Fra leder af erhvervsskole til gymnasierektor

Fra leder af erhvervsskole til gymnasierektor

Efter 14 år som leder i erhvervsskolesektoren blev Henrik Boberg Bæch rektor i det almene gymnasium. Her fortæller Espergærderektoren om forskelle, ligheder, fordele og ulemper ved at skifte mellem de to sektorer som leder.

Henrik Bæch havde det egentlig rigtig godt som leder af TEC i Lyngby og Ballerup, da han blev ringet op af et rekrutteringsfirma og spurgt, om han kunne have lyst til at søge stillingen som Espergærde Gymnasiums nye rektor.

”Jeg var glad for at være leder på et teknisk gymnasium, og jeg havde faktisk ikke skænket det en tanke, at jeg kunne blive rektor på et alment gymnasium,” siger Henrik Bæch, der har 14 års ledelseserfaring fra erhvervsskolerne i først Næstved og Køge og derefter i Lyngby og Ballerup.

Men ideen om at søge til Espergærde voksede.

”Der er nogle ting, som er attraktive ved at være rektor i det almene gymnasium. Som rektor her er du øverste leder og dermed øverste ansvarlige. Som leder af en erhvervsskole er du teknisk set mellemleder, fordi skolen er organiseret på en anden måde, så du har en administrerende direktør over dig,” forklarer han.

Foruden topledelse deler de forskellige afdelinger af erhvervsskolen typisk centrale funktioner som it, administration, kommunikation og bygningsservice. Det er der økonomiske fordele i, men det giver også lidt mindre albuerum til afdelingslederne.

”Rationalet er, at det giver god mening i forhold til økonomi og overblik, og det gør det. Til gengæld giver det færre frihedsgrader til den enkelte leder på skolerne,” forklarer han.

Htx er en yngre uddannelse med mere udvikling

Henrik Bæch endte med at søge jobbet som rektor, sige ja til udfordringen og satte sig i 2012 bag rektorskrivebordet på Espergærde Gymnasium, hvor der går 1.100 elever. Han er både glad for skiftet og for sine mange års erfaringer fra erhvervsskolerne, der blandt andet betyder, at han har et helt naturligt fokus på udvikling med sig. På TEC i Lyngby brugte Henrik Bæch fx en stor del af sin tid på at samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet (DTU).

”Sammenlignet med stx er htx stadig en meget ung uddannelse. Det betyder, at der bliver udviklet meget mere på uddannelsen, og det er en af de ting, jeg har taget med mig. Jeg har nydt at være meget udviklingsorienteret i det tekniske gymnasium, og det betyder også, at jeg nok sætter flere udviklingstiltag i gang, der hvor jeg er nu, i forhold til hvad, man har været vant til,” siger Henrik Bæch og understreger med et varmt grin, at der er blevet taget pænt imod ham med de plusser og minusser, han måtte have.

Vænne sig til at have en bestyrelse

Henrik Bæch oplever en større ledelsesmæssig frihed i jobbet som rektor. Til gengæld er der nogle andre ting, som han har skullet vænne sig til i det almene gymnasium. Fx at samarbejde med en bestyrelse, som er gymnasierektorens arbejdsgiver.

”Det er et helt andet arbejde at betjene en bestyrelse i forhold til at have en overordnet chef. En bestyrelse består jo af mange forskellige interessenter, så som rektor skal man være dygtig til at finde kompromiser. Det er meget mere komplekst at navigere i end at have én chef, der har én holdning, og det skal man tage meget alvorligt,” understreger han.

En anden væsentlig forskel mellem de to chefstillinger er, at man som afdelingschef i erhvervsskolesystemet altid har mulighed for at eskalere en sag til sin egen chef.

”Hvis du får en tilpas stor problemstilling på dit bord, som du ikke kan løse umiddelbart, så løfter du den højere op i systemet, hvor den så kan blive løst. Men den problemløftning kan jeg ikke lave mere. Som rektor er man nødt til selv at træffe de beslutninger, der skal træffes. Selvfølgelig kan man spørge sin bestyrelse til råds, men de skal jo ikke involveres i den tætte, daglige ledelse,” siger han.

Et eksempel på sådan en situation kan være, hvis der er interessekonflikter internt i organisationen, forklarer han. Hvis fx én medarbejdergruppe mener, at et nyt tiltag gør deres arbejde sværere, men til gengæld letter det for en anden medarbejdergruppe.

”Så må man jo finde ud af at balancere det som leder, og det kræver, at man er god til at finde kompromiser,” siger han.

Kompromiskongen

Lige præcis når det handler om at finde kompromiser og alternative løsninger, har Henrik Bæch gode erfaringer med fra sin cheffortid. Erhvervsskolesektoren har mange flere års erfaring med at være selvejende. En erhvervsskole er en stor og kompleks organisation med mange forskellige uddannelser – både erhvervsuddannelser og akademisk orienterede gymnasiale uddannelser.

”Det gør, at man som leder lærer at se og implementere mange forskellige løsninger på tværs – også dem der ikke lige passede helt perfekt, men som kommer til at fungere på sigt. Når dit gymnasium er en afdeling blandt mange andre uddannelser, er du nødt til at samarbejde om de ressourcer, der er i den samlede organisation. På den måde har jeg en ret udbygget organisatorisk forståelse med mig, fx når det handler om at finde kompromiser. Jeg har da også fra begyndelsen som rektor oplevet, at jeg har kunnet tilbyde mange løsninger på de problemer, der er her,” forklarer han.

Giv dog udvalgene magt

Af og til er det også en fordel ikke at være vokset op i stx-systemet.

”Jeg er ikke hæmmet af at tænke det samme, som man altid har gjort i gymnasiet, for jeg ved helt enkelt ikke, hvad man har altid har tænkt. Det har gjort det nemmere for mig at komme med nogle alternative løsninger,” forklarer Henrik Bæch.

Han har fx pillet en del ved organisationen. Da han kom til gymnasiet, var der en række udvalg, hvis beslutninger, forslag og ideer skulle godkendes i Pædagogisk Råd. Men det var med til at forsinke og bremse en masse udvikling og tiltagene havde tendens til at strande.

”Derfor foreslog jeg, at vi lagde beføjelser ud til de udvalg, så de sammen med ledelsen fik ret til at gennemføre deres ideer. Sådan. Til gengæld får ingen lov til at lave permanente ændringer. Alle nye tiltag afprøves på projekt- og forsøgsbasis. Sådan er det nu, og det fungerer godt,” forklarer han.

Et andet konkret eksempel handler om at Henrik Bæch har ladet sig inspirere af den anvendelsesorienterede undervisning på htx og været med til at starte samarbejder mellem Espergærde Gymnasium og forskellige virksomheder for at gøre undervisningen i forskellige fagområder mere virkelighedsnær for eleverne.

Havde selv fordomme

I dag skifter få ledere i uddannelsessektoren institutionstype, som Henrik Bæch har gjort. Og det har sin naturlige forklaring, mener han.

”Så længe der er en form for konkurrence mellem sektorerne – og det er der jo, når vi er taxameterstyrede – så har man det med at tænke i siloer og ’Hvordan udmærker vi os i forhold til de andre?’. Derfor får man opbygget et idealiseret billede af den organisation, man er i og får et fortegnet billede af de andre,” mener han.

Havde du selv fordomme om det almene gymnasium?

”Ja, det havde jeg da. Jeg forestillede mig, at det var et meget fastlåst og traditionelt. Nu ved jeg, at ja, det er traditionelt bundet, men bestemt ikke fastlåst. Det almene gymnasium bliver påvirket meget udefra i øjeblikket, og derfor er vi nødt til at rykke os.”

Samme opgave – ny skole

Henrik Bæchs bedste råd til lederkolleger, der overvejer at skifte sektor, er, at man roligt kan gøre det.

”Som leder af én uddannelsesinstitution kan du sagtens løfte opgaverne som leder af en anden uddannelsesinstitution. Der er mange ting, der er meget ens. Det hjælper, at have en klar formel lederuddannelse bag sig, for så er det nemmere at tænke systematisk om de ting, man bliver præcenteret for. En stor del af opgaverne er de samme og ansvaret er det samme,” siger Henrik Bæch, der opfordrer til, at uddannelsesinstitutionerne i langt højere grad samarbejder.

”Vi skal ikke bekrige hinanden, vi burde hjælpe hinanden. Hvis man ser det udefra, har vi en fælles opgave med at skabe de bedst mulige rammer om at skabe den bedst mulige uddannelse og mest mulig læring for unge – uanset hvilken retning de vælger. Med den tankegang bliver det også lettere at skifte job på tværs, for så skifter man jo bare til en anden afdeling af uddannelsessektoren, men grundopgaven er den samme bare med lidt forskellige rammer og vilkår.”

Og ønsket om mere samarbejde gælder i øvrigt også mellem stx’erne, hvor der er lidt vej endnu.

”Jeg oplever, at mange almene gymnasier har en meget individuel institutionel tankegang, hvor man fokuserer på ’hvad er bedst for mit gymnasium?’. I erhvervsskolesektoren er man vant til at tænke ’hvordan får vi det bedste ud af det her sammen?’ fordi man skal tage hensyn til en lang række andre uddannelser samtidig.”

Om Henrik Boberg Bæch

  • Rektor for Espergærde Gymnasium og HF fra 2012
  • Rektor for TEC (Teknisk Erhvervsskolecenter), Lyngby og Ballerup Tekniske Gymnasier fra 2007-12
  • Teamchef for EUC Sjælland, Næstved og Køge Tekniske Gymnasier 2001-2007
  • Master of Business Administration (MBA )fra Syddansk Universitet i 2011
  • Bestyrelsesmedlem i Danske Gymnasier fra 2014
  • Uddannet cand.scient. i kemi og mikrobiologi fra RUC i 1998