Lederne på VUC’erne og lederne på landets erhvervsskoler er i gang med en reel fusion af deres to lederforeninger. Skal gymnasielederne i GymLF følge med, så alle ledere på uddannelsesområdet danner en fælles forening i Djøf? Vi har talt med de tre formænd.
Landets VUC-ledere og erhvervsskolelederne i Djøf går sammen i en fælles forening ved årsskiftet til 2022, hvis alt ellers går som planlagt, og der er grønt lys for det juridiske.
”Vi tror på, at vi kan få mere indflydelse og blive en stærkere forening ved at gå sammen. Vi ledere på ungdoms- og voksenuddannelsesområdet har samme ærinde: Vi er sat i verden for at give unge en god uddannelse, og det arbejde vil vi gerne honoreres ordentligt for. Vi kæmper for det samme, hvorfor så ikke kæmpe sammen” siger Jacob Friis Kjærgaard, som er rektor for Frederiksberg VUC og HF og er formand for de omkring 80 VUC-ledere, som er organiseret i Djøf.
“Vi kæmper for det samme, hvorfor så ikke kæmpe sammen”
Jacon Friis Kjærgaard, formand for VUC-lederne
Der er lønforskelle men samme interesser
Det var Erhvervsskolelederne i Danmark, der rakte hånden ud til VUC-lederne.
”Vi har mange fælles perspektiver på det faglige, og på en række uddannelsesinstitutioner sidder VUC-ledere og erhvervsskoleledere allerede i ledelsesteams sammen,” siger Lars Bregnehøj, der er formand for Erhvervsskolelederne i Djøf og direktør for Syddansk Erhvervsskole.
Han har været positivt stemt for ideen om en fælles lederforening på uddannelsesområdet siden de første løse drøftelser for to-tre år siden.
Både Jacob Friis Kjærgaard og Lars Bregnehøj er mere end åbne for, at også lederne i GymLF på de almene gymnasier kan være med i den fælles forening.
”Det giver god mening at gå sammen. Vi er en række institutionsledere, som nu er samlet under den samme overenskomst. Selvom der stadig er lønforskelle, har vi samme interesser. Vi har en fælles overenskomst, som er usædvanlig og står i modsætning til lønrammeregimet hos andre statslige ledere,” siger Lars Bregnehøj.
GymLF-bestyrelse skal diskutere ideen
Så spørgsmålet er, om GymLF, der jo organiserer lederne på de almene gymnasier, skal gå samme vej. Den debat skal nu i gang. GymLF’s bestyrelse skal drøfte perspektiverne til september, når der er bestyrelsesmøde. GymLF-formand Jesper Vildbrad er personligt grundlæggende positivt stemt for ideen om en fælles forening.
“Jeg tror også, at vi på mange måder ville stå stærkere som samlet sektor både overenskomstmæssigt og ansættelsesmæssigt.”
Jesper Vildbrad, formand for GymLF
”Overordnet kan jeg se mange fordele i at være en fælles enhed. Det kan godt være, at nogle af os hedder rektor og andre direktør, men ellers har vi, som er uddannelsesledere på ungdomsuddannelser, mere og mere til fælles. Jeg tror også, at vi på mange måder ville stå stærkere som samlet sektor både overenskomstmæssigt og ansættelsesmæssigt.
Vi har langt hen ad vejen samme interesser. Vi er ansat til at drive skoler og ungdomsuddannelser, uanset om vi arbejder på STX, HHX eller VUC,” siger Jesper Vildbrad.
Tre mindre foreninger har muskler sammen
Lad os lige kaste et blik på tallene. For hvor mange ledere er der egentlig på ungdomsuddannelsesområdet i Djøf? Erhvervsskolelederne har knap 200 medlemmer, VUC-lederne tæller cirka 80 medlemmer og GymLF har som den største af lederforeningerne omkring 350 medlemmer. En fælles lederforening ville tælle over 600 ledere, og så kommer vi op i en størrelse, som også kan give større gennemslagskraft i Djøf, mener de tre ledere.
Der er kulturforskelle
GymLF-formand Jesper Vildbrad ser fordele ved en fælles forening, men han kan godt være bekymret for kulturforskellene.
”Der er kulturforskelle mellem os. For i Danmark er der ikke tradition for tværfagligt samarbejde i ungdomsuddannelsessektoren, som vi ser hos vores kolleger i Sverige og Norge, hvor der også i langt højere grad er en rød tråd mellem folkeskole og ungdomsuddannelser. Men det er måske på tide, at vi får skabt det,” siger Jesper Vildbrad.
Han peger på, at der under alle omstændigheder er brug for at få talt ideen om en fælles forening grundigt igennem i GymLF. Og den drøftelse begynder altså ved efterårets bestyrelsesmøde.
”Min bekymring er, hvad der vil ske med det ret høje engagement, vi har i GymLF, hvis vi pludselig var en fælles forening med mange forskellige dagsordner. Det er noget, vi skal snakke grundigt igennem i bestyrelsen og med vores medlemmer. På den anden side ved vi, at uddannelsessystemet kommer til at blive lavet om. Hvis selvejet fx for alvor kommer under pres, vil vi have et stærkere fundament og kan danne fælles front,” siger Jesper Vildbrad.
En god blanding ledere fra mange brancher
Der er også stor forskel for organiseringsprocenten blandt ledere på de almene gymnasier og på erhvervsskolerne.
Lars Bregnehøj pointerer, at mange gymnasieledere selv er startet som lærere og har arbejdet sig op gennem systemet. Sådan er det typisk ikke på erhvervsskolerne, hvor ledelserne er mere sammensatte og organiseringsgraden lavere.
”Det er et mindretal af lederne på erhvervsskolesektoren, som er rundet af undervisning. Vi udgør i højere grad et kludetæppe, fordi vi kommer fra forskellige industrier og lederpositioner. Så vi vil komme med nogle forskellige branchekulturer. Men det tror jeg i højere grad, vi skal se som berigende frem for et clash,” siger Lars Bregnehøj.
En forening er stærkere end et netværk
Kristian Jacobsen, der er tidligere GymLF-formand og sidder i bestyrelsen for Offentlige chefer i Djøf, har tidligere i GymLF’s nyhedsbrev sat til debat, om der overhovedet er brug for at have deciderede lederforeninger på ungdomsuddannelsesområdet, eller om et stærkt fælles netværk i virkeligheden er nok.
Alle tre lederforeningsformænd er enige om, at der er brug for, at lederne er organiseret i en forening. Adhoc-netværk er ikke nok – især ikke i krisetider.
”Jeg kan godt følge tankegangen, men der er nogle udfordringer, som vil være svære at løse i et adhoc-netværk. Der er god grund til at bevare en lederforening på uddannelsesområdet. Det viser udfordringerne med cheflønsaftalen tydeligt. Vi ønsker en forening og gerne med sit eget lille sekretariat, så vi kan stå stærkt,” siger Jacob Friis Kjærgaard.
Lars Bregnehøj peger på, at et netværk måske er nok i fredstid, men når problemerne brænder på, er det nødvendigt at være organiseret mere formelt i en forening.
”I dagligdagen er det primære netværksdelen og det at skabe relationer og få nogle gode events op. Men når der kommer pres på, så er det godt med en stærk organisering i en forening, hvor man kan stå sammen og har en talsperson,” siger Lars Bregnehøj og nævner overenskomsterne som eksempel.
”Samlet vil vi blive en ikke ubetydelig gruppe i Djøf, som kan skabe lydhørhed for vores dagsorden som ledere på ungdomsuddannelserne,” siger han.
”Samlet vil vi blive en ikke ubetydelig gruppe i Djøf, som kan skabe lydhørhed for vores dagsorden som ledere på ungdomsuddannelserne,” siger han.
Lars Bregnehøj, formand for Erhvervsskolelederne i Danmark
Medlemmerne skal nikke ja
Status lige nu er, at både VUC-ledernes og erhvervsskoleledernes bestyrelser har nikket ja til fusionsplanerne mellem de to lederforeninger. Forslaget om at fusionere de to foreninger skal til afstemning den 29. juni blandt medlemmerne hos VUC-lederne. ”Vi glæder os til at præsentere det fælles grundlag, vi har fundet frem til, og til at se, hvad vores medlemmer siger til det,” siger Jacob Friis Kjærgaard.
