Ned i løn for at blive rektor

Sven Gaardbo skiftede sit job som vicerektor på mellemstor skole ud med rektorstilling på et mindre gymnasium. På papiret betød det en lønnedgang. Problematikken er generel og voksende.

 

 

Efter syv år som vicerektor og før det tre år som inspektor, var det et naturligt skridt for Sven Gaardbo at blive rektor. I 2012 skiftede han vicerektorposten på Middelfart Gymnasium ud med jobbet som rektor på Rønde Gymnasium. Da Rønde er et mindre gymnasium, placeres rektor automatisk i lønramme 37 og selv med personlige tillæg satte det den nytiltrådte rektor i den situation, at han fik mindre i løn som rektor end som vicerektor på det noget større Middelfart Gymnasium. Situationen er ikke enestående. GymLF har kendskab til flere parallelle eksempler.

”Det er en underlig situation. Hvis jeg havde vidst, at jeg havde udsigt til at gå flere tusind kroner ned i løn om måneden, så havde jeg ikke søgt stillingen. Pengene er ikke det afgørende, men det er et meget uheldigt signal, systemet sender. Løn er ikke alt, men man kan ikke komme uden om, at der ligger et element af anerkendelse i løn,” konstaterer Sven Gaardbo.

 

Der er intet forhandlingsbord

Gymnasierektorernes løn har været fastfrosset siden 1997, og både vicerektorlønninger og lærerlønninger ligger efterhånden tæt på beløbet på rektors lønseddel.

Når et gymnasium får ny leder, vil situationen oftest være, at bestyrelsen og den kommende rektor er enige om vilkårene for ansættelse herunder løn, og så skal bestyrelsesformanden have sin del af aftalen godkendt i ministeriet. Sådan var det også i Sven Gaardbos tilfælde.

”Men hvis ministeriet ikke er enige i fx aflønning, så er der intet bord at forhandle ved. Man kan blot afvise bestyrelsesformanden. Det svarer til at sætte bestyrelsesformanden til at forhandle med hænderne bundet på ryggen. Jeg mener, det er et usundt klima at begynde et frugtbart samarbejde i. Og jeg mener, at der bør gøres noget ved den konstruktion,” siger han.

 

Loftet er for langt nede

Bestyrelsesformanden får altså rollen som ministeriets stedfortræder, når der forhandles løn med rektor.

”Det er en urimelig situation, man sætter bestyrelsesformændene i. De er først og fremmest optaget af at være en god bestyrelsesformand for skolen, men i lønforhandlingen er de stedfortræder for ministeriet,” siger Gaardbo, der anerkender, at man som rektor er en del af et offentligt system, og der skal være balance og fornuft i lønniveauet.

”Selvfølgelig skal der være et loft. En bestyrelse skal ikke bare kunne honorere rektor, som de har lyst, men jeg mener, at det loft i øjeblikket er meget langt nede. Som leder er det er svært at se det som andet end en manglende anerkendelse fra systemet,” siger Sven Gaardbo.

 

Kan tolkes som manglende anerkendelse af rektorjobbet

I Sven Gaardbos tilfælde tog det ministeriet 11 måneder at sagsbehandle henvendelsen fra Rønde Gymnasiums bestyrelse, som ønskede at sikre deres nytiltrådte rektor en smule højere løn end i hans tidligere stilling som vicerektor. Det blev til at han fik to personlige tillæg og i dag får en lille smule mere i lønposen end i sin tid som vicerektor.

Sven Gaardbo selv er ærgerlig over sagsbehandlingstiden og bestyrelsernes generelle manglende indflydelse på at fastsætte rektors løn.

”Rektor har det fulde ansvar for at skolens økonomi hænger sammen og at skolen og undervisningen lever op til ministeriets krav og bekendtgørelser. Det nuværende lønniveau signalerer manglende anerkendelse af, at man har det store ansvar og er leder for rigtig mange ansatte – i mit tilfælde omkring 60 mennesker,” siger han.

 

Hvorfor skulle vicerektor tage springet?

GymLF’s bestyrelse frygter, at situationen kan få konsekvenser for rekrutteringen af kommende ledere i gymnasiesektoren.

”Ansøgerfeltet indskrænkes betydeligt. Og den logik og ekspertise der ligger i, at vicerektorerne har lyst til at tage springet og blive rektorer, forsvinder,” mener Sven Gaardbo.

Situationen bliver ikke nemmere af, at der gælder andre regler, når vicerektorernes løn skal fastsættes.

”Som rektor har jeg vide rammer for at give min vicerektor en passende løn, hvis min bestyrelse er med mig. Hvis han eller hun fx kommer for tæt på lærernes løn, så kan jeg give ham et tillæg. Den samme anerkendelsesstruktur har vi ikke adgang til, når vores løn som rektorer skal fastsættes,” siger han.

 

Rektor får næsten det samme i løn som en garvet kemilærer

Problematikken stopper ikke ved det manglende gab mellem rektor- og vicerektorlønninger. For med den 6-7 procents lønstigning som lærerne fik med OK13, kommer de højest lønnede lærere med bestemte fagkombinationer og særlige ansvarsområder meget tæt på rektors løn.

”Det er urimeligt. Som rektor har man det fulde ansvar for ’hele fabrikken’ og det bør modsvares af et lønniveau, der matcher ansvaret. Jeg synes, det skaber en uværdig balance, at man i princippet kan være chef for en lærer, der får stort set det samme i løn som rektor,” siger Sven Gaardbo.

 

Læs interviewet med formand for Gymnasiernes Bestyrelsesforening.

 

 

Om Sven Gaardbo

 

Rektor på Rønde Gymnasium siden 2012. Rønde Gymnasium har ca. 350 elever og omkring 60 ansatte.

Medlem af GymLF’s bestyrelse fra 2014

Vicerektor på Middelfart Gymnasium 2016-12. Middelfart Gymnasium har over 600 elever.

Inspektor på Tørring Gymnasium 2003-06

Tillidsrepræsentant på Tørring Gymnasium 1995-03

Gymnasielærer på Tørring Gymnasium 1989-2003

Cand.mag. i musik og engelsk fra Aarhus Universitet