Massive besparelser i uddannelsessektoren og færre kroner pr. STX-årselev kommer til at ramme gymnasierne benhårdt, advarer GymLF-formand Jesper Vildbrad. GymLF’s nyhedsbrev har talt med Venstre og Dansk Folkepartis gymnasieordførere. DF vil holde hånden over udkantsgymnasier.
619 millioner kroner eller omkring 5,2 millioner kroner pr. skole. Så meget skal de danske gymnasier høvle af budgetterne de næste fire år, ifølge beregninger fra Danske Gymnasier. Det er konsekvensen af regeringens planer om at spare 8,7 milliarder kroner på uddannelsesområdet over de næste fire år. Det første år skal gymnasierne spare to procent på budgettet, året efter fire procent, så seks og til sidst otte procent.
Samtidig blev det i sidste uge offentliggjort, at undervisningstaxameteret bliver justeret, så de almene gymnasier nu får 2.000 kroner mindre om året pr. elev. Alt det kommer til at kunne mærkes. GymLF’s bestyrelse og formand Jesper Vildbrad er stærkt bekymrede over, at landets gymnasieledelser nu tvinges til at skære endnu dybere i budgetter og dermed også kvaliteten.
”Det er uddannelse, Danmark skal leve af. Både den tidligere og den nuværende regering har fokus på, at vi skal være den bedst uddannede befolkning overhovedet. I dét lys virker det uigennemtænkt at spare så massivt på uddannelsesområdet. Hvis man vil have et uddannelsessystem i verdensklasse, må man også bruge de nødvendige ressourcer på det,” siger Jesper Vildbrad.
Undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) sagde i forbindelse med lanceringen af besparelserne, at uddannelsesinstitutionerne må udvise ’samfundssind’.
”Jeg mener ikke, det er at udvise samfundssind at spare på uddannelserne, som er en grundsten i det danske samfund,” siger GymLF-formanden.
Mindre skoler i udkantsområder rammes hårdest
De varslede besparelser kommer til at koste lærerstillinger og i værste fald vil de betyde, at nogle af de mindre gymnasier i de tyndere befolkede områder, må dreje nøglen om, frygter GymLF’s bestyrelse. Her er man bekymrede over, at besparelserne får geografisk slagside.
”Der er ingen tvivl om, at der er nogle skoler, der vil være i stand til at håndtere besparelserne bedre end andre. Der er meget stor forskel på økonomien på ungdomsuddannelserne. De større gymnasier vil i højere grad kunne suge besparelserne ind. Det her kommer til at ramme de mindre skoler i udkantsområderne hårdest,” siger Jesper Vildbrad.
DF: Vi må ikke dræbe små gymnasier
Politisk har regeringen opbakning til besparelserne hos Dansk Folkeparti, men partiets gymnasieordfører Marie Krarup er ikke glad for udsigten til, at de små gymnasier især i udkantsområderne kommer i klemme. ”Nej til udpining af yderområderne” er en af hendes og DFs mærkesager og Krarup ser hellere et net af højkvalitetsgymnasier i hele landet frem for færre kæmpegymnasier koncentreret om de store byer.
”Det vil være en katastrofe, hvis mindre gymnasier i udkantsområderne må lukke som følge af besparelserne. Det er der ikke nogen, der ønsker. Derfor vil jeg også arbejde for en måde at spare på i sektoren, hvor man undgår at spare på en måde så man dræber de små gymnasier,” siger Marie Krarup.
Kort efter at GymLF’s nyhedsbrev talte med Marie Krarup, blev der indgået en bred politisk aftale, der skal finansiere erhvervsskolereformen. Aftalen betyder blandt andet, at alle almene gymnasier får sænket deres årlige tilskud pr. elev, men til gengæld får forhøjet deres grundtilskud med en million kroner årligt. Denne ændring gavner de mindre gymnasier, hvorimod de større gymnasier vil opleve det som et minus på bundlinjen, da elevtilskuddet pr. elev samtidig sættes ned.
V: Vi er sikre på, I kan løse opgaven
Venstres uddannelsesordfører Anni Matthiesen erkender, at gymnasierne står over for en stor udfordring med besparelserne.
”Vi erkender, at det er en kæmpestor opgave, institutionerne står overfor. Men vi har også en stærk og solid uddannelsessektor, og vi har tillid til, at vi med dygtige ledelser og undervisere kan løse opgaven samtidig med, at vi fastholder uddannelserne,” siger hun.
Ministerens ideer er for længst udnyttet
Anni Matthiesen melder ligesom sin partifælle undervisningsministeren ud, at hun mener, der er store penge at spare ved at lade lærerne undervise mere, købe klogere ind og skære i bureaukratiet. Men den køber GymLF-formand Jesper Vildbrad ikke.
”Det gør vi i forvejen. Alle de tiltag, ministeren foreslår, har vi for længst udnyttet. Vi er med i statens indkøbsaftale, vores administration og det daglige arbejde med elever og lærere er i dén grad digitaliseret. Der er ingen ressourcer at hente dér,” siger han.
Heller ikke mere undervisning er en løsning.
”Den enkelte lærer er i forvejen hårdt pressede af OK13 og underviser mere end de nogensinde har gjort tidligere. Det at være gymnasielærer har markant ændret sig de sidste ti år. Jeg synes personligt, at den enkelte lærer arbejder rigeligt,” siger Jesper Vildbrad.
Større hold, færre valgfag og mindre arbejdsglæde
Han forudser, at konsekvensen af besparelserne og nedsættelsen af elevtilskuddet vil blive et gymnasium, der vinker farvel til mange af sine udviklingsprojekter og ekstra tiltag. Der bliver skåret ind til benet. Udvikling og projekter må skrinlægges, så ressourcerne kan koncentreres om at udbyde den lovpligtige undervisning. Hold og klasser kommer til at blive større og eleverne får formentlig adgang til færre valgfag, fordi skolerne ikke har råd til at udbyde dem.
”Vi tvinges til at begrænse udvikling på en uhensigtsmæssig måde,” siger han.
Politikere peger på sektorens store overskud
DF’eren Marie Krarup mener derimod sagtens, at der kan spares i gymnasiesektoren, uden at det går ud over kvaliteten.
”Jeg er ikke bekymret for den generelle besparelse. Flere penge gør ikke nødvendigvis folk mere veluddannede. Vi har set nogle meget store overskud i gymnasiesektoren, og det kan man stille spørgsmålstegn ved om er fornuftigt,” siger Marie Krarup, der heller ikke er ked af udsigten til at gymnasierne som følge af besparelserne fx må skære i udviklingsprojekter og samarbejde med omverdenen.
”Det ser jeg ikke som den store trussel. Tværtimod. Det er ikke noget tab at droppe nogle af de fjollede eksperimenter. Der bliver brugt for mange penge og for meget energi på nye smarte ideer. Vi glemmer nogle af de gammeldags og afprøvede ting, der virker i undervisningen. Kom dog ind i klasseværelset og undervis. Det er dér det foregår,” mener Marie Krarup.
Gymnasieledelserne er allerede nu mange steder i tæt dialog med deres bestyrelser i gang med at komme med forslag til, hvor pengene kan findes og hvordan de kan indrette sig på de nye taxameterregler. Besparelserne kommer til at sætte arbejdsglæden under pres hos både elever og ansatte.
”Det bliver en stor udfordring at forklare elever og personale. Men det er en opgave vi som ledere og statens loyale embedsmænd må løse,” konstaterer Jesper Vildbrad.
