Jens Skov savner ikke at sidde for bordenden

Jens Skov sagde op efter 13 år som rektor på Horsens Gymnasium og blev sekretariatschef i Lægeforeningen Syd. Han gik fra at være leder for 60 medarbejdere til fem og nyder sin nye rolle som rådgiver og muligheden for at fordybe sig.

Hvorfor skiftede du job?

Hverken gymnasiet eller jobbet som leder i gymnasiet behøver at være et livslangt forhold. Vi har talt med tre tidligere gymnasieledere, som stortrives i deres nye arbejdsliv som henholdsvis kommunal embedsmand, sekretariatschef og menig lærer. Mød Jens Skov, der skiftede rektorjobbet ud med en stilling som sekretariatsleder.

For det første ville jeg gerne have mere tid til mig selv og min familie. Så nu både bor og arbejder jeg i Kolding. At være leder på en skole slider i længden. Nogen får energi af at være meget på og bruge sig selv som person hele tiden. Jeg er typen, der også har brug for at lade op og have pauser.

For det andet kunne jeg efter 20 år som leder i uddannelsessektoren mærke, at der skulle ske noget nyt. Jeg har både arbejdet på erhvervsskole, i amtet og i gymnasieskolen. På et tidspunkt bliver der for meget rutine, daglig trummerum og udfordringerne er de samme. Det er godt at komme ud og få ny inspiration og komme ud af den vante rolle.

Den tredje årsag er strukturel og hænger sammen med det, der er sket i uddannelsessektoren de senere år blandt andet i form af de fortsatte og tåbeligt begrundede besparelser, som trykker hele sektoren.

Hvordan mærkede du selv konkret, at sektoren var trykket?

Jeg var med i processen med at sammenlægge de to gymnasier i Horsens, som langt hen ad vejen var økonomisk begrundet. For det er to gode skoler med glade medarbejdere.

På et tidspunkt må man spørge sig selv: Vil jeg bruge hele mit arbejdsliv på at gennemføre besparelser, som jeg ikke synes er fornuftige?

Som rektor var det også frustrerende at opleve den dekobling, der er sket mellem skolerne og de statslige styrelser. Man kan have en oplevelse af, at færre medarbejdere i STUK og STIL har en baggrund fra skole- eller uddannelsesområdet. Det medfører en manglende indsigt i de konkrete udfordringer, en skole står med i dagligdagen fx forståelse for hvor meget mental mistrivsel hos unge egentlig fylder i forhold til den undervisnings- og læringsopgave, vi har på skolerne. Koblet med et ønske om detailstyring på en lang række områder og en masse finansministerielle styringslogikker skaber det ikke et godt samarbejdsklima.

Hvad laver du nu?

Jeg er leder af et lille sekretariat med fem medarbejdere, som betjener og rådgiver de fire foreninger, der er under Lægeforeningen Syd. Jeg rådgiver blandt andet de praktiserende læger i vores region.

Var det en svær beslutning at skifte job?

Det er ikke en beslutning, man tager på én dag. Jeg er 53, og jeg vidste, at jeg ikke kunne se mig selv som rektor som 65-årig. Jeg begyndte at se mig om efter andre spændende job, og da først jeg sad til samtalerunde nummer to, var jeg ikke i tvivl.

Hvad er den største omvæltning?

Det er, at jeg pludselig har tid til at gå i dybden med sager og arbejde til bunds i nogle problematikker. Det er tilfredsstillende. Jeg er gået fra at være den, der vidste alt, til at være den der skal spørge om alt. Jeg trives med at være startet op fra bunden som novice, men jeg skulle lige vænne mig til ikke at være den, der sad for bordenden. Nu er jeg ham, der sidder ved siden af og stikker sedler til ham, der sidder for bordenden. Jeg trives virkelig med rollen som rådgiver.

Hvad savner du fra dit job i gymnasiet?
Jeg kan savne det liv og det fælles formål, der er på en skole. Det er noget helt specielt. Jeg kan savne samarbejdet med lærerne og den sjov og ballade, der er med et lærerværelse. Og jeg kan savne at følge elevernes udvikling – at se dem vokse fagligt og menneskeligt.

Hvad savner du ikke?

Jeg savner ikke besparelserne, detailstyringen ovenfra og de tilbagevendende diskussioner, som man jo også har med et lærerværelse.

Hvad glæder du dig mest over i dit arbejdsliv lige nu?

At det giver mening og har et højere formål. Det har altid været et kriterium for mig, at mit arbejde skal give mening, så jeg ville ikke være god til at sælge vingummibamser. I mit nye job har jeg i højere grad mulighed for fordybelse og en bedre work-life-balance. Jeg nyder også, at jeg nu har en langt større berøringsflade i mit arbejdsliv med både medarbejdere og samarbejdspartnere i form af læger, kommuner, regioner, patientgrupper og så videre. Verden er blevet større.

Hvordan bruger du dine kompetencer fra gymnasielederjobbet?

Jeg har været vant til at arbejde sammen med nogle knalddygtige medarbejdere – både lærere og teknisk-administrativt personale. Det, man lærer på en skole om personaleledelse og ledelse i det hele taget, kan bruges alle steder.

Hvad er dit bedste råd til andre, der overvejer at skifte spor?

Man kan være fuldstændig rolig. De kompetencer, man har som gymnasieleder, er der brug for andre steder. Alle, der har været ledere i gymnasiet i nogle år, har nogle helt generelle ledelsesmæssige kompetencer, som med et par måneders hårdt arbejde kan overføres til private virksomheder, det offentlige eller interesseorganisationer. Det er jeg helt sikker på. Det vigtigste er, at man tør sætte sig selv på spil og starte forfra uden nødvendigvis at kunne trække på sit netværk. Og så har jeg lyst til at sige til skolerne, at ledere fra andre sektorer også kan bruges i gymnasieskolen. Måske ved de ikke alt fra dag ét, men kan på sigt være gode katalysatorer for skoleudvikling. Det ville være godt for uddannelsesverdenen med større mangfoldighed og et større udsyn. Gymnasiesektoren kan godt være lidt indspist og lukke sig om sig selv. Der er ikke ret stor mobilitet hverken blandt lærerne eller i ledelserne. Jeg har ikke tal på de mange 25-års jubilæumstaler, jeg har holdt. Måske ville det være sundt for sektoren at åbne sig lidt.

Kommer du selv tilbage til gymnasieskolen?

Det tror jeg ikke. Hvis jeg skulle vende tilbage, skulle det være på nogle andre vilkår, end der er i gymnasieledelse på nuværende tidspunkt, hvor alle gymnasieledere knokler mere end rimeligt er.

 

Om Jens Skov

  • 53 år
  • Sekretariatschef i Lægeforeningen Syd fra efteråret 2018
  • Rektor på Horsens Gymnasium fra 2006-2018
  • Kontorchef i Vejle Amt fra 2003-2005
  • Uddannelsesleder på erhvervsskolen Hansenberg i Kolding fra 1997-2003
  • Uddannet cand.mag. i samfundsfag og erhvervsøkonomi fra Aarhus Universitet i 1997