GymLF’s nyhedsbrev har spurgt ombudsmand Jørgen Steen Sørensen om, hvilke konsekvenser sagen fra Campus Bornholm har for ledelsen på landets gymnasier.
Hvor stiller din udtalelse om Campus Bornholm lederne i gymnasiet?
”Det grundlæggende budskab er, at gymnasielærere har en udstrakt ytringsfrihed, så længe de udtaler sig på egne vegne. Som leder kan man så tage diskussionen op både internt og offentligt, men man kan f.eks. ikke afskedige en lærer, der har brugt sin ytringsfrihed. Ytringer må mødes med ytringer, og ikke med afskedigelse.”
Du skriver i ombudsmandsudtalelsen, at sagen er et udtryk for, at arbejdsgiverne mangler tilstrækkelig viden om de regler, der gælder om offentligt ansattes ytringsfrihed. Hvad er det, man som leder i gymnasiet skal være særlig opmærksom på i forhold til sine ansattes ytringsfrihed?
”Man skal som leder være opmærksom på gældende ret. Så længe en lærer udtaler sig som privatperson, ikke krænker sin tavshedspligt, ikke siger noget åbenbart forkert og ikke ytrer sig i urimeligt grov form, må han eller hun stort set sige hvad som helst. Men som leder kan man naturligvis tage til genmæle, både på arbejdspladsen og i offentligheden.”
Er der en generel tendens til, at lederne i det offentlige glemmer de ansattes ytringsfrihed?
”Det er vanskeligt at sige. Men som ombudsmand ser jeg mange sager, der går galt, fordi lederne ikke respekterer, hvad der gælder. En fællesnævner i sagerne er ofte, at den ansatte bliver anset for ”illoyal”, fordi han eller hun har kritiseret sin arbejdsplads. Men så længe den ansatte holder sig inden for rammerne af offentligt ansattes ytringsfrihed, er det ikke i juridisk forstand illoyalt at udtale sig kritisk.”
I gymnasiernes bestyrelser sidder ofte medlemmer, der trækker på deres erfaringer i det private erhvervsliv blandt andet i forhold til medarbejderes loyalitetspligt. Er der grundlæggende forskel på, hvad man som ledelse i en privat virksomhed og som gymnasieledelse kan kræve af sine medarbejdere i forhold til ytringer og loyalitet?
”Som ansat i den offentlige forvaltning har man en langt mere vidtgående ytringsfrihed, end man typisk vil have i en privat virksomhed. Medlemmer af gymnasiebestyrelser, som har baggrund i det private erhvervsliv, skal derfor være opmærksomme på, at der gælder andre spilleregler for et gymnasium. Her må de altså være forberedt på at skulle acceptere offentlig kritik fra deres ansatte i en helt anden udstrækning, end de måske tidligere har været vant til.”
Hvorfor opstår de her misforståelser om, hvad man og ikke må udtale sig om som offentligt ansat?
”Alle sager er forskellige og har forskellig baggrund. Men da der næppe er ledere, som med vilje reagerer ulovligt over for de ansatte, må svaret i vidt omfang antages at være, at der mangler kendskab til gældende ret. Det er derfor vigtigt med øget informationsvirksomhed på området – både over for ledere og medarbejdere.”
Du opfordrer arbejdsgiverne til at være forsigtige – hvad betyder det i praksis for fx en gymnasierektor?
”En gymnasierektor skal sørge for at vide, hvad der gælder på området. Regelsættet er grundlæggende ret enkelt, og hvis man som rektor sørger for at sætte sig rimeligt ind i det, er man godt garderet mod at begå fejl som dem, vi f.eks. så på Campus Bornholm.”
Mange rektorer oplever, at det giver store ledelsesmæssige dilemmaer og et højt konfliktniveau, når ansatte kan rejse kritik af interne forhold eksternt. Hvad er dit budskab som ombudsmand til dem?
”Jeg har stor respekt for, at der kan være tale om vanskelige situationer. Men som rektor er man ansat til at håndtere problemer inden for rammerne af gældende ret. Og jo mere man fremmer en åben og fri diskussionskultur på arbejdspladsen, jo mindre vil man formentlig i det lange løb stå i situationer, hvor konflikter bliver sat på spidsen.”
Få overblik over dine ansattes ytringsfrihed her: http://www.ombudsmanden.dk/find/nyheder/alle/gymnasielaerer/
