Da den nye regering rullede elevfordelingsaftalen tilbage, gav det et gib i Høje Taastrup-rektor Ida Diemar og Viby-rektor Lone Sandholdt. Hør hvordan situationen nu er hos de to rektorer, som vi har fulgt året igennem i vores føljeton ’rektors år uden 1.g’ere’.
Regeringen vil hastebehandle tilbagerulning af elevfordelingsaftale. Det var den slags overskrifter Ida Diemar, som er rektor på Høje-Taastrup Gymnasium og hendes rektorkollega Lone Sandholdt på Viby Gymnasium kunne se i medierne i begyndelsen af januar 2023, da den nye regering var trådt til. GymLF’s nyhedsbrev har fulgt de to rektorer hele skoleåret, for de repræsenterer to af de seks gymnasier, som ikke har optaget 1.g’ere i år som følge af elevfordelingsaftalen, som nu rulles delvist tilbage.
”Jeg var rystet over, at man kunne tilbagerulle aftalen. For mig at se er det at skalte og valte med de seks skolers omdømme. Jeg er og var indigneret både som rektor, som skolerepræsentant men også som menneske. Men nu står vi altså her – og vi klør på. Tilbagerulningen har ikke ændret ved vores situation. Vi får de ansøgere, som søger os som førsteprioritet, og så kan man blive fordelt til vores skole, hvis der er et overskud et sted … men det er der jo typisk ikke,” siger Ida Diemar, rektor på Høje-Taastrup Gymnasium.
I Viby havde rektor Lone Sandholdt præcis frygtet, at en ny regering ville rulle aftalen tilbage. Og det kom så også til at ske. Politikerne rullede den del af aftalen tilbage, som handlede om at fordele elever på baggrund af forældreindtægt.
”Men jeg blev egentlig ikke så slået ud af det, for det ser fint ud med vores elevsammensætning, som det faktisk har gjort de sidste to år,” konstaterer hun.
Ikke det store nye i søgetallene
På begge skoler er søgetallene og sammensætningen af elever cirka, som de plejer at være. Høje-Taastrup Gymnasium ser en lille stigning i antallet af førsteprioritetsansøgere. Ansøgerne til den almene stx og hf har som de øvrige år overvejende anden etnisk baggrund end dansk.
”Det ser ud til, at vi næste år kan oprette det antal klasser, vi plejer: Fire ASF/SAFE-klasser, to-tre stx-klasser og to-tre hf-klasser,” siger Ida Diemar.
På Viby Gymnasium har man også stort set fået samme antal ansøgere, som året før optagestoppet. Antallet af hf-elever er – blandt andet på grund et nyt elitesportstiltag – steget. Her kan man ikke optage alle de elever, som har søgt. Og antallet af stx-ansøgere svarer til tre klasser, viser den foreløbige opgørelse.
”Vi har ikke anet, hvor mange ansøgere, vi kunne forvente, men jeg havde nok sat næsen op efter lidt flere. Vi har en foreløbig kapacitet på otte klasser, så vi forventer at få rigtig mange elever tilført. Det har vi prøvet før, og vi har gode erfaringer med at fastholde vores elever og få gode trivselsmålinger, når først de er her,” siger Lone Sandholdt. Men lige præcis dén øvelse kræver arbejdsro, så elever og skole lærer hinanden at kende.
Paragraf 14 b er iltmasken for sårbare gymnasier
Derfor har Lone Sandholdt en overskyggende bekymring, som handler om, at ministeriet har sat den såkaldte paragraf 14 b i lov om gymnasiale uddannelser ud af kraft i dette skoleår. Paragraffen fjerner eller begrænser elevernes mulighed for at skifte institution inden for samme uddannelse. Og netop det, at skolens tildelte 1.g’ere søger væk, før de overhovedet er begyndt på skolen, har tidligere givet hovedbrud på Viby Gymnasium.
”Det at man har valgt at vente med at lade den paragraf træde i kraft, er nok min største bekymring. For med paragraffen kan elever kun skifte skole, hvis de mistrives eller flytter langt væk. Det kunne give os noget arbejdsro i starten af skoleåret. Som det er nu, kan jeg være usikker på, hvordan det bliver håndteret i systemet, at man godt må skifte,” forklarer Lone Sandholdt, som tidligere har fortalt, hvordan hun oplever, at elevfordelingen kan fortsætte fra foråret og langt ind i efteråret, fordi eleverne siver.
”Situationen gør det svært for skoler som os, som står lidt sårbart, fordi vi mangler en årgang og har brug for at komme godt i gang. Det er svært, når man har syv sultne nabogymnasier. Det, vi har allermest brug for, er kapacitetsstyring. Jeg håber, at man fra centralt hold er meget opmærksom på, at elevfordelingen slutter, når den slutter, så vi ikke har det her konstante skoleskifteri,” siger Lone Sandholdt.
Stærkt sammenhold og gode data
På begge skoler er der en stærk fornemmelse af sammenhold. Man er rykket sammen i bussen. I Viby var der fx så stor interesse for et infomøde om at blive tutorer for de kommende 1.g’ere, at der ikke var plads i lokalet til alle de interesserede.
På Høje-Taastrup Gymnasium gennemfører man et stort fællesskabsprojekt, som bliver fulgt af forskere, ligesom skolen oplever stor interesse fra udlandet for sine pædagogiske metoder til undervisning af minoritetselever.
”Hverken nuloptaget eller elevfordelingsaftalen har battet noget som helst. Det har ikke løst nogen problemer for os. Det har vores egen indsats på skolen til gengæld. Vi arbejder intenst med fællesskaber. Jeg har dybest set 450 minoritetselever, som tæller alt fra tosprogede til unge på autismespektret. Og vi lykkes med dem. Alle vores data er i orden. De trives, de udvikler sig, de gennemfører, og de læser videre. Politisk burde man interessere sig for, hvad det er, vi gør i Høje-Taastrup, som andre skoler kan lære af og bruge som en ressource,” siger Ida Diemar.
Blandt andet derfor afholder Høje-Taastrup i efteråret en stor konference, hvor skolen deler sine erfaringer med at skabe god undervisning, trivsel og fællesskab i en elevgruppe med store forskelle. Skolens fagpersoner vil blandt andet dele erfaringer med ledelse og undervisning af elever med minoritetsbaggrund og unge på autismespektret, og hvordan man kan systematisere SPS-midler og mentorstøtte.
Efterlyser politiske visioner frem for hovsa-løsninger
Alt det kunne Ida Diemar godt tænke sig at fortælle verden og politikerne meget mere om. Og så savner hun større politiske visioner:
”Det fortoner sig, hvad visionen for fx uddannelse og integration er. I stedet bliver det sådan nogle tilfældige nedslag: ’Vi forkorter lige universitetsuddannelserne’ eller ’nåh, vi sætter adgangsbegrænsningerne op til stx’,” siger Ida Diemar.
I Viby oplever rektor Lone Sandholdt, at der fra politisk hold går ideologi i den.
”Argumentet for at rulle dele af elevfordelingsaftalen tilbage har jo været det frie valg. Det er en ideologisk kamp. Og jeg er da spændt på, hvilken rolle gymnasiet får i den kamp frem ad banen, og om den nye elevfordelingsaftale piller integrationsopgaven ud af sektoren,” siger hun.
Selv drømmer Lone Sandholdt om en model, hvor gymnasierne får skoledistrikter ligesom folkeskolerne.
”Hvis bare eleverne søger deres lokale gymnasium, vil der langt de fleste steder komme en stabil elevsammensætning, for mere opdelt bor vi faktisk ikke i Danmark. Men den model er ikke politisk gangbar lige nu,” konstaterer hun.
Haaaalloooo derude, vi er nogen, der har knækket koden
Ida Diemar peger på, at uanset hvad man laver af politiske fiksfakserier, er eleverne der stadig.
”Jeg er mest optaget af, at vi ikke mister den viden og erfaring, som vi på de seks nuloptagsskoler har bygget op gennem mange år. Vi har jo vist, at vi er i stand til at give en uddannelse til en gruppe unge, hvor mange ellers ikke ville få en uddannelse. Dén gruppe elever formår vi at fastholde i et fællesskab, så de lykkes og får ikke bare selvværd, men også en uddannelse og en fremtid med et arbejde. Jeg synes, ministeriet skulle interessere sig for, hvordan vi lykkes med at tiltrække og skabe uddannelse for denne her elevgruppe,” siger Ida Diemar og tilføjer:
”Der har været historisk mange forsøg på at løse elevfordelingsproblematikken, men den brede politiske opbakning mangler. Jeg ville som politiker være ærgerlig og flov over, at det ikke kunne fungere. Det er politisk makværk. Jeg har læst synspunktet ’luk de skoler’ i medierne, men hvordan skulle det løse problemerne? For eleverne er der jo stadig. Heldigvis.”
Rektors år uden 1.g’ere
Seks gymnasier har haft lukket for optag af 1.g’ere i skoleåret 2022/23. GymLF’s nyhedsbrev har fulgt to af rektorerne gennem skoleåret. Vi har talt med dem om lavpraktikken, bekymringer, muligheder og de ledelsesmæssige dilemmaer. Dette er tredje og sidste afsnit i føljetonen.
De seks gymnasie med nuloptag i skoleåret 2022/23
Seks gymnasier havde som led i ny elevfordelingsaftale lukket for optag af elever i 2022. Skolerne var ifølge aftalen kendetegnet ved et fald i ansøgertal og en skæv elevsammensætning. Nogle af skolerne blev helt lukket for nye elever, andre måtte gerne optage fx hf-elever. Andre dele af aftalen – herunder fordeling af elever efter forældreindkomst – er i begyndelsen af 2023 blevet rullet tilbage af den nye regering.
- Herlev Gymnasium og HF (hf og stx)
- Hvidovre Gymnasium & HF (stx)
- Høje-Taastrup Gymnasium (stx)
- NEXT – Sydkystens Gymnasium (hhx og stx)
- Viby Gymnasium (stx)
- Aarhus Gymnasium, Tilst (hf og stx)
En analyse fra uddannelsestænketanken DEA viser, at alle seks gymnasier har oplevet faldende optag og relativt skæv elevfordeling ifht. unge med ikke-vestlig baggrund og forældre med lav indkomst. DEA konkluderer også, at når man renser tallene for elevernes sociale baggrund, klarer eleverne på de seks gymnasier sig ikke systematisk dårligere end elever på andre gymnasier, når det kommer til frafald, karakterer og trivsel.
