Kan man både være en leder og underviser?

Skal den gode leder koncentrere sig om ledelse, eller skal hun fortsat undervise for at være tæt kerneopgaven? Svaret deler i dén grad vandene på gymnasierne. Mød tre skoler med tre forskellige svar på spørgsmålet.

Kristine Kortnum

Nej. Ja. Måske. Mød tre forskellige gymnasier med tre forskellige syn på om ledere skal undervise: Frederiksborg Gymnasium i Hillerød, hvor både vicerektorer og alle uddannelsesledere underviser, Svendborg Gymnasium, hvor ingen i ledelsen underviser og Rødkilde Gymnasium i Vejle, hvor lederne selv har valget mellem, om de vil undervise eller ej.

Kristine Kortnum er rektor på Rødkilde Gymnasium, og det har hun været siden 1. juni 2018. Hun er kommet til en skole, hvor der har været tradition for, at både vicerektor og de to uddannelseschefer underviser. Det må de også gerne fortsat.

”Det har været en tradition her på stedet, og jeg hører også gode argumenter for, at det kan give en noget som leder at være tæt på undervisningspraksis. Så det er en mulighed, man har hos os,” siger Kristine Kortnum, der ikke vil afvise, at der bliver ændret på det med tiden.

”Min holdning nu er, at hvis det ligger lederne meget på sinde at undervise, så er det ok for mig. Men det er absolut ikke et must, at man underviser som leder. Det vigtigste for mig er, at man har en mentalitet som en leder med funktioner og ikke som en lærer med funktioner. Når man er leder, er det ledelsesperspektivet, der skal være det bærende i dagligdagen,” siger Kristine Kortnum.

Flere opgaver kræver flere ledelseshænder

Med OK13, implementering af reform og ikke mindst besparelseskravene er ledelsesopgaven på gymnasierne vokset. Der er enighed om, at gymnasieledelserne står med en større ledelsesfaglig opgave end for ti eller tyve år siden, hvor traditionen med undervisende uddannelsesledere var en selvfølge på langt de fleste skoler.

Svendborg Gymnasium har valgt at ingen i ledelsen underviser mere. Sådan har det været de seneste to skoleår. Det er en blanding af omstændigheder og en holdningsændring i den samlede ledelse, der gør, at det er sådan i dag, fortæller HR-chef Tine Spanggaard.

Tine Spanggaard

”Vi har valgt det, fordi det frigiver tid til ledelsesopgaven, og det er nødvendigt, for den opgave vokser,” siger Tine Spanggaard, som selv underviste sideløbende med sine ledelsesopgaver i flere år.

”I dag er jeg leder og har begge ben plantet i ledelse, og dér står de altså mere solidt. Jeg er ansat som leder, og ledelse er en disciplin, som jeg skal gøre mig umage med. Så jeg tror ikke på, at jeg bliver en bedre leder af at undervise – og omvendt,” siger Tine Spanggaard.

 

 

Efteruddannelse med lederidentitet

Hun peger på, at man som fuldtidsleder også med god samvittighed kan koncentrere sin efter- og videreuddannelse om ledelse.

”Jeg har ikke været på fagdidaktiske kurser i mange år. Jeg dyrker og styrker min identitet som leder i stedet. Men det er et stort skifte at slippe undervisningen, og ja, jeg kan da godt savne den tætte kontakt til og dialog med eleverne om fag. Men det er et valg, jeg har truffet og nu handler min faglighed om, hvordan jeg kan være en god leder for dem, der underviser uden selv at undervise,” siger Tine Spanggaard, der understreger, at hun ser det som en stor fordel at man som leder selv har undervisningserfaring med i bagagen.

Det giver legitimitet og grounder os at undervise

Dorte Vest Büchmann

På Frederiksborg Gymnasium underviser flertallet af lederne som en selvfølge. Både de to vicerektorer og de tre uddannelsesledere har mindst et hold hver, som de underviser, fortæller vicerektor Dorte Vest Büchmann.

”Vi er enige om, at vi gerne vil undervise. Vi vil gerne være en del af lærerkollegiet og være med i faggruppeaktiviteter. Min egen holdning er, at nogle i ledelsesgruppen bør undervise for at sikre nærhed til kerneopgaven. Vi definerer ikke os selv som enten gymnasielærere eller ledere. Vi er begge dele ,” forklarer Dorte Vest Büchmann, der både ser fordele og ulemper ved at undervise – men flest fordele.

”Ved at undervise holder vi fast i vores fag og vores eksistensberettigelse. Gymnasiet er til for at bedrive undervisning, og det grounder os som ledere at undervise. Det bevirker, at vi måske bedre forstår, hvad det betyder at stå i en undervisningssituation og at vi har en meget direkte føling med fx når elevtyperne ændrer sig,” siger hun og fortæller, at det er tydeligt at mærke i lærerkollegiet, at de er glade for, at lederne også underviser. Det giver helt enkelt legitimitet i lærerstaben, oplever Dorte Vest Büchmann:

”Som leder kan man måske godt distancere sig fra, hvad det egentlig kræver og hvor mange bolde man skal have i luften som almindelig lærer. Når man har et hold, så får man en meget klar føling med det. Og så skal man jo bare gange sit eget ene hold op med syv, så ved man, hvad lærerne står med.”

Er du lærer eller leder, når der kommer kritik på et møde?

Men selvfølgelig er der ulemper ved at undervise ved siden af ledelsesopgaverne. På Frederiksborg Gymnasium sidder vicerektor Dorte Vest Büchmann fx med i kemifaggruppen, hvor der på et møde for nyligt blev rejst kritik af ledelsen, og lærergruppen besluttede sig for at skrive et fælles brev til ledelsen.

”Der er et stort frirum til at sige, hvad man mener hos os. Og i sådan en situation, så trækker jeg mig bare lidt væk og sidder og svarer på mails imens,” forklarer hun.

En anden ulempe er af faglig karakter. Når man som leder kun har et fag om året, så bliver man mere rusten end hvis man holder begge sine fag ved lige med flere hold.

”Man bliver lidt rusten, og det kan også være en udfordring at finde tiden, for der er rigeligt at se til som leder i gymnasieverdenen. Så det kan være svært at få tid til at forberede os grundigt, men det er jo en udfordring, som vi har til fælles med lærerne,” siger Dorte Vest Büchmann.

Pointen går igen hos rektor Kristine Kortnum fra Rødkilde, der pointerer, at man som leder typisk vil prioritere efter- og videreuddannelse med fokus på ledelse. Derfor kommer man stille og roligt væk fra sit fag.

”Man bliver rusten. Alle ved, at man skal holde sine fag ved lige. Og hvis du kun har et enkelt hold hvert år, så får du heller ikke synergieffekten ved at undervise flere hold,” siger Kristine Kortnum.

Nærhed er meget mere end at undervise

Trods forskelle i tilgangen til, om ledelsen skal undervise eller ej, er de tre gymnasieledere enige om, at det vigtigste er, at man sikrer nærhed til undervisningen.

”Som leder kan man godt være tæt på undervisningen uden selv at være nede i substansen. En underviser er ofte bedre tjent med en leder, der er på toppen af sit eget fag – ledelse – ligesom de selv er på toppen af deres fag,” siger Kristine Kortnum.

HR-chef Tine Spanggaard fra Svendborg Gymnasium er enig:
”Når man som os ikke har undervisning, så stiller det krav om, at vi er nysgerrige og opsøgende i forhold til, hvad der foregår i lærer- og elevgruppen. Hvis vi ikke er tæt på undervisningen og taler med underviserne om undervisning, så mister vi legitimitet som ledelse. Derfor gør vi os umage med at være der.”

Forrige skoleår var hun og den øvrige ledelse ude og observere undervisning hos de alle lærere, der efterfølgende fik feedback på observationerne til deres medarbejderudviklingssamtaler. Det samme sker i år.

”Jeg mener, at det giver mig et langt større indblik, end det ville have gjort, hvis jeg selv havde haft et kemihold. Her får jeg set mange flere fag og undervisere. Og dét kan styrke min funktion som leder,” siger Tine Spanggaard.

Men direktøren står jo heller ikke og renser tarme

På Frederiksborg Gymnasium er vicerektor Dorte Vest Büchmann også enig i, at man som leder kan holde sig tæt på undervisningen på andre måder end at undervise selv fx ved at overvære undervisning.

”Man kan få føling med undervisningen på mange måder. Man skal bare være bevidst om, at man ikke fjerner sig fra praksis og sidder bag en lukket dør uden kontakt til lærere og elever,” pointerer hun.

Der er et bestemt argument mod, at lederne skal undervise, som hun ofte hører: ’At direktøren på en pølsefabrik jo heller ikke selv står og renser tarme i produktionen’. Men til det svarer hun:

”Det gør direktøren måske ikke. Men det kunne jo godt være, at det ville være sundt for topledelsen på dén fabrik at gå ned og rense tarme. Det kunne måske give bedre indblik i tingene og måske oven i købet en god idé,” siger hun.