Nordisk samarbejde: Med inspiration fra Finland vil GymLF undersøge mulighederne for at kortlægge, hvordan det egentlig ser ud med blandt andet trivsel og arbejdspres hos gymnasieledere i Danmark. For der er god grund til at være opmærksom på ledernes arbejdsforhold i hele Skandinavien, viser det seneste nordiske skoleledertræf, hvor GymLF også var med.
I Finland kortlægger fagforeningen hvert år med en grundig spørgeskemaundersøgelse, hvordan det ser ud med blandt andet trivsel, arbejdspres, løn og kompetencer hos landets skoleledere og rektorer. Og det burde vi lade os inspirere af i Danmark, mener repræsentanter for GymLF’s bestyrelse, som i begyndelsen af maj var to dage i Reykjavik til det årlige nordiske skoleledertræf.
”Det var inspirerende at høre finnerne fortælle om deres store årlige wellbeing-undersøgelse, som er ret tilbundsgående. Den tager en time at udfylde, og der er et forskerhold inde over til at garantere validiteten og analysere resultaterne,” fortæller Marianne Munch Svendsen, som er rektor på Falkonergården Gymnasium og næstformand i GymLF.
Sammen med to andre bestyrelsesmedlemmer – formand Jesper Vildbrad, der er rektor på Svendborg Gymnasium og Sven Gaardbo, som er rektor på Syddjurs Gymnasium – udgjorde hun GymLF’s delegation til det nordiske skoleledertræf.
Systematisk overblik over hvordan gymnasieledere har det
Med afsæt i den årlige finske undersøgelse vil GymLF’s bestyrelse nu undersøge mulighederne for at gennemføre en lignende undersøgelse blandt alle gymnasieledere i Danmark.
”Vi har et stort behov for at få systematisk afdækket, hvordan det egentlig ser ud hos danske gymnasieledere med alt fra arbejdspres og trivsel til løn og oplevelsen af at have kompetencerne til at varetage sine opgaver,” siger Marianne Munch Svendsen.
GymLF vil i første omgang kigge nærmere på den finske undersøgelse og se, hvordan den er udformet.
”Der er mange forhold for både mellemledere og ledere i gymnasiet, som vi med fordel kunne blive klogere på. Meget af den viden, vi har i dag, bygger jo på information om de ledere, man tilfældigvis kender eller har hørt om. Vi har ikke et systematisk overblik”
Stort ansvar og lange arbejdsuger får mellemledere til at søge væk
Og lige præcis et systematisk overblik er nødvendigt, hvis man vil se mønstre og tendenser i fx trivsel og arbejdspres hos lederne og forbedre forholdene. Kigger man på det input, der kom på skoleledertræffet på tværs af landegrænser, kan der være god grund til at holde øje med ledernes arbejdsforhold og rammer. I Norge overvejer kun en tredjedel af mellemlederne at blive rektorer, og i Sverige blev der rapporteret om, at mellemlederne på gymnasierne i gennemsnit holder helt op igen i jobbet efter 2,5 år. En af årsagerne er stort ledelsesansvar for 30-40 lærere og arbejdsuger på 50 timer. I Finland bakser man med, at ledelse i sig selv ikke altid anerkendes som en kompetence, man skal lære. Og over hele Norden er der et billede af ledere, som er udmattede oven på corona. Men trods mange lighedspunkter er der dog også stadig store forskelle mellem landene:
Island har fx gennemgået store reformer de senere år, som har decentraliseret skolesystemet totalt.
”Alt fagligt indhold er lagt ud til skolelederne, og der er ingen centralt stillede prøver. Det er chokerende anderledes,” fortæller Marianne Munch Svendsen.
Fælles brev til nordiske undervisningsministre
Som afslutning på skoleledertræffet blev der forfattet et fælles brev, der bliver sendt til samtlige nordiske landes undervisningsministre. I brevet advarer de nordiske skoleledere samlet om, at der i hele Skandinavien er en stigende modsætning mellem politikernes ambitioner med skolevæsnet og de forhold og ressourcer, skolelederne har til at løse opgaven. De nordiske skoleledere efterlyser med fælles stemme, at de politiske ledere og myndighederne påtager sig et større ansvar for at skabe bedre arbejdsvilkår og systematiske kompetenceudvikling for ledere og rektorer på skoler og gymnasier. I Danmark har de fleste gymnasieledere som bekendt en formel lederuddannelse, men sådan er billedet langtfra i vores nabolande. Især oplever gymnasielederne i Finland manglende formel lederuddannelse som et problem.
På skoleledertræffet var der flere danske repræsentanter. Fra Danmark deltog ud over GymLF også repræsentanter fra lederne på erhvervsskoleområdet og repræsentanter fra Skolelederforeningen, som repræsenterer ledere på grundskoleområdet.
