Som GymLF-medlem kan du få rabat på en lang række ledelseskurser i Djøf. Og lige nu kan du komme helt gratis på et to-timers onlinekursus og få førstehjælp til at håndtere presse og sociale medier.
Tirsdag den 30. maj kl. 14.30-16.30 kan du komme på gratis online-webinar om, hvordan du håndterer presse og sociale medier. Arrangementet hedder ’Når en shitstorm trækker op’, og oplægsholderne er kommunikationsrådgiver Benjamin Rud Elberth og Torben Gross, som er pressechef i Djøf. Du kan læse mere og tilmelde dig her hos Djøf , som selv skriver om kurset:
Dit værste mareridt truer med at udspille sig for øjnene af dig. Et opslag på sociale medier har fået lavinen til at rulle. Så hvad gør du nu, så stormen ikke tager til og bliver til en Herlufsholm-sag?
På webinaret får du værktøjer til at
- analysere krisens omfang og potentiale
- lære at kommunikere hensigtsmæssigt
- opbygge beredskab til krisehåndtering.
Husk også, at du som GymLF-medlem kan søge om tilskud til Djøfs lederkurser. Tilskuddet er kun en mail væk, og du kan få 20 procent af kursusudgiften dækket og søge om op til 6.000 kroner i støtte. Djøf har mange ledelseskurser – både for nye og garvede ledere. Der er fx kurser i alt fra at skabe følgeskab og psykologisk tryghed i organisationen til ledelse af specialister og filosofikum for ledere. Du får overblik over alle lederkurserne her.