Som gymnasieleder er udsigterne til mere i løn en mildt sagt overskyet affære. Mulighederne i den nye cheflønsaftale skuffer. Her giver en rektor og en vicerektor eksempler på nogle af frustrationerne.
Skal jeg grine eller græde? Sådan cirka kan man opsummere rektor Lotte Bücherts reaktion, da hun i december 2019 sætter sig til lønforhandlingsbordet med sin bestyrelsesformand på Slagelse Gymnasium. Det er første gang, hun skal forhandle løn, efter at den ny chefaftale blev en realitet, og bestyrelsesformanden har fået udmeldt en ramme, som de skal forhandle om.
Det er mægtigt, tænker Lotte Büchert, for bestyrelsesformanden vil gerne anerkende rektor for hendes store indsats på skolen. Men smilet stivner hurtigt, da lønforhandlingen går i gang.
”Min bestyrelsesformand fortæller mig med det samme, at den ramme, han har fået, er fuldstændig identisk med min nuværende løn inklusive resultatløn. Så der er ligesom ikke noget at forhandle om,” fortæller Lotte Büchert, der også er medlem af GymLF’s bestyrelse.
Både bestyrelsesformanden og rektor undrer sig.
”Min bestyrelsesformand står til dagligt selv i spidsen for en stor uddannelsesinstitution og er vant til at forhandle løn. Han har aldrig oplevet noget lignende,” siger hun.
Uigennemsigtighed fra STUK
Lotte Büchert har været vicerektor i otte år og rektor i over tre år på Slagelse Gymnasium, hvor der går omkring 1.300 elever og er over 150 ansatte. Hun ligger i bunden af lønramme 38 og ville gerne bare op på medianen i lønramme 38. Sammen med sin bestyrelsesformand skriver hun nu til ministeriet. De fremlægger nøgletal for skolens volumen, uddyber skolens resultater og rektors kompetencer. Men svaret fra STUK (Styrelsen for Undervisning og Kvalitet) er det samme: ”Der er ikke begrundelse for forhøjelse af råderummet,” hedder det i svaret.
Lotte Büchert begynder at spørge sig for i sit netværk for at prøve at gennemskue, hvad logikken i de udmeldte rammer og lønniveauer egentlig er. Men det bliver hun ikke meget klogere af. Har det noget med skolestørrelse, geografi, antal uddannelser på skolen, lederens anciennitet eller efteruddannelse at gøre? Tilsyneladende ikke. Lotte Büchert finder kolleger med samme anciennitet, som leder skoler med langt færre elever end hendes, som har fået hævet deres løn, så de nu tjener mere end hende.
”Jeg glæder mig over og synes, det er glimrende, at nogen får hævet deres løn, men jeg efterlyser en gennemsigtighed. Det forekommer uklart, hvilke kriterier råderummet, som STUK melder ud, bygger på,” siger Lotte Büchert.
Job som vicerektor helt uden lønperspektiv
Samme frustration har vicerektor på Marselisborg Gymnasium, Ulrik Lyng Vestergaard.
”Med udmøntningen af den nye chefaftale er karrieren som vicerektor for mig at se helt uden lønperspektiv. Mit bedste bud er, at man som vicerektor på det gymnasiale område ikke har udsigt til at forhandle løn resten af sit arbejdsliv. Jeg synes, det er enormt mærkeligt at forestille sig, at jeg, uanset hvad jeg gør, ikke kan stige i løn som alle andre offentligt ansatte.”
Som vicerektor er Ulrik Lyng Vestergaard placeret i toppen af lønramme 36. Han har som en række kolleger rundt om på mange af landets andre gymnasier fået afslag på at rykke op i lønramme 37. Skolerne har modtaget et brev fra STUK, som handler om teknisk indplacering i bestemte lønrammer. Og det går ifølge Ulrik Lyng Vestergaard fuldstændig imod tankerne i den nye cheflønsaftale.
”Som jeg forstår det, blev Djøf og Medarbejder- og Kompetencestyrelsen enige om en takstløs overenskomst, hvor der skulle lægges meget mere ansvar ud til skolerne og skolernes professionelle bestyrelser blandt andet i forhold til løn. Men efterfølgende viser det sig så, at der er en tredje part i den aftale i form af STUK, som tilsyneladende tolker det på en helt anden måde og sender skolerne breve om tekniske lønrammer. Det er ikke dén aftale, jeg har sagt ja til,” siger Ulrik Lyng Vestergaard.
Voldsom regulering
Han peger på kontrasten mellem ambitionen med aftalen og udmøntningen af den:
”Aftalen er i sin grundsubstans god. Men jeg står uforstående over for den indflydelse som STUK har vist sig at have på udmøntningen af den. Det, vi ser fra STUK’s side, er en voldsom regulering at lægge ned over en takstløs aftale, synes jeg,” siger han og tilføjer:
”Jeg taler ikke for, at lønningerne skal løbe løbsk. Overhovedet. Jeg taler bare for, at man lægger ansvaret ud til bestyrelserne og følger den aftale, som staten og Djøf har lavet, og lader være med at blande en blind makker ind. Som det er nu, er STUK blevet en myndighed, som uddeler løn,” siger han.
Trykker lønniveauet hos alle ledere
På Slagelse Gymnasium peger Lotte Büchert på, at konsekvensen meget vel kan blive, at dygtige ledere begynder at sive ud af gymnasiesektoren.
”Hvis man gerne vil tiltrække og fastholde dygtige mennesker som ledere af danske uddannelsesinstitutioner, så kræver det, at man aflønner dem, som de fortjener. Hvorfor tage dyre lederuddannelser og dygtiggøre dig i at drive skole, hvis det ikke bliver værdsat og anerkendt gennem lønnen? Det er ikke vanskeligt at forestille sig, at folk begynder at kigge på stillinger og søger til andre sektorer,” siger Lotte Büchert.
Både hun og Ulrik Lyng Vestergaard peger på, at situationen lægger et tungt låg på lønnen – også for uddannelseschefer og pædagogiske ledere.
Efterlyser ordentlighed og gennemsigtighed
Nu er det jo de færreste, der går ind i gymnasieledelse for pengenes skyld – heller ikke denne artikels rektor og vicerektor. For det handler i bund og grund om meget mere end penge:
”Jeg er glad for mit job og tilfreds med min løn. Men jeg føler mig ført bag lyset, for det her er ikke den aftale, som jeg troede, jeg stemte ja til. For mig handler det om ordentligheden og rimeligheden i, at alle i et aftalesystem har mulighed for at se et lønperspektiv og få en lønudvikling,” siger Ulrik Lyng Vestergaard.
Samme toner lyder fra Lotte Büchert:
”Jeg føler mig ikke taget alvorligt og behandlet seriøst af den stat, hvis uddannelsesinstitution jeg driver. Det, synes jeg, er bekymrende. Jeg kunne godt tænke mig, at det inden for rimelighedens grænser var muligt at forhandle sin løn som gymnasieleder. Og jeg kunne godt tænke mig, at den gode og rimelige aftale, der oprindeligt blev indgået, blev fulgt. Og som minimum kunne jeg godt tænke mig, at der var langt mere gennemsigtighed i den måde, man fastlægger råderummet, så man som bestyrelsesformand og rektor ved, hvilke kriterier STUK bygger sine rammer på,” siger Lotte Büchert.
Rynkede bryn hos Djøf
Hos Djøf havde man store forventninger til den nye cheflønsaftale. Her ser man også med bekymring på den måde, aftalen bliver udmøntet på, og Djøf har løbende drøftelser med Medarbejder- og Kompetencestyrelsen om sagen.
Forhandlingschef for offentlige chefer i Djøf Lene Hallenberg ser især med bekymring på, hvordan aftalen foreløbigt er blevet implementeret via generelle centrale instrukser fra Børne- og Undervisningsministeriet.
”Dette er efter Djøfs opfattelse ikke aftalen, og det spænder ben for det, som er aftalens kerne med øgede lokale frihedsgrader og en mere individuel løndannelse på gymnasierne. Djøf er sammen med Akademikerne midt i en evalueringsproces med Medarbejder- og Kompetencestyrelsen og Børne- og Undervisningsministeriet og konklusionerne fra denne proces vil danne grundlag for det videre arbejde med at få aftalerne til at fungere, som de var tiltænkt,” siger Lene Hallenberg.
