Stresssymptomer er små gaver fra din krop, der hjælper dig med at prioritere i tide

Stresssymptomer er små gaver fra din krop, der hjælper dig med at prioritere i tide

Ledere i gymnasiet får hverken stress af at have stort ansvar, travlhed eller meget arbejde. Det, der typisk stresser mest, er, når de er bundet på hænder og fødder og får umulige krav udefra. Vi har talt med Maria Klinke, der arbejder med stress hos ledere i sin erhvervspsykologiske praksis.

De fleste rektorer og uddannelsesledere i gymnasiesektoren, kender en eller flere lederkolleger, der er eller har været ramt af stress. Men kigger man i Djøfs statistikker, er der kun en enkelt medlemshenvendelse om året fra ledere i gymnasiesektoren, som handler om stress og psykisk arbejdsmiljø. Så enten er problemet minimalt, eller også er der tale om et stort mørketal, måske fordi gymnasielederne håndterer stress i et andet regi end deres fagforening.

Vi har spurgt erhvervspsykologisk rådgiver Maria Klinke, hvad der tricker stress hos ledere.

”Selve det at arbejde meget og have en høj grad af ansvar, som jo også ligger implicit i jobbet som leder i gymnasiet, er ikke stressende i sig selv,” forklarer Maria Klinke, der både i sin egen erhvervspsykologiske praksis og hos Matzau Erhvervspsykologer, arbejder med forebyggelse og håndtering af stress.

Øverste leder får sjældent stress

Mange vidensarbejdere får stress, når der ikke er balance mellem ansvar, indflydelse, krav og de ressourcer, de får stillet til rådighed. Men det er typisk ikke et problem for gruppen af topledere, som fx rektorer vil tilhøre.

”Det er ikke tit, vi ser topledere udvikle stress, for de bliver sjældent fanget i den ubalance, fordi de typisk i kraft af deres position, fx kan rykke en deadline eller flytte nogle ressourcer,” forklarer Maria Klinke.

Når topledere får stress hænger det typisk sammen med at deres indflydelseszone bliver indskrænket. I rektorernes tilfælde kan det fx være, hvis de bliver underlagt krav udefra fx besparelseskrav fra centralt hold eller hvis samarbejdet med bestyrelsen skranter.

”Man kan have mange former for samarbejde med sin bestyrelse. Den kan være en kæmpe støtte, men også en kæmpe faktor for pres, hvis man ikke er enige om retningen og prioriteringerne,” siger hun.

Mellemledere mere udsatte for stress

For uddannelsesledere, pædagogiske ledere og vicerektorer er situationen lidt anderledes, fordi de repræsenterer gruppen af mellemledere.

”Som mellemleder er du typisk meget mere udsat for at blive ramt af denne her ubalance mellem krav og indflydelse. Og hvis der så er knas i ledelsesrelationen, kan det også forværre situationen,” forklarer Maria Klinke.

Ledere får ikke reageret i tide

I gymnasiet er der fokus på at forebygge stress blandt lærerne og lave gode bæredygtige forløb, når en stressramt lærer skal tilbage på arbejde. Men glemmer lederne sig selv?

”Som leder er det en del af jobbet at have et naturligt fokus på medarbejderne. Gymnasielærere har været en ekstremt stressudsat gruppe i mange år, og det har der været fokus på. Jeg ser en klar tendens til, at mange ledere glemmer sig selv og ikke reagerer i tide på deres egne stresssymptomer. Man overhører dem, fordi man betragter det som et svaghedstegn. Der er en usagt forventning om, at man skal være lidt mere robust end sine medarbejdere, og det er typisk lodret forkert,” siger Maria Klinke.

Hold øje med stresssymptomer

Hun opfordrer til, at man holder øje med sine egne stresssymptomer. Der er en række fysiske, adfærdsmæssige og følelsesmæssige symptomer, der kan være tegn på stress fra mild til svær form. Se boks. De fysiske symptomer kan være alt fra hovedpine til søvnløshed. De adfærdsmæssige symptomer deler sig i to, forklarer Maria Klinke:

”Nogle bliver kortluntede og vrede andre bliver grådlabile og græder måske pludseligt til et møde,” forklarer hun.

Kaffe til at kvikke op og rødvin til at falde i søvn på

Mange mennesker med stresssymptomer bliver mere eller mindre afhængige af forskellige ’uppers’ and ’downers’ – altså enten opkvikkende stimulanser som kaffe eller energidrikke eller beroligende stimulanser som fx rødvin, hovedpinepiller, cigaretter eller sovepiller. Og det kan nemt blive en ond cirkel.

”Man har måske sovet dårligt, så man starter dagen med nogle ekstra kopper kaffe, for at holde den kørende. Når man så kommer hjem, kører hele beredskabet, så for at få ro på, tager man måske en pille eller tre glas vin i stedet for ét til at falde i søvn på. Men fx rødvin nedsætter søvnkvaliteten og så kører møllen forfra.”

Man venter på at blive angrebet

Og så er der de følelsesmæssige symptomer. Hvis man har stress, kan man have en følelse af at være i konstant beredskab eller truet.

”Når kroppen pumper stresshormoner rundt, bliver man hyperopmærksom, fordi kroppen fortæller en, at man er udsat for fare. Det kan fx betyde, at man reagerer voldsomt på en bemærkning, som måske slet ikke var ondt ment, fordi man forventer at blive angrebet,” forklarer Maria Klinke.

Hun understreger, at man sagtens kan være presset i en periode, uden at der er noget farligt ved det. Man kan arbejde dag og nat i nogle dage, hvis man bare får restitueret bagefter.

”Faktisk ved vi fra forskningen, at kortvarige belastninger kan være med til at styrke kroppens immunforsvar. Men hvis man har langvarige stresssymptomer over tid og ikke kan finde ro, så skal man søge noget hjælp. For jo tidligere man opdager sin stress, jo nemmere er den at komme af med,” siger hun og understreger, at der er god grund til at lytte til sig selv.

”Stresssymptomer er små gaver fra din krop, der hjælper dig med at prioritere i tide. Det er wake up calls, som kan hjælpe dig til at bede om hjælp,” pointerer hun.

Kroppen står af, hvis du ikke lytter

Men netop erkendelsen er svær for mange.

”Man vænner sig måske til at have hovedpine og føle sig konstant på stikkerne, uden at synes, at der er noget forkert i at starte dagen med at par Panodiler. Det er lidt lige som en køkkenskuffe, der knirker. Du lægger mærke til det i starten, men efter kort tid overhører du lyden,” forklarer Maria Klinke.

Hun har mange ledere i sin praksis, som har overhørt stresssymptomer i lang tid.

”Hvis du bliver ved med at overhøre symptomerne, så begynder kroppen at råbe højere, og hvis det stadigvæk ikke virker og du ikke lytter, så har kroppen til sidst intet andet valg end at lægge sig fladt ned og give dig et kollaps,” siger hun.

Og hvis først kroppen lukker ned, så skal der mindst tre måneders sygemelding og ofte meget længere tid til at komme på benene igen.

Fifty-fifty mænd og kvinder

Kvinder er en smule overrepræsenterede i stressstatistikkerne – måske fordi de har tendens til at lytte lidt mere til symptomerne og søge hjælp. Maria Klinke understreger, at der ikke er noget, der peger på, at kvindelige ledere generelt skulle være mere udsatte for stress end mandlige ledere. Men måske lytter kvinderne i højere grad til signalerne og siger fra i tide.

”Jeg får meget sjældent mænd i stressforebyggende forløb. Jeg ser først mændene, når de har det markant værre. Hvis jeg ser på de klienter i min praksis, der er rigtigt hårdt ramt af stress, så er det fifty-fifty mænd og kvinder,” siger Maria Klinke.

Pas på med at blive hele skolens mor eller far

Som leder i gymnasiesektoren og på skoleområdet i det hele taget er der en risiko for, at man kommer til at få rollen som hele skolens mor eller far m/k, og det skal man passe på med. For der er nogle mekanismer i forældrerollen som omsorgsperson, som kolliderer med kravene til en leder fx om at afholde svære samtaler og tage upopulære beslutninger. Og netop når krav og roller kolliderer, er der grobund for stress.

”Hvis man som leder oplever, at man er havnet i arketypen som mor eller far, må man træde et skridt tilbage og se på sin kerneopgave. Og det er jo at være leder og ikke omsorgsperson,” siger Maria Klinke.

Har stressede ledere fejlet?

For en del ledere er det forbundet med skam og tabu at blive ramt af stress.

”Det er et skisma, at få stress som leder. For stress er et ledelsesansvar. Ikke forstået på den måde, at det er ledelsens skyld, at folk bliver stressede. Men det er ledelsens ansvar at forebygge og håndtere det. Og hvis man så selv bliver ramt af stress som leder, kan man få en fornemmelse af, at man har fejlet i sin rolle. En stressramt medarbejder kan pege på arbejdsvilkårene og det pres, han eller hun er udsat for. Men jo højere op du kommer i hierarkiet, jo mere er der tendens til, at man internaliserer ansvaret. Det kan være svært at tale om,” siger Maria Klinke, der igen understreger, at stressen ofte er fremprovokeret af nogle omstændigheder udefra eller oppefra fx krav fra bestyrelse eller ministerium.

”Når man som rektor har ansvar for, at et lærerkollegium trives og er trygge, men samtidig på grund af nogle opståede ydre faktorer bliver nødt til at fyre folk, så står man med to modstridende opgaver, hvor man ikke har indflydelse på den ene. Det er noget, der kan stresse, for så er der ubalance mellem dit ansvar og din indflydelse,” siger Maria Klinke.

Tre råd til at forebygge stress

Stil realistiske krav til dig selv og fokuser på din kerneopgave. Book fx dig selv en gang om ugen i kalenderen til at prioritere opgaver. Erkend at du ikke kan gøre alle tilfredse.
Skab rum i ledelsesgruppen og på arbejdspladsen til at tale om stress. Det er vigtigt at få et sprog om stress og en kultur, hvor det er okay at tale om. Stressede ledere giver også stressede medarbejdere. En af de vigtigste faktorer for at forebygge stress hos sine medarbejdere er ved selv at have styr på sin stress som leder.
Kend dine egne og de andre lederes stresssymptomer. Forskellige mennesker har forskellige stresssymptomer. Tag en runde i ledergruppen, hvor i drøfter stress. Hvordan ser du selv og de andre ud, når I er stressede? Og hvordan kan I forebygge?
Kilde: Maria Klinke

Tegn på stress

Fysiske symptomer

Hovedpine, ondt i nakken, spændinger omkring maven, uorden i fordøjelsen, hjertebanken eller uro i kroppen. Fysiske symptomer kan også være søvnløshed, afbrudt søvn, nedsat sexlyst og i det hele taget et svækket immunsystem på grund af længere tids overbelastning.

Adfærdsmæssige symptomer

Nogle har tendens til at blive vrede og få kort lunte. Andre bliver mere grådlabile. Når man er stresset, bliver ens kognitive funktioner belastet over lang tid. Derfor kan man lave fejl, blive glemsom og præstere dårligere, end man plejer. Nogle begynder også bevidst eller ubevidst at medicinere sig selv fx med alkohol.

Følelsesmæssige symptomer

Nogle kan få en følelse af at være i alarmberedskab og føle sig truet eller angrebet. Man kan blive hyperopmærksom og ekstra fokuseret på faresignaler.