Det sker heldigvis sjældent. Men på et eller andet tidspunkt oplever de fleste gymnasier, at elever er involveret i sager om fx tyveri, trusler eller seksuelle krænkelser. Som leder kan det være særdeles dilemmafyldt at håndtere den slags situationer, før retten har talt.
Du har måske oplevet det på din egen skole, og ellers har din naboskole det nok: Et gymnasium havde en sag, hvor en elev havde taget penge fra en anden elevs forældre. Han blev efterfølgende dømt for bedrageri. På et andet gymnasium havde en elev truet med et skoleskyderi på Instagram, og blev anholdt af politiet foran skolen. På andre skoler har elever været involveret i sager, hvor man har filmet andre unge have sex og delt optagelserne uden samtykke.
Sagerne er først og fremmest svære for ofrene, men sådan set også for de mistænkte og gerningsmændene – og for ledelserne på gymnasierne.
For når den slags sager opstår, har man som gymnasieledelse ansvar for at få hverdagen på gymnasiet til at fungere, mens sagerne bliver efterforsket af politiet og måske går videre i retsvæsnet. Og det er dilemmafyldt, for ofte er det længe uklart, om de involverede er skyldige eller ej.
Anklager om seksuelle krænkelser lige før skolestart
Det kan rektor Jesper Vildbrad fra Svendborg Gymnasium, der også er formand for GymLF, tale med om. For et par år siden var to af skolens elever involveret i en episode, hvor pigen bagefter anmeldte drengen for voldtægt.
Episoden fandt sted en aften i sommerferien, hvor eleverne var i byen. Pigen oplevede efterfølgende det skete som en seksuel krænkelse og anmeldte drengen til politiet. Han blev senere på natten hentet af politiet og kørt til afhøring.
Kort før skolestart blev rektor Jesper Vildbrad kontaktet af pigens mor, der fortalte om sagen. Egentlig havde sagen ikke noget med skolen at gøre, for det var jo ikke sket på skolen, der var ikke rejst tiltale, og politiet var stadig i gang med at efterforske den. Men sagen var alligevel et ledelsesmæssigt dilemma for rektor, der havde en samtale med både pigen og hendes mor og efterfølgende med drengen.
”Dilemmaet for mig var, at sagen var pågående, og at der ikke var nogen, der var tiltalt eller dømt for noget. Pigen led helt tydeligt, og drengen havde det også dårligt. Jeg var meget optaget af at håndtere det på en ordentlig måde. For dybest set havde jeg to elever gående rundt på skolen, som bare ønskede, at den anden ikke var der. Jeg kunne ikke rigtig gøre noget, der hjalp dem begge,” siger Jesper Vildbrad.
Risikoen for at møde hinanden på gangen
Det gav nogle praktiske udfordringer, at begge elever havde deres hverdag på skolen, for ingen af dem havde i sagens natur lyst til at møde hinanden på gangen.
”Heldigvis er vi en stor skole med 1.100 elever, så det kan godt lade sig gøre at undgå hinanden. De kunne se på skemaet, hvor den anden var,” forklarer han.
Af hensyn til de implicerede valgte Jesper Vildbrad, at det kun var ham selv og vicerektor, der vidste besked om sagen. Begge elever var løbende i kontakt med rektor – hver for sig. Og Jesper Vildbrad bidrog til, at pigen fik taget imod et tilbud om psykologhjælp.
”Jeg sagde også til dem begge, at jeg håbede, at de ikke ville sige noget om sagen til andre, mens politiet undersøgte den. For hvis først der begynder at løbe rygter, kan det komme helt ud af kontrol. Begge elever holdt det og gav efterfølgende udtryk for, at de var glade for, at det var sådan.”
Du er stadig rektor for begge elever
Jesper Vildbrad kontaktede den skolepsykolog, der er tilknyttet gymnasiet, og han fik også sparring af en jurist i Danske Gymnasier. Begge kunne hjælpe med nogle gode råd.
”En af de vigtige ting, jeg tog med mig fra sparringen med juristen, var, at jeg jo i situationen er rektor for begge elever og ikke kun for den ene part. Så vi var nødt til at finde en løsning, så de begge kunne være på skolen,” siger Jesper Vildbrad.
Jesper Vildbrad var glad for den sparring, han fik undervejs fra både juristen og gymnasiets tilknyttede psykolog.
”Efter samtalen med juristen var jeg klar over, at først når der forelå en egentlig sag, ville ministeriet blive inddraget. Indtil da lå den fulde kompetence hos mig, og så var det jo sådan set bare at bruge sin sunde fornuft.”
Ingenmandsland mens politiet arbejder
Der er ingen facitliste, regler eller retningslinjer, man kan følge som gymnasieleder, når elever er involveret i en politisag, hvor der endnu ikke er rejst tiltale. Man har mulighed for at søge juridisk vejledning i Danske Gymnasier, som Jesper Vildbrad også gjorde, men fx Undervisningsministeriet bliver først involveret i det øjeblik, der foreligger en sag.
”Det er først i det øjeblik, at nogen bliver dømt, at man kan bruge fx skolens ordensregler proaktivt,” siger Vildbrad.
Så perioden, hvor en sag bliver undersøgt af politiet, er en form for ingenmandsland for både offer og gerningsmand – og alle andre.
”Man er nødt til at navigere på sund fornuft. Jeg kunne måske have sagt til drengen: ’Der er ved at blive rejst en sag mod dig, og selvom du ikke er dømt, kan jeg ikke have dig gående på skolen’. Men det havde jo været forfærdeligt, hvis sagen faldt, eller han blev frikendt i sidste ende, for så havde jeg måske bortvist en elev uden grund med store konsekvenser for ham.”
Rektor forsøgte i stedet at tage mest muligt hensyn til pigen og samtidig navigere efter princippet om, at man er uskyldig, indtil andet er bevist.
Situationen stod på i tre måneder, indtil politiet frafaldt sagen på grund af manglende beviser. Jesper Vildbrad fulgte op med samtaler med eleverne. Begge har givet udtryk for, at de var tilfredse med skolens håndtering af sagen.
