Ny lønstatistik giver dig godbidder til din lønforhandling

Hvad tjener andre pædagogiske ledere typisk? Hvor meget får de
højest lønnede rektorer i lønposen? Og tjener ledere på professionshøjskoler og
erhvervsskoler mere end dig? Dét og meget mere finder du svar på i Djøfs nye
lønstatistik for chefer i uddannelses-, undervisnings- og forskningssektoren. 

Djøfs nye lønstatistik for chefer i uddannelses-, undervisnings-
og forskningssektoren er landet. Den er et godt redskab til at danne sig et
overblik over lønbilledet i gymnasiesektoren. Kigger man på chefer i det almene
gymnasium ansat på den nye chefaftale – og det er flertallet af lederne i
gymnasiet – kan man se, at medianlønnen for en rektor er 73.986 kroner om
måneden plus pension. Vicerektorerne, som i statistikken hedder chefer på
niveau 2, har en medianløn på 64.206 kroner om måneden plus pension.
Uddannelseslederne, som i statistikken kaldes ledere på niveau 3 og 4, tjener i
medianløn mellem 57.000 og små 59.000 kroner om måneden plus pension.

Lønstatistikken er et godt værktøj til din lønforhandling, men den
er ikke en facitliste, som du kan slå op i og finde den korrekte løn til dig.
For det med, at der skulle være en rigtig eller en retfærdig løn,
kan vi godt glemme, pointerer Mads Kildegaard Larsen, der er chefkonsulent i
Offentlige Chefer i Djøf.

”Løn er ikke retfærdig. Du får den løn, som du kan blive enig med din chef om. Der er ikke en rigtig løn. Der er et marked, som bygger på udbud og efterspørgsel.”

- Mads Kildegaard Larsen, chefkonsulent i Offentlige Chefer i Djøf

Nej, alle får ikke det samme

Lønstatistikken bygger på statslige løntal fra Økonomistyrelsen og er gennemført af Djøf Analyse. Her har analysekonsulent Kristina Eline Blomhøj og hendes kolleger været dybt nede i tallene for at finde mønstre. Og hun har en opfordring:

”Man kan med fordel kigge på hele statistikken og ikke kun på løngennemsnittet. Der er en variation i tallene, som er værd at bemærke. Der er faktisk en ret stor lønspredning,” siger hun.

Der er dog ingen opsigtsvækkende lønforskelle på baggrund af køn eller geografi, pointerer Mads Kildegaard Larsen:

“Vi ved fra tidligere undersøgelser, at der ikke er et ligelønsproblem for rektorgruppen. Det er derfor ikke specifikt undersøgt i denne lønstatistik. Den lønspredning, vi ser, er udtryk for forskellighed i erfaring, geografi, skolestørrelse og kompleksitet.”

Billedet af kønsforskelle i lønnen hos de pædagogiske ledere er mindre klart. Djøf vurderer, at lønforskellene også her snarere bunder i erfaring end køn. Hvis en erfaren mandlig pædagogisk leder fx går på pension og bliver erstattet af en yngre og mindre erfaren kvindelig leder, vil hun få en lavere løn, uden at det er et ligelønsproblem.

”Til gengæld er det tydeligt, at jo større skole med jo større elevgrundlag og kompleksitet, jo højere løn får ledelsen også. Men fortællingen om, at alle i samme stilling får det samme i løn, er der ikke mere. Derfor er det supernyttigt at læse hele statistikken. Man kan bruge den til at orientere sig om, hvad markedsniveauet og normallønsbilledet er for ens type stilling,” siger han.

Statens stærke bedstefarprincip

Som i resten af staten er lønnen i gymnasiesektoren styret af det såkaldte bedstefarprincip. Det indebærer, at der er en hierarkistruktur i lønnen, så institutionens øverste chef altid er den, der tjener mest. Rektors løn udgør på den måde et loft over alle andre lønninger på skolen. Og ligger rektor i en lav teknisk lønramme, har det konsekvenser for størrelsen på lønposen hos alle skolens øvrige ledere. Som bekendt har mange gymnasierektorer og deres bestyrelsesformænd de senere år oplevet frustrationer, når de har forsøgt at få grønt lys i Undervisningsministeriet til at give rektor en lønstigning. Mange er blevet mødt af et nej og har savnet en gennemskuelig begrundelse. Som vi tidligere har beskrevet i GymLF’s nyhedsbrev, er det en kilde til frustration, at det er uigennemsigtigt, præcist hvilke faktorer der styrer løndannelsen for rektorer, og dermed, hvad der skal til for at få et ja til en lønstigning fra ministeriets side. Djøfs opfordring er fortsat at udfordre ministeriet.

”Hvis rektor og bestyrelsesformand er enige om, at rektor bør ligge i en anden lønramme, skal man udfordre ministeriet med argumenter. Man skal ikke bare resignere,”

- Mads Kildegaard Larsen

Hvis du vil vide, hvad din kollega tjener, så spørg!

Djøf opfordrer også generelt til, at man er åben om sin løn på arbejdspladsen og på tværs af arbejdspladser i øvrigt. Analysekonsulent Kristina Eline Blomhøj siger:

”Djøf opfordrer generelt til mere åbenhed om løn. Man må gerne tale sammen om løn. Så hvis du gerne vil vide, hvad din lederkollega tjener, så spørg,” siger hun.

Overordnet set ser gymnasieledernes løn ud til at flugte fint med lønniveauet i resten af staten. Til sammenligning ligger lønnen for en afdelingsleder i statens styrelser og institutioner på 56.000 kroner om måneden. Der er til gengæld forskelle i lønnen for ledere i det almene gymnasium sammenlignet med lønnen for ledere på erhvervsskolerne, som fortsat ligger lavere. Og generelt er der bare lønvariationer.

”Vi kan se, at lønnen for samme job i sektoren varierer, selvom der måske ikke bliver talt så meget om det. Løsningen på det er lønforhandling,” siger Mads Kildegaard Larsen.

Hver dag er lønforhandlingsdag

Selvom lønstatistikken ikke er en facitliste, kan den være et supervigtigt redskab, når du skal forberede din lønforhandling både som uddannelsesleder, pædagogisk leder, vicerektor og rektor. Selvom en god lønforhandling først og fremmest handler om de resultater, du skaber hver dag, kan lønstatistikken bruges til at bringe fakta på bordet.

”Tallene i lønstatistikken er ikke et selvstændigt argument for, at du skal have mere i løn. Men det er et uvurderligt værktøj i forberedelsen. Og hvis der er brug for data i lønforhandlingen, kan du jo lægge den på bordet foran din rektor eller din bestyrelsesformand,” siger Mads Kildegaard Larsen.

Din daglige indsats og de resultater og mål, du når, er grundstenen i lønforhandlingen, men lønstatistikken kan hjælpe med at bygge din argumentation op. 

”Det er vigtigt at huske, at lønforhandlingen ikke primært foregår på ét møde én dag om året med din leder. Den foregår i optimalt set de 364 andre dage af året. Vær bevidst om at lønforhandling er et årshjul,” siger Mads Kildegaard Larsen, der varmt anbefaler alle gymnasieledere at tage Djøfs onlinekursus i lønforhandling, hvor man bliver klædt effektivt og godt på til forhandling. For måske skal dit kernespørgsmål til din forhandling ikke være ’Kan jeg få mere i løn?’ men i stedet ’Hvad skal der til, for at jeg kan få mere i løn?’

Alle medlemmer af Djøf har fået den nye lønstatistik tilsendt og kan tilmelde sig Djøfs online-lønforhandlingskursus gratis.

Tip fra Djøf til din lønforhandling

  • Brug tid på at stille spørgsmål, som afdækker din modparts ønsker i forhandlingen.
  • Spørg fx ’Hvad skal der til for, at jeg kan få mere i løn?’
  • Brug få argumenter. Din modpart vil altid gå efter de svage argumenter.
  • Bliv på din egen bane. Lad fx være med at sige: ”Du synes jo også, at det er …”
  • Undgå trusler. Trusler fremmer ikke muligheden for en god løsning.
  • Skriv resultatet ned. Så opstår der ikke efterfølgende tvivl om, hvad I har aftalt.
  • Gå positivt ud af forhandlingen – også hvis du ikke har fået alt, du kom efter.

Kilde: Djøfs lønstatistik lønstatistik for chefer i uddannelses-, undervisnings- og forskningssektoren, 2022.