Hvordan arbejder otte ledere i et ledelsesteam tæt sammen og får samtidig rum til at løbe selvstændigt med hver deres bolde? Det har ledelsen på Greve Gymnasium en del af svaret på. Skolen arbejder målrettet med at udvikle teamledelsen. Her deler rektor Mette Trangbæk og uddannelseschef Simon Rosell Holt nogle af deres erfaringer.
Foto: Claus Sall
Greve Gymnasium syd for København er et af landets største med cirka 120 lærere og 1.200 elever. Derfor er ledelsen også forholdsvis stor og består af otte ledere: Rektor, vicerektor, en økonomichef og fem uddannelseschefer.
GymLF’s nyhedsbrev har mødt rektor Mette Trangbæk og uddannelseschef Simon Rosell Holt til en snak om deres opskrift på at bedrive teamledelse.
”Teamledelse kan være megabesværligt, og vi har ikke valgt den nemme vej. Ligesom al ledelse er teamledelse en svær balance mellem på den ene side at sætte en klar retning og tage beslutninger og på den anden side uddelegere og give plads til frihed, kreative ideer og medbestemmelse. Man pejler hele tiden mellem de poler. Og det er endnu tydeligere i teamledelse, synes jeg,” siger Mette Trangbæk, der har været rektor på Greve Gymnasium siden 2014.
Vi har samlet Mette Trangbæk og Simon Rosell Holts erfaringer og gode råd til teamledelse som syv temaer:
#1 Alle i ledelsesteamet har ansvar for personaleledelse, udvikling og administration
Et af teamledelses-mantraerne på Greve Gymnasium er, at alle i ledelsesteamet skal arbejde med tre centrale opgaver: Personaleledelse, udvikling og administration.
”Det er vigtigt, hvis vi skal fungere som team, at vi har noget, der er fælles. Det fælles forsvinder, hvis vi har så forskellige opgaver, at vi ikke kan forstå det, de andre sidder med. Der er brug for et fælles ståsted,” siger Mette Trangbæk.
Foto: Claus Sall
Simon Rosell Holt supplerer:
”Alle vi uddannelseschefer har fx ansvar for et bestemt antal klasser og ansvar for MUS for cirka 20 lærere foruden hver vores udviklingsopgaver og udvalg, som vi har ansvar for.”
Læring og dannelse banker som en puls i al ledelsens arbejde, uanset om det er skemalægning eller økonomistyring.
”Når jeg ansætter ledere, ansætter jeg ikke bare en nørd, der kan regne. Alle de ledere, der er her har en kæmpe passion for lærings- og dannelsesopgaven. Hvis ikke man tænder på den, så kan man ikke være her,” forklarer Mette Trangbæk.
Fx indgår økonomichefen på lige fod med pædagogiske ledere i ledelsen og er med i al ledelsesudvikling og alle møder. Uddannelseschef Simon Rosell Holt forklarer:
”Vores økonomichef har et stærkt blik for, at det er eleverne, der er vigtige for den her skole. Hun er meget opmærksom på, at det er eleverne og deres læring, det handler om, og som pengene kan bruges til.”
#2 Ledelsen skal mødes ofte
For at det skal kunne lade sig gøre at lede i fællesskab, er man nødt til at have mange forskellige slags møder i et fast rul. Det er alfa og omega, at ledelsen ses ofte med klare dagsordener, understreger begge ledere.
”Teamledelse kræver, at vi er helt vildt meget sammen, og at vi taler helt vildt meget sammen. Der er ingen vej udenom: Velfungerende teamledelse, hvor vi er allignet, kræver, at vi bruger virkelig meget tid med hinanden. Det er en illusion at tro, at vi kan skære ned på møder eller springe udviklingsdage over,” siger rektor Mette Trangbæk.
På Greve Gymnasium mødes ledelsen til et ugentligt ledelsesmøde i to timer og har derudover stående tavlemøder to gange om ugen med fokus på konkrete opgaver og beslutninger.
”De stående møder varer mellem 10 og 45 minutter og er gode til at få informeret og afklaret ting her og nu,” siger Simon Rosell Holt.
Ud over de ugentlige møder er der temamøder hver tredje uge. De bruges fx til at udvikle nye områder, og der kan både være eksterne oplæg, oplæg fra lærere eller fra medlemmer af ledelsen. Derudover tager ledelsen sammen på udviklingsorienterede seminarer med overnatning to gange årligt.
De mange fysiske møder betyder, at man er enige om den overordnede retning. Og det betyder også, at hver enkelt leder får lov at bestemme meget og løbe ret frit med sine egne bolde.
#3 Uddelegér meget
Hverdagen på Greve Gymnasium hviler på et stærkt fundament af uddelegering.
”Jeg arbejder med en høj grad af uddelegering og tillid til, at folk kører af sted med noget. Jeg behøver ikke kende alle detaljer,” siger Mette Trangbæk.
Uddelegeringen sker både i ledelsen, men i særdeleshed også hos lærere, elever og skolens forskellige udvalg.
”En stor del af vores beslutninger bliver taget decentralt i vores udvalg, hvor 80 af vores cirka 120 lærere er aktive,” forklarer Simon Rosell Holt.
Selvom man er enige om, at uddelegering er den rigtige vej, kan det også være en svær nød at knække i hverdagen.
”Når man er en samlet ledelse, men med hver sine ansvarsområder, så skal man passe på ikke at komme til at sidde i hver sin silo. Det arbejder vi med,” siger Simon Rosell Holt.
#4 Overlap på ledelsesopgaverne giver sparringsmuligheder
Blandt andet derfor har ledelsesteamet indført, at man er to ledere på så mange af ledelsesopgaverne som muligt.
”Selvfølgelig er der opgaver, man sidder alene med, men vi indfører i stigende grad overlap på opgaver, så man har ’en ven’ på opgaven. Fordelen er, at vi bliver mindre sårbare, og at man nemmere kan få sparring på opgaven af en, der rent faktisk er inde i substansen. Det tager lidt mere tid, men til gengæld bliver opgaven også ofte løst bedre, og vi kan tale ret kvalificeret ind i hinandens opgaver,” siger Mette Trangbæk.
Men hvor meget må lederne så blande sig i hinandens beslutninger?
”Det kommer an på, hvad ’blande sig’ betyder. Hvis det betyder, at man træffer beslutninger på en andens område, så nej, Men hvis man kommer med råd eller konstruktiv kritik, så er der stort spillerum,” forklarer Simon Rosell Holt.
#5 Alle i ledelsen er ledere
Da Mette Trangbæk satte sig i rektorstolen i Greve i 2014, var det også et ’goddag’ til en stærkere grad af teamledelse. Ledelsen ønskede i endnu højere grad at bevæge sig hen mod at være en samlet ledelse – en enhed – frem for et internt hierarki.
”Vi ville gerne markere, at ledelsen ikke kun er rektor, men også uddannelsescheferne. Før gik man som lærer måske direkte til rektor og ikke til sin uddannelseschef. Det har ændret sig, blandt andet fordi vi alle sammen er nærmeste leder for en gruppe lærere og dermed også har den kontakt og de personalesager, der også følger med – fra stress-sygemeldinger til elevklager,” siger Simon Rosell Holt.
Organiseringen giver klare fordele, pointerer de begge.
”Vores organisering i ledelsen gør, at vi er kommet meget tættere på den enkelte lærer som medarbejder, men også tættere på den enkelte lærers undervisningsrum. Vi er gået intensivt til værks og insisterer på, at den udvikling, vi sætter i gang, også kommer i gang og er synlig i undervisningen,” siger Mette Trangbæk.
#6 Lyst til udvikling er et grundvilkår
Helt konkret har Mette Trangbæk og resten af ledelsesteamet indført to store ændringer, som en del lærere skulle vænne sig til i begyndelsen.
”Vi har indført, at vi i ledelsen konsekvent overværer undervisning i forbindelse med MUS, og så har vi indført supervisionsgrupper, hvor lærere tre og tre skal se undervisning hos hinanden,” fortæller Mette Trangbæk.
Netop udvikling er en helt central værdi på Greve Gymnasium – og det gennemsyrer alle beslutninger.
”Vi vil være en eksperimenterende organisation, og er man ikke indstillet på det, så har man det nok lidt hårdt med os som ledelse. Man får ikke lov at sidde og putte sig. Til gengæld får alle lov at eksperimentere med undervisning, og vi vil have, at der er en stor tryghed ved at begå fejl. Alle lærere ved, at man hører fra os som ledelse, hvis man sidder bomstille – ikke hvis man begår mindre fejl,” pointerer Mette Trangbæk.
Udvikling fylder også meget i ledelsesteamet:
”Hvis vi gerne vil have en lærende og eksperimenterende organisation, så må vi gå vejen i ledelsen. Lige nu er lærerne i gang med aktionslæring, så det er vi også i ledelsen, hvor vi afprøver alt muligt,” siger rektor.
#7 Hav en stærk fortælling
At have stort fokus på udvikling og en høj grad af uddelegering kræver, at man er enige om fundamentet. Og fundamentet er en stærk fortælling.
”Man kan kun uddelegere og decentralisere på den måde, som vi gerne vil og gør, når alle på skolen har styr på vores grundlæggende hvorfor. Derfor er det meget eksplicit i organisationen, hvorfor vi er her: Alle ved, at det handler om elevernes læring og dannelse. Der er en stærk selvforståelse i hele lærerkollegiet og hos ledelsen af, at vi løfter elever fra uddannelsesfremmede hjem. Vi danner dem og åbner nye verdener for dem, som de aldrig har set før. Den fortælling er en stærk ramme for alt, hvad vi gør i ledelsen og på hele skolen,” siger Mette Trangbæk.
| Om Mette Trangbæk Rektor på Greve Gymnasium siden august 2014. Før det var hun vicerektor på Sankt Annæ Gymnasium fra 2008 til 2014. Uddannet cand.mag. i dansk og idræt fra Københavns Universitet i 1996 og har siden efteruddannet sig inden for blandt andet ledelse og protreptik. |
| Om Simon Rosell Holt Uddannelseschef på Greve Gymnasium siden 2007. Lærer på Greve Gymnasium fra 2004 til 2007. Uddannet cand.mag. i engelsk og idræt fra Københavns Universitet i 2004. Har siden efteruddannet sig ved at tage en master i gymnasieledelse fra SDU i 2010. |
