Det er hot at læse en master, og et stigende antal ledere i gymnasiet gør det. Mød uddannelsesleder Thomas Frommelt, der er halvvejs i sin master i offentlig ledelse, og hør hvordan en master kan gøre én til en bedre leder.
Mange ledere i gymnasiet søger mod masteruddannelserne. SDU tilbyder en master i gymnasiepædagogik med fokus på ledelse. Her melder man om støt stigende optag. I 2014 optog universitetet 44 masterstuderende på uddannelsen. Til sammenligning var tallet i 2010 11 masterstuderende. Også CBS oplever stigende interesse til deres forskellige masteruddannelser fra ledere i gymnasier og erhvervs- og handelsskoler.
Men hvad kan man som leder i gymnasiet bruge alle mastertimerne på skole- og opgavebænken til? Det har GymLF’s nyhedsbrev spurgt en af de masterstuderende om.
Thomas Frommelt er på syvende år uddannelsesleder på Roskilde Katedralskole og er halvt igennem sin master i offentlig ledelse – master of public administration (MPA) på CBS.
Hvorfor begyndte du på en masteruddannelse?
Jeg synes, at det stigende krydspres, man som leder i gymnasiet oplever, var frustrerende. Fx ønsket om at øge kvaliteten samtidig med at ressourcerne bliver formindsket. Det er jo en klassisk dagsorden, som er fair nok og som man skal løfte som leder. Men jeg savnede nogle ledelsesmæssige værktøjer til at håndtere det krydspres, så dilemmaet ikke bare bliver skubbet videre til lærerne. Det er den ene grund. Den anden grund er, at alle uddannelsesledere på mit gymnasium efter en omorganisering blev nærmeste leder for en lærergruppe. Den rolle satte nogle andre kompetencer i spil, end jeg var vant til. Jeg brugte meget mig selv som person som leder og ville egentlig gerne have en faglighed at bruge i stedet for.
Bliver man en god leder af at læse en master?
Nogle ikke-uddannede ledere er naturtalenter, selvom de ikke har rørt en lærebog. For mig er det rart at få en dybere ledelsesfaglighed, som gør, at jeg skal tage færre rene intuitive beslutninger og flere bevidste og rationelle valg. Jeg kan tydeligt mærke, at uddannelsen giver mig et bredere og længere udsyn. Masteren betyder, at jeg lærer at parre min intuition og empati med min ledelsesfaglighed.
Kan du give et eksempel på, at du får en større ledelsesfaglighed?
Jeg kan huske den første medarbejderudviklingssamtale (MUS) jeg havde som leder. Det var med en ældre erfaren medarbejder, som spurgte mig direkte: ’Nåh, nu skal jeg snakke med dig. Hvad er det så, der gør dig kompetent til at have den her snak med mig?’ Dén ramte mig, for i bund og grund havde hun jo en væsentlig pointe. Jeg var jo på sin vis en grønskolling, der var røget på ledelsesgangen, fordi jeg var god til noget, men hvad gjorde mig lige præcis god til at holde en MUS? Når man har en lederuddannelse, får man en anden legitimitet og autoritet i den slags situationer. I dag har jeg en helt anden forståelse af, hvad en MUS skal og ikke skal.
Hvad er svært ved at tage en master?
Jeg har en naturvidenskabelig baggrund, så min automatiske måde at tænke videnskab på bliver konstant udfordret, fordi der er nogle andre logikker i de her fag, som trækker på samfundsvidenskab og sociologi. Det er spændende, men jeg skal hele tiden have hovedet med.
Har du et eksempel på det?
Det er fx når vi skal opstille forskellige modeller. Inden for naturvidenskaben kan du opstille en model for noget, som du vil undersøge i et eksperiment. Hvis du så finder ud af, at din model ikke stemmer overens med virkeligheden, så forkaster du den. Det er anderledes i samfundsvidenskaberne, hvor man også opstiller modeller og laver undersøgelser. Men her kan du sagtens have en model, der kun indfanger noget af virkeligheden, uden at det er et problem for modellen. Det er en udfordring for mig, for min naturvidenskabelige automatreaktion er, at hvis model ikke indfanger hele virkeligheden, duer den ikke. I naturvidenskab søger man én sandhed. Sådan er det ikke her.
Hvor meget tid bruger du om ugen på din master?
Vi har undervisning to gange om uge á fire timer i fem ugers moduler, hvor der også er et internat og så en opgave og en prøve. De siger, man skal regne med at bruge 20 timer om ugen på det, men det gør jeg nok ikke i normale uger. Selvom jeg sagtens kunne. Det er et stort pensum.
Hvem læser du sammen med?
Det er et meget bredt udsnit af offentligt ansatte ledere. Der er mennesker fra sundhedsvæsnet som fysioterapeuter, sygeplejersker, læger, psykologer, folk fra den pædagogiske verden, fra fagforeninger, mennesker fra styrelser, ministerier og kommuner. Det er et meget bredt felt, og det er faktisk en af hovedårsagerne til, at jeg har valgt netop denne her masteruddannelse på CBS og ikke en master udelukkende målrettet ledelse i gymnasiet.
Hvorfor er det godt med bredden?
Det er en rigtig god måde at få indspark og inspiration fra resten af den offentlige sektor. Jeg får indblik i og viden om, hvilke vilkår og udfordringer, der er andre steder i det offentlige. Jeg kan se masser af paralleller til de udfordringer, vi står med lige nu i gymnasieverdenen og får en viden om, hvordan andre arbejdspladser har fundet løsninger på dem.
Hvad kan du bruge det til?
Det giver mig en meget bedre og bredere forståelse for det pres, som ikke bare gymnasiesektoren men hele den offentlige sektor er udsat for. Jeg får input til meget af det, der er svært. Når jeg fortæller mine medstuderende i sundhedssektoren om gymnasiernes udfordringer med, at vi skal måles på kvaliteten, så skriger de af grin, for dér har de været de sidste ti år. Ved at høre om deres erfaringer, bliver jeg klogere på, hvad der skal til for at håndtere det pres. Hvordan undgår vi en eksplosion i kontrolforanstaltninger og hvordan finder vi en balance mellem at have styr på kvaliteten uden at få skabt et administrativt monster?
Hvad er det bedste ved at være leder?
Det er helt grundlæggende, at man kan gøre noget godt for mange andre mennesker både på et personligt plan og på et organisatorisk plan. At man kan skabe muligheder for at mange kan gøre det, de er bedst til og det, der er mest brug for. Og helt grundlæggende på et personligt plan at guide folk i gode retninger, hvor de trives.
Hvor er du henne om fem år?
Jeg er ikke et kategorisk menneske, og jeg er glad for mit job. Der er mange aspekter ved ledelse, som jeg er fascineret af, og jeg er i en klar bevægelse væk fra undervisningsrummet. Jeg har hele tiden tænkt, at en master også er med til at åbne døre i forhold til fremtidige ansættelser.
Boks
Kort om Thomas Frommelt
- Uddannelsesleder på Roskilde Katedralskole gennem de sidste seks år
- Læser en MPA – master i offentlig administration på CBS
- Cand.scient. i matematik og fysik fra RUC
Boks
Så mange tager en master
Tal fra SDU viser et stigende optag på masteren i gymnasiepædagogik, ledelse:
2010: 11 optagne
2011: 19 optagne
2012: 12 optagne
2013: 22 optagne
2014: 44 optagne
CBS melder også om stigende interesse blandt ledere på gymnasier, handelsskoler og tekniske skoler på deres forskellige masteruddannelser. Lederne søger typisk mod CBS’ Master of Public Administration (MPA), Master of Public Governance (MPG) og Master of Management Development (MMD).
GymLF’s nyhedsbrev har derudover uden held henvendt sig til Aalborg Universitet og Aarhus Universitet for at høre, om antallet af gymnasieledere på deres masteruddannelser.
