Man kan godt blive glad et andet sted

Annette Bjerresgaard sagde sit job som uddannelsesleder op. I dag stortrives hun med at arbejde med rekruttering og arbejdsmiljø i en stor kommunal forvaltning. Hun savner ikke modstanden mod at følge den strategi og retning, som ledelsen udstikker.

Hverken gymnasiet eller jobbet som leder i gymnasiet behøver at være et livslangt forhold. Vi har talt med tre tidligere gymnasieledere, som stortrives i deres nye arbejdsliv som henholdsvis kommunal embedsmand, sekretariatschef og menig lærer. Mød Annette Bjerresgaard, der med succes overfører sine kompetencer som uddannelsesleder til kommunal HR.

Hvad laver du nu?

Jeg er HR- og arbejdsmiljøkoordinator i Økonomi, Teknik og Miljøforvaltningen i Sønderborg Kommune. Jeg arbejder med generelle HR-opgaver – både administrative og mere procesorienterede. Jeg rådgiver ledelsen om fx arbejdsmiljø og faciliterer seminarer om mål og retning, MUS og andre emner inden for HR- og arbejdsmiljø. Jeg står blandt andet for den overordnede lønforhandling i forvaltningen. Alle 600 ansatte har krav på en årlig lønforhandling. Jeg faciliterer hele processen med forhandlingsmøder, lønanalyser, kommunikation og med at klæde lederne på til forhandlingerne. Jeg er også tovholder på ansættelsesproces og rekruttering af ledere og chefer. Plus en masse andet.

Hvorfor skiftede du job?

Jeg blev uddannelsesleder, fordi jeg havde lyst til at lave pædagogisk udvikling og være med til at skabe nogle fantastiske rammer for elever og lærere. Det var i 2012. Året efter kom OK13, og den overrumplede os. Vi var en helt ny ledelse med både ny rektor og ny vicerektor og to nye uddannelsesledere. Det var nogle heftige år.

Jeg er meget relationel i mit arbejdsliv. Derfor syntes jeg, det var en svær balancegang at skulle vende gymnasieskolen mod fremtiden og samtidig have en stor medarbejdergruppe, som var usikre og som for manges vedkommende egentlig ikke kunne se sig selv i den fremtid. Mange blev mindre samarbejdsvillige, og sådan er det jo: Store forandringer skaber utryghed. Men efter tre år var jeg slidt. Jeg havde brug for noget andet i mit arbejdsliv og tænkte også, at skolen måske også havde brug for nye ledelseskræfter udefra.

Du gik fra at have en lederrolle til en konsulentrolle. Hvordan var det?

Det var fint. Jeg søgte jo selv ned i hierarkiet ved at søge en stilling uden ledelsesansvar, og jeg fik også en markant nedgang i løn. Min nye arbejdsgiver var helt bevidst om, at jeg var overkvalificeret, men ville gerne prøve noget nyt. Sådan havde jeg det også. Jeg blev ansat til at samle trådene og have en koordinerende funktion. Men når man kommer med nogle ekstra kompetencer, så vil ens arbejdsgiver gerne sætte dem i spil. Derfor kommer mine ledelseskompetencer mere og mere i spil, fx når jeg rådgiver ledere i forvaltningen.

Hvad er den største omvæltning?

Ting tager tid i en kommunal organisation, og der er mange hensyn, procedurer og regler, man skal følge. Det er et spring at komme fra en organisation med 75 ansatte med kort fra tanke til handling til at arbejde i en kompleks organisation med politikere i den ene ende og borgere i den anden.

Hvad savner du fra dit job i gymnasiet?

Jeg savner kontakten med unge mennesker og det drive, engagement og den energi, som det giver i hele organisationen. I gymnasiet er det meget tydeligt at se, når man flytter nogen via sit arbejde.

Hvad savner du ikke?

Jeg savner ikke den lukkede verden, som gymnasiet også er. Der er et stort udviklingspotentiale for personaleudvikling på mange gymnasier. En del arbejder stadig ud fra tanken om, at en gymnasielærer er autonom og sin egen. Den kultur savner jeg ikke. På de fleste andre arbejdspladser respekterer man, at ledelsen har en strategi og har sat en retning. Og for mig er det naturligt, at man fx arbejder ud fra en fælles pædagogisk retning på en skole. Men det kan være en udfordring i gymnasiet.

Hvad glæder du dig mest over i dit arbejdsliv lige nu?

At jeg går glad på arbejde. At jeg bliver mødt med anerkendelse, og at der bliver taget godt imod de tiltag, som jeg foreslår. Jeg oplever en stor åbenhed over for det, jeg kan bidrage med, og jeg får lov at sætte mig selv og mine kompetencer i spil. Min stilling nu er langt fra den samme, som jeg blev ansat i.

Hvordan bruger du dine kompetencer fra gymnasielederjobbet?

Det gør jeg hele tiden. Både de ledelsesmæssige redskaber men også i høj grad de pædagogiske. Når jeg faciliterer processer, bruger jeg min pædagogiske ballast. Jeg er vant til at stå foran mange mennesker, navigere i mange forskellige interesser og jeg kan få alle til at deltage med forskellige spørgeteknikker.

Hvad er dit bedste råd til andre, der overvejer at skifte spor?

Man skal vove noget og kaste sig ud i det. Måske må du begynde et sted, du ikke havde forventet, men du ved aldrig, hvor det udvikler sig hen. Når jeg kigger tilbage, vil jeg ikke selv en anden gang være så skræmt af at tage springet. Nu ved jeg, at det kan lykkes. Man kan godt blive glad et andet sted. Det er meningsfuldt at arbejde med unge, men det er også meningsfuldt at arbejde alle mulige andre steder. I dag skaber jeg sammenhæng og gode arbejdsforhold for mine kolleger, så de kan løse deres kerneopgave og betjene borgerne i den anden ende bedst muligt. Det er fuldstændig parallelt med det, jeg gjorde som uddannelsesleder.

Kommer du selv tilbage til gymnasieskolen?

Nej, det synes ikke sandsynligt.

 

Om Annette Bjerresgaard

  • 50 år
  • HR- og arbejdsmiljøkoordinator i Økonomi, Teknik og Miljøforvaltningen i Sønderborg Kommune siden sommeren 2017
  • Uddannelsesleder på Alssundgymnasiet i Sønderborg fra 2012-2017
  • Gymnasielærer på Alssundgymnasiet fra 1996-2012
  • Pædagogisk gymnasiekonsulent på Amtscenteret for undervisning (CFU) fra 2000-2004
  • Uddannet cand.mag. i engelsk og spansk fra Aarhus Universitet i 1996