Ledelsesforsker: God gymnasieledelse kombinerer forskningsviden med stærk erfaring

Gymnasieledere har et stærkt ledelsesfundament – heldigvis. For det får de brug for med de udfordringer, som sektoren står over for, mener professor Lotte Bøgh Andersen, som holder oplæg på GymLF’s regionale møder i det nye år.

Ledelsesforsker professor Lotte Bøgh Andersen siger det rent ud: Hun er rigtigt glad for gymnasiesektoren. Hun følger både gymnasieledelse tæt som led i sit job som forsker i offentlig ledelse og er selv bestyrelsesmedlem på et gymnasium. Derfor glæder hun sig med egne ord rigtigt meget til at komme og holde oplægget ’Hvor er ledelsen på de almene gymnasier på vej hen?’ på GymLF’s tre regionale møder, der ligger i starten af det nye år i januar og februar 2022. Og det bliver ikke bare envejskommunikation. Hun vil i dén grad gerne have debat og input fra GymLF’s medlemmer.

”Du kan ikke lave ledelsesforskning uden at trække på stærk praksis. Der er to vigtige ingredienser: Systematisk forskningsbaseret viden og en stærk erfaring. Så jeg glæder mig til at høre om gymnasieledernes oplevelser af, hvordan tingene virker i deres kontekst,” siger Lotte Bøgh Andersen.

At lede gymnasier i en brydningstid

Det er en brydningstid for de almene gymnasier. Nye elevfordelingsregler og et politisk ønske om at flere unge vælger en erhvervsuddannelse er bare to store politiske dagsordner ud af mange.

”Gymnasierne er i en usikker kontekst lige nu. Jeg vil gerne sammen med deltagerne til de regionale møder prøve at udruste gymnasieledelserne til at lykkes bedst muligt med at nå deres målsætninger i en ny kontekst, hvor det måske er sværere at rekruttere elever og nye medarbejdere,” siger Lotte Bøgh Andersen.

 

 

Professor Lotte Bøgh Andersen følger både gymnasieledelse tæt i sit job som forsker i offentlig ledelse og er selv bestyrelsesmedlem på et gymnasium.

”Du kan ikke lave ledelsesforskning uden at trække på stærk praksis. Så jeg glæder mig til at høre om gymnasieledernes oplevelser af, hvordan tingene virker i deres kontekst.”

Lotte Bøgh Andersen, ledelsesforsker

Til sit oplæg trækker hun tre ledelsestendenser frem, som kan være gode at kende mulighederne i som gymnasieleder: Visionsledelse, faglig ledelse og distribueret ledelse. Her forklarer hun kort om de tre ledelsesredskaber, som man kan høre meget mere om til oplægget:

1. Visionsledelse: Tegn skolens ønskværdige fremtid

Visionsledelse handler om at fastholde blikket på, hvor organisationen er på vej hen og løbende kommunikere det.

”Som leder må man tydeliggøre og fastholde billedet af, hvor skolen er på vej hen. Når man står i en situation, hvor fremtiden kan synes lidt uvis, er det så meget desto vigtigere, at man som leder kan bedrive visionsledelse,” siger Lotte Bøgh Andersen og tilføjer:

”Gymnasieledere er trænede og dygtige ledere, som typisk er uddannet inden for ledelse, så for mange handler det om at få nogle af de redskaber, som de kan i forvejen, endnu mere i spil. Den situation, gymnasierne er i, er i hvert fald en god anledning til at få pudset sine færdigheder af inden for visionsledelse.”

2. Faglig ledelse: Fagpersonen skal også i spil

Som gymnasieleder har man både en ledelsesfaglighed og en fagfaglighed med i bagagen, og her kommer den faglige ledelse ind i billedet.

”For at kunne udnytte den dobbelte identitet bedst muligt, skal man som leder have et meget balanceret blik på, hvornår er jeg leder med stort L, og hvornår er jeg fagperson. Og fagpersonen skal også i spil, fordi det er med til at sikre overensstemmelse mellem organisationen og de faglige normer for, hvad god ledelse er,” siger Lotte Bøgh Andersen.

Og også her vil ledelsesforskeren gerne have input den anden vej til sit oplæg.

”Jeg kommer til at tale med gymnasielederne om deres egen identitet som ledere og fagpersoner og om, hvordan de får det i spil,” siger Lotte Bøgh Andersen.

3. Distribueret ledelse: Brug de andre

Ifølge ledelsesforskeren gør gymnasieledere allerede udpræget brug af distribueret ledelse. Alligevel er der plads til i endnu højere grad at distribuere ledelse. Det kunne fx være, når man gerne vil fastholde nye medarbejdere.

”Når det er vanskeligt at rekruttere især på det naturvidenskabelige område, er det så meget desto vigtigere, at man får onboardet de mennesker, man ansætter, på en god måde. De fleste gymnasier vil have en stærk interesse i at fastholde nyuddannede lærere. Derfor handler det om, at hele gymnasiet lægger sig i selen for, at de nyansatte bliver onboardet godt og har lyst til at være en del af skolen,” forklarer hun.
Selvom det er den formelle leders ansvar, at nye medarbejdere kommer godt ombord, ligger selve opgaven ofte bedre hos kollegerne fx i et fagteam.

”Hvis du er nyuddannet kemiker, er det måske mere motiverende, at din unboarding foregår med andre fra din faggruppe. Så den opgave kan man som leder sagtens distribuere til teamet, men det er fortsat den formelle leders ansvar, at opgaverne bliver prioriteret, og at den nyansatte får de rigtige beskeder,” siger hun og understreger, at distribueret ledelse har den heldige sidegevinst, at det ofte virker motiverende og berigende på medarbejderne.

Alt det og meget mere er Lotte Bøgh Andersen klar til at fortælle om og debattere med GymLF’s medlemmer på de kommende regionale møder, som du kan læse mere om her.

Om Lotte Bøgh Andersen

Professor og centerleder ved Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse, Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet. Her forsker hun blandt i betydningen af ledelse og offentligt ansattes motivation. Lotte Bøgh Andersen er også medlem af bestyrelsen på Paderup Gymnasium ved Randers og kaptajn af reserven ved Ingeniørregimentet.