Jobskyggeordning: Kvalificeret feedback fra svensk kollega

Gymnasierektorer i Norden har mulighed for at komme med hinanden på arbejde som jobskygger. Rektor på Køge Gymnasium Peter Schiødt er en dem. Han har netop haft besøg af sin svenske rektorkollega.

Gymnasierektorer i Norden har mulighed for at komme med hinanden på arbejde som jobskygger. Rektor på Køge Gymnasium Peter Schiødt er en dem. Han har netop haft besøg af sin svenske rektorkollega.

Hvorfor meldte du dig til jobskyggeordningen?

”Du kan tage på skolebesøg et par timer og se alle de fine parader og høre om ting, der lykkes. Men denne her ordning bringer det videre, fordi du kommer ind under huden på en anden leder, der arbejder i en anden virkelighed. Vi har et stærkt slægtskab i Norden, som vi skal holde ved lige. Mit eget kendskab til skolestruktur og uddannelsessystemer i de andre skandinaviske lande er begrænset, så det havde jeg lyst til at lære noget mere om.”

Hvor langt er I kommet i samarbejdet?
”Min svenske makker har været på besøg hos mig i tre dage og været min jobskygge, men mit genbesøg i Sverige er lige blevet udskudt på grund af risikoen for konflikt her i foråret.”

Hvem er din makker?

”Han er rektor på et provinsgymnasium i en mindre by uden for Helsingborg. En virkelig professionel rektor og en begavet, interesseret, reflekteret og kompetent mand. I Sverige har de en decideret rektoruddannelse, hvor det ene trin er obligatorisk og det andet er en frivillig overbygning. Han er undervejs på andet trin.”

Hvordan var besøget?
”Vi blev enige om, at tre dage var passende. Jeg forsøgte på forhånd at samle forskellige både eksterne og interne opgaver og møder på de dage, så han kunne se flere sider af mit arbejde. Jeg spurgte på forhånd deltagerne på de forskellige møder, om det var i orden, at min svenske kollega deltog. Alle sagde ja – undtagen én. Og det møde flyttede jeg så til en anden dag.”

Hvilke konkrete møder var han med til?
”Vi havde et samarbejdsudvalgsmøde, og så var han med til en samtale med en elev, der fik en sidste advarsel før bortvisning. Han var også med til et ledelsesmøde og et eksternt møde med andre uddannelsesinstitutioner i Køge om vores virtuelle campussamarbejde. Efter hvert møde gav han mig feedback og stillede spørgsmål. Som rektor er det fantastisk at få kvalificeret feedback af et indsigtsfuldt menneske.”

Hvad fik han ud af det?

”Han gav udtryk for, at han virkelig fik stof til eftertanke. Og det gjorde jeg i høj grad også selv. Der er mange store forskelle mellem Danmark og Sverige. Det her med at give en sidste advarsel inden eleven blev smidt ud – det ville han aldrig kunne gøre i Sverige, hvor de har et endnu stærkere fokus på fastholdelse. De har et helt team af psykologer og socialrådgivere ansat, som skal fastholde elever på skolen.

Et andet eksempel på forskelle er, hvilke muligheder man som leder har, hvis lærere ikke lever op til deres arbejdsopgaver. I Sverige ville det være lige så utænkeligt at afskedige en lærer som at smide en elev ud. På den måde har svenske rektorer betydeligt mindre ledelsesrum. Min svenske kollega undrede sig til gengæld over, at jeg gav lærerne et stort rum i samarbejdsudvalget til at komme med deres holdninger og vurderinger. Dér ville han hurtigere være kommet med en beslutning. Og det fik mig da til at tænke, at vi måske indimellem bruger for meget tid på at diskutere nogle småting.”

Hvad fik du ellers selv ud af at have en kollega med som skygge?

”Forestil dig at have en kvalificeret følgesvend med til vigtige møder. Det var sådan, det var. Efter hvert møde kom han med helt præcise iagttagelser og stillede kvalificerede spørgsmål om bevæggrunde, strategi og så videre. Det var dybt inspirerende at få hans blik på mit arbejde og høre om hans virkelighed som leder. Det er fx tankevækkende at høre om, hvordan de arbejder med de svageste unge i Sverige. Mit indtryk er, at de har et mere finmasket socialt sikkerhedsnet. Hvis en elev fx bliver bortvist fra min skole i februar, og skal starte på hf til efteråret, så er der jo ingen, der følger med i hvad eleven laver i mellemtiden. I Sverige bliver man samlet op med det samme og bliver placeret i en anden uddannelse. Udsatte unge bliver fulgt tæt, støttet og får mere hjælp til at komme på sporet igen.”

Hvad oplever du som den største forskel på at være rektor i Danmark og Sverige?

”I Sverige er det kommunerne, der har ansvar for gymnasierne og de forskellige gymnasieretninger er samlet under samme tag. Jeg ønskede specifikt en jobskygge fra Sverige, fordi nogle af de løsninger, de har, peger i en meget anden retning, end den jeg kunne ønske mig for vores uddannelsesstruktur i Danmark. De er lidt et skrækeksempel.

Min svenske kollega står fx i et dilemma, fordi der fra statsligt hold er en uddannelseslov, som han skal leve op til og forvalte med mulighed for at få besøg når som helst af et statsligt tilsynskorps. Samtidig er han underlagt kommunale budgetter og sparekrav. I Sverige har de også en meget stor sektor af private gymnasier, der udgør knap en fjerdedel af alle gymnasierne.”

Hvad glæder du dig især til ved dit genbesøg?

”Vi har fået en god relation, så jeg glæder mig for det første til at se ham igen. Og så glæder jeg mig til at opleve, hvordan det i praksis er at være rektor på en skole, hvor man har fusioneret alle de gymnasiale uddannelser. En fjerdedel af hans skole består fx af såkaldte ’preparentklasser’, hvor ’10. klasseelever’ følger individuelt tilrettelagte forberedelsesforløb for at blive klar til gymnasiet. Det kunne man måske godt lade sig inspirere af i Danmark, fordi man har mulighed for at løfte den enkelte elev i bestemte fag.”

Kommer der andet ud af jeres udveksling?
”Vi har aftalt, at vi også vil udveksle elever eller klasser, for unge har også godt af at komme ud. Så det sætter vi i søen nu. Som jeg siger til eleverne, så har vi danskere historisk set to traditioner at læne os op ad: Den ene er bøndernes tradition, hvor vi går og kigger ned og dyrker vores jord. Den anden er sømændenes, hvor vi sejler ud og oplever og bygger en koloni i Trankebar i Indien. Mange af os har tendens til at falde tilbage til bondetraditionen. Men vi har også brug for sømandsmentaliteten. Det er derfor, at vi rigtig gerne vil have, at vores elever rejser ud. Og det er også derfor, man som rektor skal rejse ud. Ellers kan man godt gro fast i sin lille andedam med fagfordelingsudvalg og alt det. Det er vigtigt at komme ud og få noget inspiration.”