I Sverige og Finland brænder et stigende antal ledere ud. Det viser nye tal, som blev præsenteret ved nordisk skoleledertræf i Helsinki i starten af maj. En delegation fra GymLF var med.
Wellbeing. Trivsel. Jobglæde. At have det godt på arbejdet. Kært – og vigtigt barn – har mange navne. Og det var et tema, der fyldte på tværs af landegrænser ved det nordiske skoleledertræf i Helsinki.
”I Finland har forskere fulgt skoleledere på alle niveauer fra 2017 til 2022, og de ser en støt stigning i antallet af ledere, der brænder ud. Tallene tyder også på, at lærerne er på sporet igen efter corona, men hos lederne er billedet et andet. Under corona-pandemien blev det klart, hvor meget skolerne egentlig er en rygrad i samfundet og fungerer som aflaster for resten af samfundet. Men her kan vi så se, at indsatsen kom med en pris,” siger GymLF-formand Marianne Munch Svendsen, der deltog på skoleledertræffet med tre andre GymLF’ere nemlig Lars Korslund Nielsen fra Hasseris Gymnasium, Mette Pryds fra Nykøbing Katedralskole og Sven Gaardbo fra Syddjurs Gymnasium.
I Finland stiger antallet af udbrændte skoleledere lige nu med fem procent hvert år. Lederne peger selv på, at stressfaktorerne er arbejdspres, travlhed, problemer med elever og elevtrivsel, mangel på ressourcer og andres forventninger.
Lederflugt på Island efter skolefrisættelse
Det nordiske skoleledertræf finder sted en gang om året og udmønter sig i en fælles erklæring fra skolelederne i Sverige, Norge, Finland, Danmark og Island til beslutningstagere i hele Norden. I år har den fælles erklæring fokus på, at kompleksiteten i opgaverne i undervisningssektoren stiger kraftigt, så god ledelse og nok ressourcer er helt essentielt, hvis opgaven skal løses.
Det er tydeligt, at skolerne i hele Norden står med mange af med samme udfordringer: Flere unge mistrives, der kommer flere elever med diagnoser og det bliver sværere at rekruttere medarbejdere – og i visse lande også ledere.
Og så er der selvfølgelig nuancer. I Sverige og Finland er skolerne præget af meget udskiftning på lederposterne. Billedet er også, at for få af lederne i de to lande har formelle ledelseskompetencer og lederuddannelse.
I Island blev skolerne sidste år sat fri. Her fik skolelederne langt mere at skulle have sagt og kunne indrette skolerne med meget mere frihed. Det kan virke tillokkende, men der er også en bagside af medaljen:
”Efter frisættelsen af de islandske skoler har 20 procent af lederne sagt op. Det er skræmmende at høre, synes jeg. Måske lyder det besnærende at slippe for regler og rammer, men det her minder os om vigtigheden af, at netop fælles regler og rammer også er med til at sikre ensartethed og en ensartet standard, så vi ikke får a- og b-skoler,” siger Marianne Munch Svendsen.
Erfarne og veluddannede ledere skaber robusthed
Sidste år inspirerede ledelsestræffet GymLF’s bestyrelse til at lave GymLF’s egen store trivselsundersøgelse, som netop er blevet offentliggjort. Hovedresultaterne herfra blev også delt med de nordiske kolleger.
”Vores data understreger, at vi står godt i Danmark, fordi mange ledere har stor erfaring, og langt de fleste har lederuddannelser. Da vores svenske kolleger hørte, at 70 procent af de danske rektorer har en master, var de ved at falde ned af stolen. Det, at mange har en lederuddannelse, kan være en del af årsagen til, at vi måske ikke oplever samme udbrændthed som ledere, fordi vi er mange erfarne og veluddannede ledere, som fx under corona rykkede sammen om opgaven,” siger Marianne Munch Svendsen.
I de øvrige nordiske lande bliver der tilsyneladende forsket mere i gymnasieområdet og i ledertrivsel. Det har inspireret GymLF-delegationen til at prøve at undersøge, om der måske kunne være basis for at få strikket et ph.d.-projekt sammen med fokus på ledertrivsel i sektoren.
