Rektors telefon ringede: ”Hallo, det er whistleblowerordningen.”

På Hasseris Gymnasium har man med blandede erfaringer stiftet bekendtskab med whistleblowerordningen på den internationale IB-uddannelse. Efter oplevelsen er rektor Ole Droob skeptisk over for, om de nye whistleblowerordninger er den bedste måde at forebygge og håndtere krænkelser på.

En helt almindelig dag i 2020 ringer rektor Ole Droobs telefon på Hasseris Gymnasium. I den anden ende er en repræsentant fra de internationale gymnasiale uddannelser International Baccalaureate, IB. 

”Personen siger, at de har fået en henvendelse gennem IB-systemets whistleblowerordning om en lærer på vores skole, men de må ikke fortælle, hvilken lærer det drejer sig om, og de må heller ikke fortælle, hvem der har indgivet anmeldelsen,” fortæller rektor Ole Droob.

Han får også at vide, at IB-systemets regler forpligter dem til at tage kontakt til skolen om anmeldelsen, uanset om de vurderer, at der er noget at komme efter i henvendelsen eller ej. I dette tilfælde handler anmeldelsen om, at en lærer skulle have sagt noget politisk grænseoverskridende til en elev, som føler sig krænket på sit folks vegne. For rektor er meldingen fra whistleblowerordning et ledelsesmæssigt dilemma.

”Det er svært at fikse en problemstilling, når jeg ikke må få at vide, hvilken lærer det drejer sig om og ikke kan tage en snak med eleven. Hvordan skal jeg agere i det? Jeg synes faktisk, at det er uacceptabelt, at jeg får en viden, som jeg ikke ved, hvad jeg skal bruge til,” siger Ole Droob.

Rektor Ole Droob fik et opkald om en lærer på skolen fra IB’s whistleblowerordning.

En nødbremse mod krænkelser

Vi vender tilbage til rektor lige om lidt, men lad os lige se på den store sammenhæng: De fleste gymnasier er lige nu i gang med at etablere en whistleblowerordning, hvor ansatte og nogle steder også elever kan henvende sig anonymt, hvis de oplever seksuel chikane eller andre krænkelser.

Ordningen er en del af regeringens initiativer til at forebygge seksuel chikane på arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner, og Børne- og Undervisningsministeriet opfordrer alle uddannelsesinstitutioner til at etablere en whistleblowerordning. Ordningen er obligatorisk for skolen at igangsætte for personalet, og ministeriet opfordrer også til at have en whistleblowerordning for eleverne.

Det internationale IB-system har allerede i en årrække haft en lignende ordning, som omfatter alle former for krænkelser og altså også politiske krænkelser, som var sagen, da Hasseris Gymnasium blev kontaktet. Her er rektor Ole Droob skeptisk efter sit møde med ordningen:

”Det er klart, at hvis fire elever henvender sig om den samme problematik, så har vi en tendens og en organisatorisk problemstilling, som jeg skal gøre noget ved. Men i det konkrete tilfælde får jeg en henvendelse om én elevs opfattelse af en episode i en klasse. Det er i min verden ikke noget, man skal gå til en whistleblowerordning med. Det er noget, man skal henvende sig til sin lærer eller ledelsen om, og så skal vi løse det på samme måde, som vi løser alle mulige konflikter i hverdagen,” siger Ole Droob.

Og IB opfordrer da også i sin beskrivelse af ordningen netop brugerne til at kontakte deres uddannelsessted, inden de kontakter ordningen.

”Det er svært at fikse en problemstilling, når jeg ikke må få at vide, hvilken lærer det drejer sig om og ikke kan tage en snak med eleven.”

Ole Droob, rektor på Hasseris Gymnasium

Whistling i en dansk skolekultur

Det største problem ved en whistleblowerordning er, at det kan synes vanskeligt at beskytte den, som anmeldelsen handler om, mener Ole Droob.

”En ordning er nødt til at yde retfærdighed både mod den, som føler sig krænket, og den, som bliver anklaget. Lige nu er min opfattelse, at whistleblowerordningen ikke yder nok retfærdighed over for den, der bliver whistlet imod,” siger Ole Droob, som kalder ordningen svært forenelig med dansk skolekultur, hvor der er kort vej fra både 2.c og lærerværelset til rektors kontor.

”Jeg løser fx mange konflikter ved at tage en snak med eleverne, som så går tilbage til læreren og løser det ved at gå i dialog. Den dialogmulighed er der slet ikke i en whistleblowerordning,” siger han.

Personaleansvar er altid rektors

Googler man whistleblowerordning er udbuddet af private aktører, der tilbyder at administrere whistleblowerordninger for fx gymnasier, stort. Også her er Ole Droob skeptisk:

”Jeg har svært ved at se pointen i, at der sidder en konsulent og varetager sådan en ordning, som hverken kender lærerne, eleverne eller skolens kultur. Og hvis der så er et problem, så skal personen enten gå til ledelsen og få fikset problemet eller som ekstern have myndighed over lærerne. Og det er en utænkelig situation at lægge personaleansvar eksternt. Jeg har svært ved at se det som andet end et fordyrende led, for sagerne vil altid ende på mit bord som rektor,” siger han.

”En ordning er nødt til at yde retfærdighed både mod den, som føler sig krænket og den, som bliver anklaget.”

Ole Droob, rektor på Hasseris Gymnasium

TR og AMR slår whistleblowerordning

På nogle skoler vælger man at lade både elever og lærere være omfattet af en kommende whistleblowerordning. For det kan være en svær situation som lærer at gå i rette med sin ledelse, hvis man føler sig krænket af en kollega eller en person fra ledelsen.

”Den slags situationer kan være svære, når man er i et ansættelsesforhold,” understreger Ole Droob og påpeger, at vi jo heldigvis gennem mange, mange år har haft et system på det danske arbejdsmarked, der tager højde for det: Nemlig strukturen med tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter. Derudover kan man også altid gå direkte til bestyrelsen eller ministeriet.

”Jeg stemmer for alt, der kan beskytte mod krænkelser på arbejdspladsen og skolen, men lige præcis i forhold til en whistleblowerordning, så forekommer det mig, at vi har et system i forvejen, som kan håndtere det. Men jeg kan selvfølgelig blive klogere,” siger Ole Droob.

Han ser det dog som meget positivt, at alle danske gymnasier lige nu bruger anledningen til at få talt om og præciseret, hvordan man forebygger og håndterer krænkelser.

”Men jeg må også sige, at hvis ordningerne kommer til at fungere som den episode, jeg oplevede fra IB, så er jeg bekymret, fordi der mulighed for at anklage nogen uden at stå på mål for sin oplevelse, og uden at den anklagede kan blive renset,” siger han.