GymLF-medlemmer kan få gratis sparring fra Djøf til at etablere lokale netværk. Det har ti pædagogiske ledere og vicerektorer i Region Syddanmark gjort. ”Det er kvalificeret sparring med skuldrene nede,” siger uddannelseschef Jørgen Lassen, der var med til at stifte netværket.
Som leder i gymnasiet står man ofte alene med alt fra daglige lavpraktiske beslutninger til strategiske overvejelser og bølgegange i personalegruppen. Et netværk med andre gymnasieledere kan derfor være et frirum, hvor man kan tale frit og få sparring med ligesindede.
”Vi er ærlige og taler om alt fra strategi til nye tiltag. Vi kommer alle sammen med lysten til at bidrage, lytte og lære. Det er kvalificeret sparring med skuldrene nede,” forklarer Jørgen Lassen. Han er uddannelseschef på Rødkilde Gymnasium i Vejle og stiftede for tre år siden et netværk sammen med ledelseskolleger fra gymnasier i henholdsvis Fredericia og Kolding.
Ingen konkurrerende skoler i samme netværk
De tre netværksgrundlæggere greb etableringen af netværket lavpraktisk an: De kontaktede hver tre-fire ligesindede lederkolleger fra andre skoler. Fælles for medlemmerne af netværker er, at de ikke er rektorer men vicerektorer eller pædagogiske ledere med personaleansvar. Og ellers er kravet bare, at ingen kommer fra samme skole eller fra konkurrerende naboskoler.
”Vi taler meget åbent, og derfor betyder det noget, at ingen i netværket er direkte konkurrenter. Hvis man fx har nogle strategiske overvejelser eller ledelsesmæssige problemstillinger på sin skole, er det ikke fair at naboskolen ved det. Det skal være et fortroligt rum,” siger Jørgen Lassen.
Danmarks billigste netværk
Netværket mødes omkring tre gange årligt, og det er nødvendigt, at medlemmerne prioriterer møderne. Derfor er der en fælles regel om, at afbud til to møder i træk er det samme som en udmeldelse. Men selvfølgelig kan der opstå force-majeur-situationer, så mere strikst er det heller ikke, fortæller Jørgen Lassen.
Rent økonomisk er netværket billigt i drift. De deltagende ledere skiftes til at lægge skole til møderne. Alle møder begynder med en halv times hurtig frokost, og så er der ellers stramt fagligt program fra kl. 12 til 16.
Aktuelle temaer og begrænset forberedelse
Typisk er der et særligt tema hver gang. Sidste gang tog lederne udgangspunkt i Anders Trillingsgaards bog ’Ledelsesteamet gentænkt’. Næste gang handler det om det personlige lederskab, og tidligere har netværket fx drøftet digital dannelse.
Temaerne spænder med andre ord vidt, men fælles for dem alle er, at lederne skal kunne relatere dem direkte til deres egen hverdag og ledelsespraksis.
”Vi forsøger at holde forberedelsen nede, så det er sjældent en hel bog, man skal læse. Typisk er det 10-20 sider, så det er til at overskue,” siger Jørgen Lassen.
Det kræver commitment
Mange gymnasieledere er med i store og professionaliserede netværk, men GymLF-netværket er i en anden genre.
”Jeg er selv med i et stort netværk, der kører over en meget professionel læst. Dér kan man godt sætte sig på bagerste række og bare suge til sig. Men i GymLF-netværket skal du bidrage selv hver gang. Det kræver commitment. Man er nødt til at kaste sig ud i det og tænke ’hvad kan jeg give?’ i stedet for ’hvad kan jeg få?’. Hvis alle kun har fokus på, hvad de kan få ud af det, så går et netværk dødt,” siger Jørgen Lassen.
En anden fordel ved det mindre netværk er, at det er meget praksisnært. Lederne giver hinanden sparring på situationer fra hverdagen – og ofte problemstillinger, der er knyttet til det at have personaleansvar.
”Det handler rigtigt tit om, hvordan man tackler den ene eller anden situation i forhold til ledelseskolleger, lærere, administrativt personale og så videre.”
Djøf satte netværket på skinner gratis
Som medlemmer af GymLF kan man få gratis hjælp fra Djøf til at etablere et netværk lokalt. Konkret betyder det, at man kvit og frit kan få en konsulent fra Djøf ud og facilitere de første møder. Det benyttede det syddanske netværk sig af.
”Vi havde en konsulent fra Djøf ude og sætte det i gang. Han var virkelig dygtig. Nu kører vi det selv, men vi tager stadig udgangspunkt i den skabelon for facilitering, som han lærte os. Det fungerer rigtig godt,” siger Jørgen Lassen.
Et fast punkt på dagsordenen er, at lederne i tre- eller fire-mandsgrupper på skift fortæller om en aktuel sag i deres arbejdsliv. Rollefordelingen i grupperne er fast: Én fortæller, én stiller spørgsmål og én lytter.
”På den måde trækker vi på hinandens erfaringer og kan inspirere hinanden. Og man får altid et nyt blik på problematikken,” siger Jørgen Lassen, som ofte bliver mødt med nysgerrige spørgsmål fra sin egen ledergruppe, når han kommer tilbage.
”Jeg bryder selvfølgelig ikke netværkets fortrolighed, men jeg kan indimellem bidrage med lidt andre vinkler på nogle af de ting, vi arbejder med, og det kan vi jo alle have glæde af,” siger han.
Gode råd til hverdagsnære netværk
- I skal være otte-ti medlemmer for at være nok.
- Undgå at der er medlemmer fra samme skole eller naboskoler i netværket. I skal kunne tale frit.
- Start nemt op ved at samle to-tre grundmedlemmer, der hver inviterer to-tre personer – og så er I der.
- Gør brug af den gratis hjælp fra Djøf til at facilitere netværket i begyndelsen. Skriv til djoef@djoef.dk.
- Lav en klar struktur for møderne – følg fx dem fra Djøfs facilitator – og lav regler for fremmøde.
Kilde: Jørgen Lassen
