Nyt blik på skolen: Rektor og vicerektor tog master på SDU sammen

Vicerektor Annette Bundgaard og rektor Niels-Peter Babalola Andersson fra Odsherreds Gymnasium tog en master i gymnasieledelse sammen på SDU. De oplevede klare fordele ved at tage en lederuddannelse sammen med en ledelseskollega fra deres egen skole.

Hvilken lederuddannelse tog i?

”Vi tog ledelseslinjen på masteruddannelsen i gymnasiepædagogik på SDU. Vi tog uddannelsen sammen i 2016, da vi var henholdsvis uddannelsesleder og vicerektor.”

Var det planlagt, at I skulle tage uddannelsen sammen?

Annette Bundgaard: ”Vi havde begge to behov for noget lederuddannelse. Jeg havde selv en master i voksenpædagogik i forvejen, og syntes, der var klare fordele ved, at vi tog en lederuddannelse sammen frem for to forskellige. Ofte er det svært at omsætte og dele den viden, man får på et kursus, fordi man står alene med det, når man kommer tilbage på skolen. Ved at tage uddannelsen sammen, kunne vi bedre bruge vores nye viden sammen i praksis.”

Niels-Peter Babalola Andersson: ”Det var ikke sådan, at jeg havde en masterplan om, at vi skulle tage uddannelsen sammen, men undervejs blev det også tydeligt for mig, at det var en klar fordel. Og det viste sig ekstra tydeligt, da vores daværende rektor Marianne Munch-Svendsen også blev koblet på, så vi var tre fra ledelsen, som skrev hovedopgave sammen.”

Hvorfor valgte I lige præcis at tage en master?

Niels-Peter: ”Jeg overvejede egentlig både masteren i offentlig ledelse og masteren med fokus på gymnasieledelse på SDU. Vi endte med at vælge SDU, fordi der er et gymnasieforskningsmiljø, og uddannelsen er praksisorienteret og stærkt knyttet til sektoren.”

Annette: ”Min tidligere master tog jeg på RUC sammen med folk fra mange forskellige professioner, så jeg syntes, at der denne gang var en klar værdi i at tage en master, som var målrettet én sektor.

Jeg oplevede det som en styrke, at vi sad med andre fra sektoren og kunne gå i dybden og nikke genkendende til hinandens udfordringer.

Diskussionerne var vedkommende, og vi havde en fælles interesse i dem.”

“Jeg oplevede det som en styrke, at vi sad med andre fra sektoren og kunne gå i dybden og nikke genkendende til hinandens udfordringer. “

Annette Bundgaard, vicerektor

Hvordan oplevede I arbejdsbyrden?

Anette: ”Der var en del læsning og opgaver, der skulle skrives undervejs. Og jeg kan da huske flere ferier, hvor min mand og mine børn var i haven, og jeg sad inde ved computeren. Sådan er det bare at tage en master.”

Niels-Peter: ”Ja, jeg husker også en del arbejdsbelastning. Der var i hvert fald en sommerferie, der blev noget kort i forbindelse med den afsluttende opgave.”

Hvordan oplevede I forbindelsen mellem teorien på uddannelsen og jeres hverdagspraksis som ledere?

Annette: ”Uddannelsen var et velkomment frirum til at tænke større tanker, end man måske lige har tid til hverdag, hvor man ofte bliver grebet af drift og dagligdagsproblemer. På masteren fik vi rum til at overveje, hvor vi var på vej hen og kigge på nogle af de problematikker, vi stod med.”

Niels-Peter: ”Jeg synes netop, at SDU-masterens styrke er, at den er tæt koblet til praksis. Mange af underviserne kommer selv fra sektoren. 

Det var ikke ret mange gange, hvor jeg kørte derfra og tænkte: ’Det har slet ikke noget med mig at gøre’. Tværtimod sad vi ofte på vej hjem i bilen og talte om, hvordan vi kunne få implementeret det, vi havde lært om, på skolen. Det var nemt at koble stoffet til praksis.”

“Jeg synes netop, at SDU-masterens styrke er, at den er tæt koblet til praksis. Mange af underviserne kommer selv fra sektoren.”

Niels-Peter Babalola Andersson, rektor

Så endte det med, at det var en fordel at tage masteren sammen?

Niels-Peter: ”Ja, jeg husker de to år, vi tog master, som én lang analyse af, hvad vi gik og lavede på skolen, og hvordan vi kunne udvikle den. Der var meget refleksion både på uddannelsen og på vores bilture ud og hjem.”

Annette: ”Ja, vi fik talt meget om vores egen skole og skrev opgaver om udviklingsprojekter på skolen.”

Har det gjort en forskel for jer som leder-makkerpar, at I har taget uddannelsen sammen?

Annette: ”Ja, jeg tror vi samarbejder lettere nu, fordi vi er kommet et spadestik dybere og har talt om vores værdier.”

Niels-Peter: ”Ja, det gjorde en forskel, at vi var tre fra ledelsen, som skrev masteropgave sammen. Vi fik et indgående kendskab til hinandens måde at arbejde på. Man burde løbende uddanne sig sammen, og generelt ville jeg gerne prioritere efteruddannelse mere både for ledere og lærere.”

Har det at tage en master gjort jer til bedre ledere?

Niels-Peter: ”Ja, det er jeg ikke i tvivl om. Jeg synes, at jeg er blevet i stand til at træffe bedre beslutninger og har fået indsigt i, hvad der er på spil i rollen som gymnasieleder – både gennem den teoretiske viden og andres erfaringer fra sektoren.”

Annette: ”Jeg føler mig bedre tilpas i lederrollen, efter at jeg har taget masteren. Både teorien og diskussionerne om, hvad vi skal som ledere og hvorfor, betyder, at jeg i dag hviler mere i min rolle og føler mig bedre klædt på som leder. I gymnasiet ligger der en stærk identitet i fagene. Jeg tror, det er vigtigt, at du som leder kan adskille dig fra det og fokusere på dit nye fag: Ledelse. Det hjælper masteren med.”

Hvad er jeres bedste råd til andre, der overvejer at tage en master?

Annette: ”Jeg synes, det er en god ide at tage en lederuddannelse. De fleste ledere i gymnasiet kommer ind i jobbet som undervisere, og for at kunne lave det skift og påtage sig en ny rolle og et helt nyt fagområde er det altså en hjælp med en uddannelse.”

Niels-Peter: ”Hvis man har en leder i maven, synes jeg, man skal gøre det. Mit råd er, at man enten gør det nogle stykker sammen, som vi gjorde, eller virkelig får talt det godt igennem på arbejdspladsen, hvad man vil, og hvad uddannelsen skal bruges til. Den snak er vigtig, for man skal ikke tage en master bare for at tage den.”

Har I eksempler på situationer, hvor I føler jeg bedre stillet ledelsesmæssigt på grund af masteren?  

Annette: ”Vi skrev masterafhandling om et udviklingsprojekt på skolen, som ikke fungerede så godt. De erfaringer har vi taget ved lære af, så vi griber udvikling an på en anden måde i dag. Det seneste udviklingsprojekt, vi har haft, er lykkedes i langt bedre grad. Og det, tror jeg blandt andet, er, fordi vi dengang satte os ned og undersøgte, hvad der skete og fik øje på faldgruberne.” 

Niels-Peter: ”På uddannelsen talte vi rigtig meget om det krydspres mellem fx politikere og lærere, gymnasieledere er i. Uddannelsen gav mig en bevidsthed om min rolle. I stedet for at sige: ’Vi kan ikke spare penge, for det er dårligt for den pædagogiske praksis’, så blev jeg bevidst om, at hvis vi skal spare penge, så er det min rolle at sørge for, at vi gør det. Det giver et ledelsesrum at tænke på den måde og være bevidst om sin rolle.”

Kunne I selv finde på at ansætte en leder uden en lederuddannelse?

Niels-Peter: ”Det har vi faktisk gjort. Vi ansatte en pædagogisk leder, som ikke var så erfaren og ikke havde en lederuddannelse. Hos os er det ikke et krav, for man kan jo altid give personen mulighed for at tage en lederuddannelse, når de er ansat. Det er der også klare gevinster ved.”

---