Kunstig intelligens i dit ledelsesrum: Nye muligheder og dilemmaer

Kunstig intelligens giver masser af muligheder for at styrke din ledelse, kvalificere dine beslutninger og gøre din hverdag nemmere med konkrete værktøjer.
”Som leder er det afgørende, at du er dygtig til at vurdere både, hvad algoritmerne kan hjælpe dig med, og hvad de ikke kan hjælpe dig med,” understreger Peter Svarre.

Kunstig intelligens giver masser af muligheder for at styrke din ledelse, kvalificere dine beslutninger og gøre din hverdag nemmere med konkrete værktøjer. Men når AI rykker ind i ledelsesrummet, siger du også velkommen til dilemmaer og etiske faldgruber. Mød Peter Svarre, der har arbejdet med feltet i 20 år og holder oplæg på GymLF’s kommende regionale møder.

Din personlige ledelses-kalender-chatrobot skriver tirsdag morgen:

Du skal have MUS med Camilla kl. 9.30. Du finder dagsorden for MUS her. Kort brief: Camilla har fagene dansk og engelsk og har været ansat i seks år og tre måneder. Ingen elevklager. Sygefravær lidt over middel. Seneste trivselsdata viser, at Camilla oplever sig 37 procent mere stresset i dette semester sammenlignet med samme periode sidste år. Vær opmærksom på, at Camillas personlighedsprofil er en ENFP. Vil du vide mere om ENFP-profilen så klik her. En ENFP-profil kan typisk på tre vigtige områder kollidere med din personlighedsprofil, som er ENTJ. Få gode råd til samtalen her. Klik her for at optage samtalen og få udarbejdet resumé.

Ovenstående er et tænkt eksempel på, hvordan du snart kan bruge kunstig intelligens i hverdagen som gymnasieleder.

”Der findes allerede en lang række ledelsesværktøjer og HR-redskaber, som bruger kunstig intelligens og fx tager udgangspunkt i trivselsmålinger, som både måler på trivsel, sundhed, stress og produktivitet. Den slags kommer ledere som en selvfølge til at have adgang til,” siger forfatter og rådgiver Peter Svarre, som kommer og holder oplæg på GymLF’s regionale møder i februar 2024 om kunstig intelligens i ledelse.

Kunstig intelligens kommer til at vende op og ned på gymnasiet

Peter Svarre er kandidat i statskundskab og har de sidste tyve år arbejdet med samspillet mellem teknologi og mennesker – fra internettet over sociale medier til nu kunstig intelligens. Allerede i 2019 skrev han bogen ’Hvad skal vi med mennesker?’ om kunstig intelligens. Siden har han oplevet en stigende interesse for feltet, som eksploderede i 2022 med lanceringen af sprogmodellen ChatGPT, som for alvor gjorde den kunstige intelligens konkret og tilgængelig for mange.

De nye sprogmodeller, som er baseret på kunstig intelligens, ændrer ved en lang række brancher – også undervisningssektoren. Adgang til fx ChatGPT påvirker både klasseundervisning, hjemmeopgaver og eksamensformer.

”Teknologier som ChatGPT kommer til at vende op og ned på den måde, vi organiserer undervisning på,” siger Peter Svarre.

For med redskaber som ChatGPT har elever og lærere – som moderne Georg Gearløs’er – konstant adgang til en ’Lille Hjælper’. Og det kræver nye måder at organisere undervisning, lektier og eksamen på, så eleverne også lærer at tænke selv.

”Jeg møder voksne mennesker, som bruger ChatGPT til 90 procent af deres arbejdsopgaver, så selvfølgelig skal unge lære de værktøjer at kende. Men det skal være på en klog måde,” siger Peter Svarre. Og det kan han sige meget om. Men nu skal det handle om dig som leder.

’Lille Hjælper’ på ledelseskontoret

For kunstig intelligens kommer også til at betyde ændringer i ledelsespraksis hos gymnasielederne. Kunstig intelligens kan inden længe assistere gymnasieledere i en lang række af de daglige opgaver – hvad enten det handler om økonomistyring, HR-opgaver, rekruttering, kommunikation eller taleskrivning. Microsoft har fx platformen Viva, som kan integreres i Teams og Outlook og som med softwarevirksomhedens egne ord ’samler de værktøjer og apps, din virksomhed skal bruge til kommunikation og feedback, analyse, mål og læring.’

Peter Svarre ser grundlæggende to områder, hvor kunstig intelligens vil påvirke dine arbejdsopgaver som leder. Det ene handler om digitale ledelsesredskaber, og det andet er de daglige arbejdsopgaver, forklarer han:

”I forhold til digitale ledelsesredskaber kommer algoritmer til at gøre det nemmere at overskue data. En bestyrelse vil tage det som en selvfølge, at du har styr på dine medarbejderes trivsel og stressprocenter. I forhold til de daglige arbejdsopgaver kan fx ChatGPT hjælpe med alt fra at skrive en god mail til medarbejderne, lave skelet til en præsentation til bestyrelsen eller finde hovedtræk i en tilfredshedsundersøgelse,” siger Peter Svarre.

Stadig primitive maskiner uden menneskelig intuition

Mange af de digitale ledelsesværktøjer og arbejdsredskaber, vi bruger i forvejen til fx tekstbehandling og økonomistyring får også i stigende grad kunstig intelligens og mønstergenkendende algoritmer indbygget.

”Det kan fx bruges til at finde mønstre i et stort datasæt. Vi kommer til at se, at ChatGPT-funktioner bliver indbygget i programmerne, som så kan spørge dig: ’Skal jeg lige hjælpe dig med det her?’,” forklarer Peter Svarre.

Han påpeger, at der lige nu sidder tusindvis af softwarevirksomheder i verden og udvikler alverdens produkter af den art. Det kunne fx være HR-hjælpeværktøjer, som ved hjælp af mønstergenkendelse i personlighedstest og personlighedsprofiler kan komme med tips og tricks til, hvad man som leder kan tage højde for i en samtale med en given medarbejder.

”Vi kommer i stigende grad til at have den slags værktøjer med på sidelinjen. Men vi skal huske, at det er primitive maskiner, og at de ikke har den menneskelige intuition. Så som leder er det afgørende, at du er dygtig til at vurdere både, hvad algoritmerne kan hjælpe dig med, og hvad de ikke kan hjælpe dig med. Måske rammer værktøjet plet med 30 procent af medarbejderne og ved siden af på de resterende,” pointerer Peter Svarre.

Lederens etiske kompas bliver helt centralt

Men mulighederne bliver mange, og derfor bliver lederens etiske kompas helt centralt.

”Der findes allerede styringsredskaber i den invasive afdeling, som fx kan måle, hvor meget en medarbejder taster på sin computer, når de arbejder hjemme. Andre redskaber bygger på en frivillig indrapportering fx besvarelse af trivselsundersøgelser. Men uanset hvad skal mulighederne selvfølgelig give anledning til en række etiske overvejelser. Som leder må man være god til at call the bullshit, for den menneskelige intuition fungerer nogle gange bedre,” understreger Peter Svarre.

I sin seneste bog ’Digital etik – Hvordan designer vi en mere ansvarlig digital verden?’ folder han netop de problemstillinger ud og kommer med en række konkrete råd til netop det.

”Vi skal være begejstrede, for mange af de her ting er megasmarte. Så det er fint med ja-hatten. Men vi skal også kigge kritisk på det, for der er masser af dilemmaer og udfordringer, som kræver, at vi også tager nej-hatten på,” siger Peter Svarre.

ChatGPT hallucinerer og forskelsbehandler
Og den kritiske sans er helt central. For der er masser af eksempler på, at den kunstige intelligens ikke er specielt intelligent.

”ChatGPT fx hallucinerer jo også. Det ved vi. Der er masser af eksempler på, at den kan finde på personer, der aldrig har eksisteret. Og så er der en massiv bias. Hvis du fx beder en AI-billedgenerator om at skabe et billede af en forsamling på at gymnasium, så vil den efter al sandsynlighed skabe et billede af 200 primært hvide mænd og meget få kvinder eller mennesker med andre etniske baggrunde. Så der er en klar tendens til, at grupper, som i forvejen er marginaliserede, bliver endnu mere marginaliserede af kunstig intelligens. Så vi skal i den grad have vores kritiske sans og etik med, når vi skruer op for det.”

Peter Svarre gør dig endnu klogere på kunstig intelligens i ledelsesrummet på GymLF’s regionale møder i februar. Se tidspunkter og tilmeld dig her.

To slags kunstig intelligens

Peter Svarre skelner mellem to slags kunstig intelligens: Den mønstergenkendende og den mønsterskabende kunstige intelligens.

  • Mønstergenkendende kunstig intelligens kan genkende mønstre og skabe noget ud fra de mønstre. Eksempler kan være når Facebook på baggrund af dine personlige præferencer kan personalisere annoncer til dig, når en selvkørende bil kan genkende en trafiksituation, eller når kunstig intelligens hos alarmcentralen kan hjælpe med at afgøre, om der er tale om et hjertestop. Eller når en kinesisk skole gennem kameraer i klasserummet kan overvåge og via kunstig intelligens rate elevernes opmærksomhedsniveau i klassen på baggrund af deres ansigtsudtryk.

  • Mønsterskabende – eller generativ – kunstig intelligens kan skabe kreative produkter som tekst, billeder eller præsentationer. Værktøjerne kan skabe overblik over store datamængder og fx på 20 sekunder skrive et referat af en 500 sider lang rapport.

Om Peter Svarre

Peter Svarre uddannet cand.scient.pol. og har de sidste tyve år beskæftiget sig med samspillet mellem mennesker og teknologi. Han er forfatter til flere bøger – senest ’Digital etik – Hvordan designer vi en mere ansvarlig digital verden?’ og ’Hvad skal vi med mennesker?’ om udbredelsen af kunstig intelligens. Peter har holdt oplæg i stort set alle sektorer og brancher herunder uddannelsessektoren. Han har holdt oplæg på en lang række skoler og gymnasier og kender både undervisningssektoren og ledelsesrummet.

Overenskomsten landet

Der er nu indgået aftale om fornyelse af statens overenskomster og aftaler for perioden 2024-2026, herunder aftaler og overenskomster for statens chefer og ledere og

Læs mere

Nyt i bestyrelsen

På årets regionalmøder har der blandt rektorerne været nyvalg sted til bestyrelsen. I region Sjælland er Lotte Büchert udtrådt af bestyrelsen, og hun erstattes af Trine

Læs mere