I en ny undersøgelse kortlægger Djøf, hvilke faktorer der spiller ind på lønniveauerne blandt rektorer og direktører i undervisningssektoren. Fx får ledere med master mere i lønposen end ledere med en diplomuddannelse.
Hvad har betydning for, hvor meget der kommer i lønposen hos den øverste leder på landets uddannelsesinstitutioner? Det har Djøf forsøgt at kortlægge med en spørgeskemaundersøgelse til landets rektorer på gymnasier, VUC’er, FGU’er og direktører på landets erhvervsskoler.
”Det kan virke uigennemskueligt, hvilke parametre der afgør, om du som rektor kan få mere i løn. Jeg ser undersøgelsen som et forsøg på at skabe lidt mere klarhed over feltet,” siger Marianne Munch Svendsen, konstitueret formand for GymLF.
I hovedtræk viser undersøgelsen, at jo flere årselever, jo flere medarbejdere, jo mere omsætning, institutionen har jo højere er lønnen hos den øverste leder.
”Det er på sin vis lidt nedslående, at det ser ud til, at vi med den stramme ministerielle styring af den nye chefaftale, faktisk blot har fået en kopi af den løndannelse, vi havde på den gamle rektoroverenskomst før 2019, hvor skolestørrelse var den afgørende faktor for løndannelsen. Og vi oplever generelt en træghed i systemet,” konstaterer Marianne Munch Svendsen.
Mindre lønpose til FGU-topledere
Undersøgelsen bygger på ledernes månedsløn for april måned 2022 inklusive faste tillæg samt en tolvtedel af eventuelle engangsvederlag men eksklusive pension.
Der er stor forskel på, hvor meget den øverste leder tjener på de forskellige typer skoler. Øverste leder af en FGU-institution tjener i gennemsnit 65.071 kroner og en gymnasierektor tjener i gennemsnit 75.518 kroner mens topledere på VUC’erne i gennemsnit tjener 80.589 kroner om måneden og direktører på erhvervsskoler i gennemsnit får 81.783 kroner.
”Der har været en sejlivet myte om, at rektorerne på de almene gymnasier skulle være særligt lønførende. Men med tallene her kan vi se, at det er og bliver en myte,” siger Marianne Munch Svendsen.
En master giver pote i lønposen
Undersøgelsen viser også, at ledere med en masteruddannelse tilsyneladende tjener mere end ledere med en diplomuddannelse. De 41 ledere i undersøgelsen med masteruddannelse tjener i gennemsnit 77.778 kroner om måneden, mens de 11 ledere med en diplom- eller anden lederuddannelse ligger mere end 5.000 månedlige kroner under med 72.014 kroner i lønposen.
”Forskellen er lidt overraskende, men hovedkonklusionen er, at uddannelse gør en forskel, og det giver da også mening, at de kompetencer, man får på en lederuddannelse, betyder noget på lønsedlen,” siger Marianne Munch Svendsen. Med til billedet hører, at der er fire ledere i undersøgelsen uden lederuddannelse. Denne gruppe tjener i gennemsnit 76.440 kroner om måneden.
Store skolemuskler giver højere løn
Og så er der det med skolestørrelser. En topleder på en institution med under 800 elever tjener i gennemsnit 70.561 kroner om måneden, mens en topleder på en skole med over 1.200 elever tjener hele 17.000 månedlige kroner mere med deres 87.606 kroner om måneden i gennemsnit. Se graf.
På samme måde tjener en topleder på en institution med 100 ansatte eller derunder 72.037 kroner om måneden mens en topleder på en institution med over 400 ansatte i gennemsnit tjener 93.882 kroner om måneden. Se graf.
Timing kan have givet færre besvarelser
Djøf oplyser i undersøgelsen, at man ikke har kunnet lave alle de analyser på tallene, man havde ønsket, da datagrundlaget på 56 besvarelser – 51 procent – er for spinkelt. Undersøgelsen er sendt til i alt 110 rektorer ved gymnasier, VUC’er, FGU’er og direktører på erhvervsskoler. Den forholdsvis lave svarprocent på 51 procent kan muligvis skyldes, at undersøgelsen er sendt ud den 9.-29. juni 2022, som normalt er en meget travl periode i undervisningssektoren, bemærker GymLF’s bestyrelse.
”Det er lidt ærgerligt, at svarprocenten ikke er højere, men der er en naturlig forklaring på det, når undersøgelsen er afviklet i eksamensperioden, som traditionelt er en travl tid på skolerne,” siger Marianne Munch Svendsen.
Dyk ned i Djøfs lønundersøgelse her . GymFL gennemfører i begyndelsen af 2023 en trivselsundersøgelse. Som en del af den vil vi også forsøge at afdække de forhold, der spiller ind på løndannelse og lønforhandling.
