Fusion: Da Langkaer Gymnasium lod sig sluge

Som en lang række gymnasier havde Århus-vest-gymnasiet Langkaer drastisk faldende elevtal. Løsningen blev en fusion med Aarhus Tech. Rektor Yago Bundgaard tager os her med bag linjerne og fortæller, hvorfor det giver mening at lade sin skole sluge. Og om en stærk underliggende vision om ungdomsuddannelse for alle.

Langkaer Gymnasium i Aarhus-forstaden Tilst har udklækket STX- og HF-studenter siden 1975. Det bliver skolen ved med, men fra næste år som en del af uddannelsesmastodonten Aarhus Tech, der huser 30 erhvervsuddannelser, EUX, teknisk gymnasium og en lang række voksen- og efteruddannelser.

Vi har talt med Langkaers rektor Yago Bundgaard om fusionsprocessen og dens mange ledelsesmæssige dilemmaer. I sin tid som rektor har Yago Bundgaard været rundt i mange dele af ledelsesfaget: Sparerunder, afskedigelser, heftige interne debatter og en mediestorm med medfølgende massiv politisk opmærksomhed for bare at nævne lidt af det. Men fusionsprocessen er alligevel i en liga for sig, synes han.

”Fordi vi her har været helt nede i skolens fundament. Det har ikke handlet om, at vi skulle lave nogle få justeringer, men om at vi skulle gøre noget fundamentalt nyt og blive noget helt andet end før,” forklarer han.

Så både eksternt og internt har hele ledelsesklaviaturet været i brug. Indadtil har han som leder haft et stort forklaringsarbejde, og på de ydre linjer har fusionen også skabt konflikt. Det vender vi tilbage til.

Politisk stormvejr og elevhalvering

Men hvorfor overhovedet kaste sin skole ud i en besværlig fusionsproces?

I foråret 2017 brændte jorden under Langkaer Gymnasium. I forhold til året før havde kun halvt så mange elever skolen som deres første prioritet. Skolen havde fredeligt sameksisteret med de store citygymnasier i Århus i mange år, hvor der var nok elever til alle. Men pludselig var scenariet anderledes.

”Det lave ansøgertal var en brændende platform for mig som rektor. Jeg ser det som mit ansvar ikke blot at sikre gymnasiets overlevelse, men også at sørge for at der på den længere bane er en uddannelsesinstitution og et uddannelsestilbud til borgerne i Århus Vest,” siger Yago Bundgaard.

Fuldstændig alene med første fusionstanker

Så i efteråret og sensommeren 2017 begyndte tankerne om en fusion med et andet uddannelsessted at tage form i rektors hoved. I den første fase var han fuldstændig alene med ideen. Bestyrelsesformanden var orienteret, men ingen andre i skolens ledelse var inde over. ”Jeg var nødt til først at afdække, hvad der overhovedet kunne lade sig gøre. På de første sonderinger drak jeg kaffe de mærkeligste steder med flere forskellige potentielle samarbejdspartnere,” fortæller Yago Bundgaard.

Selvom det måske lyder som noget fra en spionfilm, er der gode grunde til, at de indledende sonderinger var nødt til at foregå meget diskret.

”De første samtaler skal være helt uforpligtende, fordi bege parter eksponerer sig for hinanden, og sandsynligheden for, at planerne ikke bliver til noget, er stor,” forklarer han.

Medarbejdere ville have haft besked tidligere

Nogle måneder og mange liter sort kaffe senere stod det klart, at en fusion med Aarhus Tech kunne blive til noget. Ledelsesmæssigt var det en vanskelig balancegang, hvor meget der skulle informeres internt, inden fusionen var offentliggjort.

Langkaer Gymnasiums medarbejdere og bestyrelse fik besked om fusionsplanerne en tirsdag i begyndelsen af november – to dage før fusionsplanerne blev offentliggjort i en pressemeddelelse. Efterfølgende har medarbejderne på skolen rejst kritik af, at ledelsen ikke inddrog dem noget før. Og timingen og vurderingen af, hvor tidligt i forløbet medarbejderne skulle informeres om planerne, var dilemmafyldt, medgiver Yago Bundgaard.

”Jeg forstår godt kritikerne blandt medarbejderne, der gerne ville have haft besked tidligere, men jeg tænker samtidig, at jeg ikke kunne have gjort det anderledes. Der er ikke noget at rafle om i forhold til informationspligt over for medarbejderne. Den skal overholdes. Men det er bestyrelsen, der er det beslutningsdygtige organ, og den skulle have et ordentligt beslutningsgrundlag at træffe beslutning om fusion ud fra, inden jeg gik til medarbejderne,” siger Yago Bundgaard og tilføjer, at det faktisk er tidligt i processen at informere medarbejderne, når de får besked samtidig med bestyrelsen, for selv da findes fusionen kun i omrids.

Fasen med de mange spørgsmål og få svar

Fusionsplanerne fik opadvendte tommelfingre fra bestyrelserne på både Aarhus Tech og Langkaer Gymnasium. Den blev forhåndsgodkendt i Undervisningsministeriet i begyndelsen af januar, og nu afventer skolerne så den endelige godkendelse af planerne.

”Lige nu er fusionen i en fase, hvor der er rigtig mange spørgsmål og kun få svar. Vi er ved at afklare det hele. Jeg kunne da godt have drømt om at lave en fusion på samme måde som store forsikringsselskaber og banker gør: At have siddet og arbejdet på alle detaljerne i månedsvis og så præsentere en færdigpakket plan med svar på alle spørgsmål og eliminere usikkerheden hos medarbejdere. Men kernen er jo også, at medarbejderne skal have tid til at vænne sig til det hele. Det forholder vi os til. Og det, der til en start virker som en totalt forandring, indebærer jo også en masse kontinuitet: Vi skal stadig drive gymnasiale uddannelser, vi skal stadig være det samme sted.”

Bliver Langkaer slugt?

Spørgsmålet er, om det overhovedet er reelt at snakke om en fusion mellem en kæmpe uddannelsesinstitution som Aarhus Tech, hvor der går over 3.000 elever og Langkaer Gymnasium med sine omkring 700 elever? Bliver forstadsgymnasiet ikke bare slugt?

”Økonomisk og juridisk kan vi ikke snakke os udenom, at vi bliver slugt,” siger Yago Bundgaard, men understreger at Langkaer på ingen måde er underhund i den nye konstellation.

”Økonomisk er vi en solid skole lige nu, så vi er gået ind i en fusion, før vi behøvede. Det betyder, at vi er to parter, der er gået ind i en sammenlægning, hvor begge svarer sit. Vi går som skole ind i fusionen med de pædagogiske og ledelsesmæssige ressourcer, som kendetegner et godt gymnasium. Så på den måde bliver vi ikke bare slugt. Vi har noget at byde på, som vækker respekt.”

Lige nu er Yago Bundgaard optaget af, hvordan skolen i den nye virkelighed bibeholder det, der er de almene gymnasiers absolutte styrke: En stærk identitet som institution, som eleverne kobler sig på.

”Det handler om at bibeholde identiteten som Langkaer Gymnasium i en større sammenhæng. At finde ud af, hvordan vi får skabt forbindelser mellem den store koncern og de enkelte uddannelser. Det bliver en af de største ledelsesmæssige udfordringer for mig i det nye,” siger Yago Bundgaard.

Kontroversielt at række hånden ud til ’de andre’

Ikke kun internt men også eksternt skabte offentliggørelsen af fusionsplanerne konflikt.

”I det øjeblik vi som alment gymnasium skaber en alliance med en stor uddannelsesudbyder, så får vi som uddannelsesinstitution pludselig en anden position. Jeg oplever, at det er med til at skabe en kløft mellem os og giver usikkerhed hos de andre gymnasier i forhold til, hvordan man kan samarbejde med den fremtidige uddannelsesinstitution,” forklarer Yago Bundgaard.

I forbindelse med fusionen er det blevet meget tydeligt for ham, hvordan man arbejder med et ’dem’ og et ’os’ i den almene gymnasiesektor.

”Jeg er ret sikker på, at hvis Langkaer var fusioneret med et andet alment gymnasium, der dermed var blevet dobbelt så stort, så havde det stadig ikke været lige så kontroversielt som nu, hvor jeg rækker hånden ud til ’de andre’,” konstaterer han.

Hvorfor sende elever over på den anden side af hegnet?

For der er mentalt langt fra gymnasieskolerne til erhvervsskolerne ’på den anden side af hegnet’. Og der er også nogle ydre rammer, der vedligeholder kløften, mener han.

”Hvis jeg i dag sender en elev videre til en anden ungdomsuddannelse, så taber jeg taxameterpenge, og min fuldførelsesprocent falder. På den måde holder nogle skoler måske på eleverne i længere tid end nødvendigt, selvom der kan være bedre muligheder for dem andre steder,” siger Yago Bundgaard.

Et andet aspekt i problematikken er, at der i dag mentalt er langt fra det almene gymnasium til erhvervsskolerne, hvor nogle elever måske hører bedre hjemme.

”Vi kender ikke hinandens virkelighed. Meget af det bunder nok i manglende kendskab. Netop i dét lys, tror jeg, at vi ved at samle de forskellige uddannelser og lade lærere undervise på tværs af feltet, udbreder kendskabet til de forskellige uddannelsesmuligheder,” forklarer han og tilføjer:

”Jeg er ikke i tvivl om, at de uddannelser, vi gerne vil bygge her, har fremtiden for sig.”

En vision om en skole, der åbner sig for flere elever

Yago Bundgaard glæder sig til den nye organisation er på plads, og der falder ro over skolen igen. Både for elever, lærere og ledelse.

”Jeg kan ikke lade være med at glæde mig til at se en skole, der åbner sig for flere elever, end vi har i dag. En skole med flere muligheder for eleverne. Jeg glæder mig rigtig meget til at få nye uddannelser og nye elever ind. At se vores uddannelsesmæssige vision om at fastholde og udvikle uddannelsesmuligheder for alle i Aarhus Vest blive realiseret.”

Og det er da også Yago Bundgaards bedste råd til lederkolleger, der går i fusionstanker:
”Hvis en fusion skal lykkes, så skal den bygge på en vision. Hvis en fusion ikke også har en indbygget vision – i vores tilfælde om at bidrage til udvikling af morgendagens ungdomsuddannelser – så er det svært at få den til at give mening for medarbejderne og for alle andre i øvrigt.”

Han holder en kort pause.

”Som rektor kan man være fristet til at have et snævert institutionsblik på tingene. Det handler tit om økonomi og om at have pistolen for panden med elevtal. Men hvis en fusion skal være noget, så skal den kunne mere end simpel overlevelse. Hvis du har en vision, som fusionen kan realisere, så har du en chance.”

Langkaer på den internationale bane

Langkaer Gymnasium har en international profil og har altid haft en stor andel af elever med anden etnisk baggrund – andelen lige nu er 70 procent. Skolen kom i massivt politisk og mediemæssigt stormvejr i efteråret 2016, da man besluttede at fordele eleverne, så nogle klasser blev sammensat, så der var 50 procent elever med etnisk dansk baggrund og 50 procent elever med indvandrerbaggrund.

Ny næstformand i GymLF

Lars Korslund Nielsen er valgt som ny næstformand i GymLF og afløser dermed næstformand gennem mange år Jørgen Lassen. Lars Korslund Nielsen er vicerektor på

Læs mere

STUK varsler prædiktive tilsyn

Med en ny type tilsyn ønsker STUK at danne et stærkere grundlag for at forudse skolernes økonomiske udvikling. På konferencen for rektorer i november løftede

Læs mere