Genåbningsdagbog fra Nordjylland: Syv hektiske dage med rektor Ole Droob

Forventningens glæde gik hånd i hånd med de ubesvarede spørgsmål og frustrationerne på gymnasierne i det nord- og vestjyske, inden de i sidste uge kunne genåbne for 3.g’erne. Vi fulgte Ole Droob, der er rektor på Hasseris Gymnasium i Aalborg, i syv hektiske dage fra regeringens pressemøde, til de første 3.g’ere trådte ind på gymnasiet den første tirsdag i marts. 

ONSDAG DEN 24. FEBRUAR: Yes, 3.g’erne skal tilbage på skolen

Hele ledelsen ser pressemøde og mødes på Teams

”Det er uge 8, vi har vinterferie, og jeg har mine tre børn – og for at det ikke skal være løgn, ligger min yngste datter med feber i dag, så jeg spæner lidt frem og tilbage fra ungerne til computeren. Allerede i slutningen af sidste uge begyndte rygterne om en delvis genoplukning at svirre, og vi fik en kort orientering fra STIL. Mandag hørte vi så, at Region Nordjylland var med på ekspertgruppens åbningsliste. Kl. 11 ser jeg pressemøde fra Christiansborg. Så snart det er slut, logger skolens seks andre ledere og jeg på Teams. Vi diskuterer pressemødet og de ubekendte, der er. Det sidste år har lært os ikke at lave for mange planer på forhånd, men til gengæld have et beredskab, der kan reagere hurtigt, når der sker ændringer.”

“Jeg føler lidt, at vi i de folkefattige regioner i Nord- og Vestjylland er blevet prøveklude i det her. Vi er glade for genåbningen, men hele setuppet er langtfra på plads,” siger rektor på Hasseris Gymnasium Ole Droob.

Hvad hvis nogen nægter at lade sig teste?

”Vi ved ikke endnu, hvad vi gør, og hvilken lovhjemmel vi har, hvis nogen nægter at lade sig teste, eller hvis forældre protesterer. Jeg har korresponderet med forældre, som er imod både vacciner og tests, så vi skal finde ud af, hvad vi gør for at håndtere de situationer. Vi diskuterer også i ledelsen, hvornår vi kan være klar til at åbne. Nogle mener, vi skal vente en uge, men vi ved også, at elever og forældre sidder derhjemme og længes, så vi kan ikke byde dem at vente længere end allerhøjst nødvendigt. Vi beslutter at åbne skolen tirsdag for elever. Efter mødet i ledelsen skriver jeg ud til elever og lærere. Det er vigtigt for mig at skrive ud hurtigt efter pressemøderne, så elever og medarbejdere får en melding direkte fra mig. Jeg vil hellere skrive ud hurtigt og så samle op senere på det, vi ikke ved endnu.”

Sekretæren er coronageneral

”Da coronaen kom i foråret, kunne vi ret hurtigt se, at det var en stor opgave at holde styr på alle tiltag og restriktioner. Der var brug for, at én person havde overblikket. Vores dygtige sekretær Anne Gaardsøe sagde ja til at blive coronageneral. Det betyder, at hun læser alt, hvad der kommer ind i huset om corona fra myndigheder, ministerier, regionen, Danske Gymnasier. Alt. Hun er frigjort fra de fleste andre arbejdsopgaver for konstant at være opdateret på retningslinjerne, så vi andre kan drive skole. Det er en kæmpe opgave, som hun løser til UG. Det, at hun har overblikket, har skabt ro i organisationen.”

”Jeg tænker på, at der er mange ubekendte, men først og fremmest er det bare fedt, at vi får 3.g’erne tilbage. De savner hinanden hysterisk meget, og de skal bare tilbage nu, for jeg har opdaget noget frygteligt: Eleverne er holdt op med at spørge. De har ikke nogen ønsker. Den passivitet skræmmer mig. Under den første nedlukning nægtede eleverne at give op. Jeg fik dagligt henvendelser om ’får vi vores gallafest? Og hvad med vores dimission og hestevognstur?’. Denne gang har de ingen ønsker. De har mistet gejsten. Og dét er skræmmende. Uanset hvor besværligt det er for os lige nu, så er den eneste årsag til, at vi er her: Eleverne.”

TORSDAG DEN 25. FEBRUAR: Zigzag mellem onlinemøder og ministeriemails

Mails, møder og macaronsbagning med børnene

”Også i dag zigzagger jeg mellem onlinemøder, min mailboks og børnene. Klokken 10.15 til 11.00 er jeg til onlinemøde med Region Nordjylland sammen med alle de andre rektorer og skoleledere fra hele regionen. Mødet blev indkaldt med kort varsel i går. Det meste af mødet handler om praktik. Vi taler meget om testcentre, og hvilke skoler de kommer på. Der er ret mange uafklarede spørgsmål. Jeg skriver et referat og sender til Anne og mine ledelseskolleger, så de ved, hvad der foregår. Kl. 14.07 tikker der en mail ind fra Undervisningsministeriet med tre dokumenter med retningslinjer for genåbning og tests.

Torsdag i vinterferien zig-zagger Ole Droob mellem onlinemøder med STIL og Regionen, mailboksen og børnene, der har vinterferie. Der bliver tid til at bage Macarons – og grine lidt af resultatet på Facebook.

Feberen hos min yngste er heldigvis væk, og vi laver macarons – de her små farvede kager i to lag. Som jeg skriver på Facebook, så ligner vores kager ikke helt dem, man kan købe i Føtex, men til gengæld er de fire gange så dyre og tog en hel dag at lave.”

Hvad hvis lærere nægter at blive testet?

”Kl. 16.30 er der virtuelt møde for alle skoler i de berørte regioner. STIL’s vicedirektør Aino Olsen holder et kort oplæg og svarer på spørgsmål i et rasende tempo. Vi får at vide, at vi ikke må lukke elever eller ansatte ind på skolen uden en negativ test. Der bliver også spurgt om, hvad vi gør, hvis lærere nægter at lade sig teste. Vi får at vide, at så må vi ikke tage dem ind på skolen, og at sagen så er underlagt de tjenesteretlige regler. Så der er ingen tvivl om, at lærerne skal møde op. De lover at første udgave af FAQ’en fra ministeriet kommer ud i aften. Vi skal holde øje med opdateringer. Ministeriets folk er jo også vildt tidspressede. Jeg sender referat af mødet til resten af min ledelse.”

Spørgsmål til detaljerne

”Kl. 17.45 holder vi ledelsesmøde, hvor Anne også er med. Vi taler sammen en times tid om de nye oplysninger, jeg har fået på møderne med regionen og STIL, og fordeler de opgaver, der er. Jeg er så taknemmelig for, at vi har så mange dygtige folk i ledelsen. Om det så er skarpt blik for skemalægning, detaljer, analyser eller jura, så har vi én, der kan det. Jeg er selv meget udviklingsorienteret og har fokus på de store linjer, så jeg har brug for nogen, der stiller spørgsmål til detaljerne.”

Narnia og natarbejde

”Jeg har ikke været verdens bedste far i den her vinterferie. Men vi har da været ude at gå en tur i dag, og om aftenen ser vi Narnia II og spiser popcorn. Da de små sover, er min store dreng på 15 pludselig snakkesalig, så vi vender det ene og det andet. Bagefter læser jeg FAQ’en fra ministeriet. Omkring midnat skriver jeg et fællesbrev ud til alle elever og ansatte om det, vi ved lige nu. Vi ved for eksempel, at alle elever og ansatte skal testes lørdag, så de kan fremvise en negativ test, når vi åbner skolen igen tirsdag. Sent på aftenen ringer min far og fortæller, at min mor er blevet indlagt på hospitalet med hjerteproblemer. Ham taler jeg med i nogle timer. Den bliver over tre, før jeg rammer puden.”

Der er knap 100 ansatte og 775 elever på Hasseris Gymnasium fordelt på 24 STX-klasser og fire IB-klasser. Ledelsen består af et ledelsesteam på syv – rektor, vicerektor, tre uddannelsesledere, der er tilknyttet STX, og to uddannelsesledere, der står for IB.

FREDAG DEN 26. FEBRUAR: Uafklarede spørgsmål

Det vigtigste er at få gejsten tilbage i eleverne

”Jeg er oppe ved 8-tiden. Det er ikke meget søvn, jeg har fået i nat. Ungerne sover stadig. I dag skal vi lave bolsjer og ud til skov og strand og få noget ud af ferien. Alle mine kolleger har også vinterferie, og i princippet er det jo kun vicerektor og mig, som er ansat uden højeste arbejdstid. Men ingen løfter et øjenbryn af at få vendt vinterferien på hovedet. Det er imponerende, og det giver altså en fantastisk ro, at folk bare er der, når man trutter i trompeten. Jeg skal have kigget FAQ’en fra ministeriet igennem med Anne – coronageneralen. Vi mangler stadig svar på al logistikken: Hvordan skal vi afvikle alle de her tests? Er der nye rengøringskrav og skærpede afstandskrav? Kan vi åbne kantinen? Vi mangler også at få afklaret, hvordan elever og medarbejdere kan dele deres testsvar med os. Må de uploade dem til Lectio?”

”Klokken 22.20 tikker en ny mail ind fra Undervisningsministeriet med opdatering af alle retningslinjer. Hvad der er ændret, er ikke markeret, så vi er nødt til at læse alt igennem igen. Jeg lukker ned, for nu skal jeg nyde weekenden med ungerne, inden de skal over til deres mor igen.”

MANDAG DEN 1. MARTS: Ændringer på ændringer

Man bliver konstant overhalet indenom af nye retningslinjer

”I løbet af weekenden er en tredje udgave af retningslinjerne fra ministeriet tikket ind. Vi sidder i ledelsesmøde i fire timer på skolen, hvor pedel og vores it-mand også er med noget af tiden. Der er mange detaljer, vi skal have styr på, inden eleverne kommer i morgen. Vi mangler stadig at høre fra Falck om det testcenter, vi er blevet lovet, men ikke ved mere om endnu. Vi er nødt til at gætte og få taget de nødvendige beslutninger. Resten af eftermiddagen sidder Anne og jeg og laver planer for testning af elever og ansatte. Jeg ville gerne have sendt fællesbrev til elever og ansatte om det klokken 12, men klokken bliver 16, før vi ved nok til, at jeg kan skrive det.”

Tirsdag er alle 3.g-eleverne tilbage i klasserne. Rektor Ole Droob er rundt i alle klasserne og sige velkommen tilbage og fortælle om de seneste ændringer for testning.

Konstante ændringer i retningslinjer

”Da vi er ved at lukke computeren ned, ser vi, er der kommet endnu en mail fra ministeriet med nye ændringer til testkrav. Det betyder, at den plan for testning, jeg lige har sendt ud til 800 elever og lærere få minutter før, igen skal ændres. Dér bliver jeg altså træt i hovedet.”

”En af de ting, som er allermest frustrerende, at der konstant kommer ændringer i retningslinjerne med alt for korte varsler. Det gør det virkelig, virkelig vanskeligt for os at agere. Og det betyder, at vi ikke engang når at tale sammen med vores naboskoler. Så nu vi har vi alle sammen forskellige løsninger, fordi der er et stort element af tolkning. Jeg kan godt få fornemmelsen af, at politikerne går ud med flag og balloner og lancerer en delvis genåbning, men giver embedsfolkene en alt for stor opgave, som de skal løse på alt for kort tid.”

TIRSDAG DEN 2. MARTS: 3.G’erne er tilbage

En rolig festdag

”Vores pedel har sat de flag, som vi bruger til dimissionen, op foran skolens hovedindgang og hele vejen ind i bygningen. Det er en festdag, men vi lader det blive ved flagene, for dét, eleverne har brug for, er at se hinanden i klasserne og ikke, at lærere og ledelse står og spiller banjo og byder dem velkommen.”

Styr på tests i Lectio

”Anne og en af vores uddannelsesledere er allerede mødt ind kl. 7 for at have styr på elevernes test. Alle elever skal aflevere et skærmbillede af deres negative test i Lectio. De kan uploade den som en opgave. Det gør, at vi har styr på testene og kan kontakte de elever, som ikke har afleveret en test, inden de møder i skole. Jeg ved, at andre skoler har tolket reglerne anderledes. Men vi gør det sådan her for at kunne dokumentere de negative tests.”

Får vi lov at komme til gallafest?

”I løbet af formiddagen er jeg rundt i alle klasser og sige velkommen tilbage. Det er dejligt at se elever med smil på. En klasse sidder ude på græsset med deres lærer, og en af eleverne spørger mig, om der bliver gallafest. Dér jeg bliver helt glad. For vi har brug for håb og noget at glæde os til.”

Flagene foran Hasseris Gymnasium ryger op, for det er en fest at have 3-g’erne tilbage, men det er også en lidt lunken fest, pointerer rektor Ole Droob. Eleverne må kun komme halvdelen af tiden på skolen og alle valgfag skal fortsat læses virtuelt.

Lunken fest

”Det er en fest i sig selv at have eleverne tilbage, men det er også en lidt lunken fest. De må kun komme halvdelen af tiden på skolen – det vil sige hver anden uge. Ud af den halvdel er en tredjedel af undervisningen valgfag, som fortsat skal læses virtuelt, da vi ikke må blande eleverne på tværs af klasser. Og så rammer det ned i SRP-perioden, hvor eleverne er hjemme. Det med organisering af valgfagene diskuterer vi også, da vi mødes i ledelsen om formiddagen. Den bedste løsning er faktisk, at eleverne går hjem og tager valgfagene, hvis de kan. Ellers skal de sidde i deres klasselokale her på skolen og have fransk på en skærm med nogle, der har spansk på en skærm.”

Nye retningslinjer for tests igen-igen

”Vi har fået fire opdateringer af retningslinjerne for testning fra ministeriet på under en uge. Sidste opdatering betyder, at eleverne reelt kan møde om mandagen med en negativ test og kun skal testes én gang i løbet af ugen. De må bare ikke have en test, der er ældre end 72 timer. Det er et fremskridt. Men det er dybt problematisk, at der bliver taget politiske beslutning om genåbning, men ikke meldt entydigt ud om, hvordan vi skal gøre i praksis. Vi kan klare stort set alt på gymnasierne, hvis bare vi får klare retningslinjer for hvad vi skal, hvad vi må, og hvad vi ikke må.”

ONSDAG DEN 3. MARTS: Testcenter på skolen

Rullende testcenter uden testresultater

”I dag har vi Falcks rullende testcenter på skolen. Her kan personale og elever fået lavet en kviktest med de berømte lange vatpinde. Vi har arbejdet med at lave en rækkefølge på klasserne, så vi ikke få klumpet os sammen dernede. Rengøringspersonalet møder ind før alle andre og er de første, der bliver testet. Der går ikke mange minutter, før jeg bliver ringet op af pedellen, som fortæller, at poderen dernede ikke kan give folk dokumentation for deres testresultat hverken elektronisk eller på papir. Men det går jo ikke, for vi er nødt til at kunne dokumentere de negative prøver, så coronageneralen Anne og jeg drøner derned. Efter en del snakken frem og tilbage får vi løst problemet, og poderen får gang i sin app. Det er sådan nogle praktiske ting, vi bruger utroligt lang tid på at løse i de her dage. Lige nu er det sådan, at testningen er frivillig, så jeg er spændt på, hvor mange der er blevet testet, når dagen er slut.”

Goddag og farvel til testcenter

”Det viser sig også, at det faktisk er første og sidste gang, vi har besøg af testcenteret på skolen, fordi vi har under 500 elever. Så al den tid, jeg brugte i vinterferien på at tale frem og tilbage med regionen og vente på Falck, er spildt. Det havde været noget nemmere, hvis vi bare havde vidst det fra begyndelsen.”

En nordjysk prøveklud

”Jeg føler lidt, at vi i de folkefattige regioner i Nord- og Vestjylland er blevet prøveklude i det her. At man vil se, hvad der sker, når man kaster os ud i det. Vi er glade for genåbningen, men hele setuppet er langtfra på plads. Det har været frustrerende med ændringer på ændringer på ændringer. Man kan håbe, at nogle af de mange spørgsmål er besvaret til næste kapitel af genåbningen for skolerne i resten af landet. De vil nok få en helt anden oplevelse og ikke skulle indrette sig efter nye retningslinjer fire gange på en uge.

Hvem har ansvaret for at jappe vatpinde i næsen på elever?

”Den voldsomme teststrategi giver en enorm, logistisk opgave. Efter påske skal vi selv stå for at teste eleverne. Det er en udfordring, som lærere og elever allerede nu taler om. For hvem skal gøre det? Vi har fået at vide, at der bliver nogle kurser, og så skal vi nok finde nogle folk til det. Selv har jeg på mødet med STIL i sidste uge spurgt ind til juraen. For hvem er ansvarlig her? Hvis jeg nu japper en vatpind op i næsen på en elev, som kommer til skade, er det så mig som person, skolen eller eleven, der har ansvaret? Det har vi endnu ikke svar på. Før det er afklaret, er der ingen, der kommer til at pode hinanden her hos os. Sådan er det.”

En stor test af hele organisationen

”Vi holder møde med alle ansatte om situationen. Vores organisation er blevet tryktestet den sidste lange periode, og man får øje på fantastiske ting, fx lærernes tålmodighed. Det samme gælder elever, forældrene og ledelse. Jeg ved ikke, hvor mange ferier jeg har måttet bede mine ledere aflyse eller hoppe ind og ud af. Påskeferien, Kristi Himmelfart og nu vinterferien. De tilsidesætter sommerhuse og unger og sovs og kartofler og logger på Teams klokken 18.45, når der er brug for det. Som kaptajn på et skib bliver man altså stolt, når alle fra matros til styrmand siger ohøj og kaster sig ind i at løse udfordringerne med god energi.”

Kort om Ole Droob

Rektor for Hasseris Gymnasium siden 2018. Inden da var han rektor for Aalborg Studenterkursus fra 2006 til 2018 og afdelingschef på Grenaa Handelsskole fra 2004 til 2006. Han er uddannet cand.mag. i samfundsfag og historie fra Aalborg Universitet i 1997. Ole har også været officer i forsvaret, hvor han også i dag er reserveofficer.

Kort om Hasseris Gymnasium

Hasseris Gymnasium ligger i Aalborg og har både STX og IB. Der går omkring 775 elever på skolen fordelt på 24 STX-klasser og fire IB-klasser. Skolen har knap 100 ansatte. Ledelsen består af et ledelsesteam på syv – rektor, vicerektor, tre uddannelsesledere, der er tilknyttet STX, og to uddannelsesledere, der står for IB.