Rektor: Man ødelægger en succes ved at lukke Høje-Taastrup for optag

Hul i hovedet. Sådan tænker rektor Ida Diemar om, at Høje-Taastrup Gymnasium er blandt de seks gymnasier, der ikke må optage almene stx-elever næste år. Vi har talt med hende om hvordan det var at få beskeden, hvad skolen gør på første skoledag og hvad hendes største ledelsesopgave er lige nu.

Hvad gør I første skoledag uden elever? Det spørgsmål er der mange, der har stillet Ida Diemar. Hun er rektor for Høje-Taastrup Gymnasium, som er et af de seks gymnasier, der ikke skal optage elever næste år. For hvad gør man, når der ikke kommer nogen nye almene stx-elever med nyredt hår og hvide sneakers ind ad døren efter sommerferien? En hel masse, er svaret i Høje-Taastrup. For skolen optager både elever til tre hf-klasser og elever til fire hele stx-klasser, der skal gå på skolens ASF-linje for unge med autisme og andre diagnoser. Så første skoledag bliver faktisk fuld af liv, som den plejer, fortæller rektor Ida Diemar:

”Det er syv klasser i alt, vi skal tage imod, så det har stadig en god volumen. Og de klasser skal mærke, hvor glade vi er for at tage imod dem. I år har vi også mulighed for at afprøve et endnu mere stilladseret introforløb for vores elever med diagnoser. Vores elever er generelt rigtig gode til at tage imod nye, og vi har et smaddergodt introforløb. Vi evaluerede i sensommeren, og i år kommer vi til at afprøve nogle helt nye tiltag også.”

Så alt det lavpraktiske er på skinner, og det er rektor ikke nervøs for.

Det tog pusten fuldstændig fra mig

Men stod det til Ida Diemar, var Høje-Taastrup Gymnasium slet ikke blandt de skoler, der ikke må optage nye elever. For ganske rigtigt har skolen haft en høj og stigende andel af tosprogede elever, men man har rigtig mange års erfaring med målgruppen, som trives og høster gode resultater. Og skolen var allerede i gang med flere udviklingstiltag, som skulle tiltrække flere etnisk danske elever.

”Det kom bag på os, at vi var en af de udvalgte skoler. Da jeg selv fik beskeden om, at det var os, tog det pusten fuldstændig fra mig"

- Ida Diemar, rektor for Høje-Taastrup Gymnasium

For det undrede mig, og det undrer mig stadig, hvordan man kan
træffe så ugunstig en beslutning for en skole, der er så godt kørende, som vi
er. Man ødelægger en succes ved at lukke for optag. Det mener jeg virkelig. For
vi har fået vendt udviklingen på skolen. Og det har en analyse fra DEA også bekræftet: Der er ikke problemer med det faglige og trivselsmæssige,” understreger Ida Diemar.

Analysen fra DEA viser blandt andet, at når man renser tallene for
social baggrund, klarer eleverne på de seks gymnasier sig lige så godt som
elever på andre gymnasier både hvad angår frafald, karakterer og trivsel.

Elever, der gør alt det rigtige, har ikke brug for ”en frisk
start”

En frisk start. Det er den formulering, der bliver brugt om stoppet for optag i
aftalen mellem partierne og i pressemeddelelsen. Og det fremkalder panderynker
hos Ida Diemar.

”Som politiker skal man være varsom med at komme til at tale ned
til folk. For det er jo vores nuværende elever, man taler om. Og de har ikke
brug for en frisk start – tværtimod. Det er elever, der har gjort og gør alt
det, vi forventer af dem – og mere til,” pointerer Ida Diemar og remser op: En
stor del af eleverne vælger naturvidenskabelige studieretninger, de gennemfører
deres gymnasiale uddannelse med høje gennemsnit, de holder ikke sabbatår, men
går direkte videre på universitetsuddannelser, som de gennemfører.

”Når så politikerne kommunikerer, at det ikke er godt nok, og at der er brug for en frisk start, så tænker de unge mennesker ’Jamen, hvad pokker skal der så til, før jeg lever op til forventningerne?"

- Ida Diemar

Og det gør altså ondt. Det er dybt problematisk, og det er noget af det, vi har talt rigtig meget med vores elever om her på skolen,” siger Ida Diemar.

Bevar gejsten: En stor ledelsesnød at knække

På Høje-Taastrup Gymnasium er der en stemning både blandt elever og ansatte af, at skolen er blevet uretfærdigt ramt. For eleverne har klaret sig godt, og gymnasiet var i forvejen godt i gang med mange forskellige udviklingstiltag. Og det er nok i virkeligheden her Ida Diemar lige nu ser sin største og vigtigst ledelsesopgave som rektor: At sørge for at holde modet og dampen oppe hos lærere og elever.

”Som leder skal man jo grundlæggende omsætte omverdenens krav, så det bliver meningsfulde internt i organisationen. Det er der ikke noget nyt i, men i den nuværende situation er det lidt af en opgave,” konstaterer hun.

Skolens medarbejderstab tæller en stor andel erfarne og udviklingsorienterede lærere.

”Grunden til, at vi har så gode resultater på skolen, er den uhyre kompetente og erfarne lærerstab, vi har. Det er direkte aflæseligt i vores skoledata. Der må ikke være en flig af tvivl i lærernes sind, om de har gjort det godt nok. Det er min opgave at sikre. Og det kan være svært at gøre med troværdighed, når vi står i en situation, hvor vi ikke må optage elever,” forklarer hun. 

I farvandet mellem realisme og optimisme

Så Ida Diemar forsøger at styre sin skole i farvandet mellem realisme og optimisme, som hun siger.

Som de seks andre skoler, der ikke må optage elever, bliver Høje-Taastrup Gymnasium kompenseret økonomisk af ministeriet. Skolen plejer at oprette to-tre 1.g klasser hvert år og bliver kompenseret økonomisk for, hvad der svarer til to oprettede klasser. Så det er med Ida Diemars ord ikke sådan, at aftalen åbner en Joakim von And-tænketank. Men den giver muligheder for at sætte gode ting i søen det næste år.

”Jeg kom som ny rektor i 2020 til en skole, hvor en erfaren gruppe medarbejdere i årevis har arbejdet systematisk med elevudvikling, skoleudvikling og branding. Så der er ikke brug for, at jeg stiller mig op på ølkassen og siger: ’Nu skal i høre, hvad vi skal’, for vi er jo i gang. Derfor er min opgave i langt højere grad at tale ind i alt det, som allerede foregår,” siger Ida Diemar og tilføjer:

”Min største opgave er snarere at tydeliggøre den røde tråd i det, vi har gjort, det vi gør, og det, vi skal gøre, og sikre, at lærerne også kan se sig selv i det nye,” siger hun.

Integrationen er blevet en gymnasieopgave

Hun ser den primære opgave, som skolen skal løse, som en integrationsopgave: Etnisk danske elever såvel som elever med minoritetsbaggrund skal have lyst til at gå på skolen.

”Vi skal som gymnasium løse en integrationsopgave, som ingen dybest set er lykkedes med at løse endnu. Det er svært, men vi går tusind procent ind i det.

- Ida Diemar

”Det er, når eleverne sidder sammen i klasselokalet, at løsningerne findes. Vores opgave er at skabe konstruktive, faglige fællesskaber, og så må det sociale komme ad den vej. Vi skal have dialogen om forskelligheder med hinanden. For mødet og samtalen mellem elevgrupperne er centralt for at nedbryde de fordomme, der måtte være,” siger hun.

Efterlyser positiv interesse for Vestegnen

Og så er der altså også brug for at gøre op med nogle af de fordomme, som ofte præger debatten om Vestegnen og uddannelsesinstitutionerne i området vest for København, pointerer Ida Diemar,

”Diskussionen om Vestegnen kan godt være ensidig. Jeg synes, politikerne og ministeriet skylder os et besøg herude, hvor vi kan nørde sammen. For vi har elever, der klarer sig godt, og vi har en skyhøj overgangsfrekvens til de videregående uddannelser. Det er aldrig dén historie om Vestegnen, der kommer ud, men det synes jeg, vi skylder vores elever og området,” siger rektoren, som generelt efterlyser en nysgerrig og anderledes positiv interesse for Vestegnen.

”Vi har både gode gymnasier og grundskoler, som får rigtig gode resultater. Man skal passe på, man ikke bare får bekræftet de fordomme, man har, og tager beslutninger ud fra dem.”

De seks gymnasier

Seks gymnasier har som led i ny elevfordelingsaftale lukket for optag af elever i 2022. Skolerne er ifølge aftalen kendetegnet ved et fald i ansøgertal og en skæv elevsammensætning. Nogle af skolerne bliver helt lukket for nye elever, andre må gerne optage fx hf-elever.

  • Herlev Gymnasium og HF (hverken hf- og stx-elever)
  • Hvidovre Gymnasium & HF (ingen stx-elever)
  • Høje-Taastrup Gymnasium (ingen stx-elever)
  • NEXT – Sydkystens Gymnasium (hverken hhx- eller stx-elever)
  • Viby Gymnasium (ingen stx-elever)
  • Aarhus Gymnasium, Tilst (hverken hf- og stx-elever)

En analyse fra uddannelsestænketanken DEA viser, at alle seks gymnasier har oplevet faldende optag og relativt skæv elevfordeling ifht. unge med ikke-vestlig baggrund og forældre med lav indkomst. DEA konkluderer også, at når man renser tallene for elevernes sociale baggrund, klarer eleverne på de seks gymnasier sig ikke systematisk dårligere end elever på andre gymnasier, når det kommer til frafald, karakterer og trivsel.

Rektors år uden 1.g’ere

Seks gymnasier må ikke optage elever i skoleåret 2022/23. Gennem det næste år følger GymLF’s nyhedsbrev to af rektorerne. Vi taler med dem om lavpraktikken, bekymringer, muligheder og de ledelsesmæssige dilemmaer.