De næste to år skal du ikke betale andet end dit almindelige Djøf-kontingent for at være medlem af GymLF.
GymLF har en god økonomi, og det skal du også mærke som medlem. Derfor har bestyrelsen besluttet at sætte kontingentet i bero i 2021 og 2022. Når du som gymnasieleder er med i Djøf, skal du derfor ikke betale ekstra for at være medlem af GymLF de næste to år.

”Vores forslag er, at det bliver gratis at være GymLF’er de næste to år. Man betaler bare sit Djøf-kontingent,” forklarede formand Jesper Vildbrad, inden bestyrelsens forslag blev godkendt på GymLF’s virtuelle generalforsamling i februar 2021.
Normalt betaler GymLF-medlemmer 75 kroner om måneden, som samlet løber op i 900 kroner om året for medlemskabet. Det beløb sparer GymLF’ere altså de kommende to år.