnasium: ”Jeg er enormt skuffet og frustreret over, at man så sent i forløbet med den nye elevfordelingsaftale beslutter at hive stikket på halvdelen af aftalen. Den eneste ændring for os er utroligt meget arbejde med at administrere en ny bureaukratisk ordning med en effekt på absolut nul.”

Tania Sheikh Larsen, Hvidovre Gymnasium: ”Ja. Vi har stadig et strukturelt problem, som skal løses. Hele markedsliggørelsen af vores sektor, hvor skolerne hver især skal gøre sig lækre, er en pseudoproces. Det kan godt være, at vi er selvejende, men vi er jo underlagt samme statslige regler, og vi har det samme produkt, samme studieretninger, samme eksamener, læreplaner og undervisere. Ingen af os har et nyt produkt, vi kan tale op.”

 

6. Hvad skal der til for at lave en elevfordeling, som fungerer?

Marie Kongskov, Aarhus Gymnasium: ”Jeg er ikke fortaler for at flytte gymnasieelever for langt rundt. Det er spild af ressourcer. Jeg synes som udgangspunkt, at elever skal gå på deres lokale gymnasium, for langt de fleste elever er på de samme populære studieretninger. Her, hvor vi ligger i Tilst, vil vi være helt tilfredse med at få de elever, som bor i vores lokalområde, som er en god blanding af sociale boligbyggerier og villakvarterer.”

Mikkjal Helmsdal, Fjerritslev Gymnasium: ”Jeg så gerne, at man sikrede udkantsgymnasier som mit et elevgrundlag, som svarer til tre klasser pr. årgang ved at fordele de elever, som bor tættest på, til os, til der er fyldt op. Den model ville påvirke færre end den store fordelingsmølle.”

Tania Sheikh Larsen, Hvidovre Gymnasium: ”Det kræver politisk mod og styring at skabe en skole, hvor folk er blandet på tværs af etnicitet, kultur og social baggrund – især når det frie valg bliver talt så meget op, og vi bruger udtryk som tvangsfordeling af elever. Det er spin og en giftig diskussion. I min optik har der aldrig været et frit gymnasievalg. Det er altid et spørgsmål om, hvor du bor. Vi skal hellere tale om frit uddannelsesvalg frem for frit institutionsvalg. Det er fantastisk, at man i Danmark kan gå på en gymnasieuddannelse af høj kvalitet helt gratis. Og det virker mærkeligt, at man samfundsøkonomisk er villig til at bygninger står tomme på nogle skoler, mens andre skoler udbygger. Det hænger ikke sammen, og det er spild af samfundets penge.”

Marie Kongskov er rektor på Aarhus Gymnasium og kalder elevfordelingen for en skandale. Hun efterlyser, at politikere træder i karakter og laver en sammenhængende politik på området.

7. Hvad efterlyser du?

Marie Kongskov, Aarhus Gymnasium: ”Jeg efterlyser en mere sammenhængende politik på området. Vi har brug for nogle politikere, som træder i karakter og tager stilling til, hvad for et samfund, de gerne vil have. Vil de have et opdelt samfund eller et samfund med god sammenhængskraft? Politikerne har fx besluttet at rive boligblokke ned for at undgå parallelsamfund. Hvorfor tænker man ikke gymnasierne med i de overvejelser?”

Mikkjal Helmsdal, Fjerritslev Gymnasium: ”Vi er nødt til at finde en finansieringsmodel, som sikrer de små udkantsgymnasier en mere stabil drift og gør os mindre følsomme for udsving i elevtal fx via et bundtilskud, som ikke er elevafhængigt. Modellen med taxameter pr. årselev rammer os hårdt på økonomien, fordi vi uanset hvad er nødt til at fastholde et fornuftigt antal små valghold og studieretninger for at holde på eleverne. Ellers er det begyndelsen på en dødsspiral, hvor eleverne søger væk.”

Tania Sheikh Larsen, Hvidovre Gymnasium: ”Mit bud på en løsning er distriktsgymnasier baseret på skoledistrikter ligesom folkeskolen, så man går i skole, hvor man bor. En løsningsmodel, når man fordeler elever, kunne være, at man i stedet for at tage udgangspunkt i de oversøgte gymnasier tager udgangspunkt i de underansøgte gymnasier. Start med de underansøgte gymnasier og fyld dem op med de elever, som har ønsket dem som en af deres prioriteter.”

Overenskomsten landet

Der er nu indgået aftale om fornyelse af statens overenskomster og aftaler for perioden 2024-2026, herunder aftaler og overenskomster for statens chefer og ledere og

Læs mere

Nyt i bestyrelsen

På årets regionalmøder har der blandt rektorerne været nyvalg sted til bestyrelsen. I region Sjælland er Lotte Büchert udtrådt af bestyrelsen, og hun erstattes af Trine

Læs mere