Er der brug for at gøre fælles front og samle lederne af gymnasier, VUC’er og erhvervsskoler i en fælles forening eller et fælles netværk? Burde GymLF overveje en fusion? Vi har spurgt tidligere GymLF-formand Kristian Jacobsen. Han kender uddannelsesområdet indgående, er medlem af bestyrelsen af Offentlige Chefer i Djøf, og han ser både fordele og ulemper ved at gå sammen.
Ungdomsuddannelserne står måske over for store strukturelle ændringer de kommende år. Både institutionsstrukturen og selvejet kan komme under pres. Så ville ledelserne på ungdomsuddannelserne ikke stå stærkere, hvis gymnasielederne i GymLF gik sammen med de to søsterforeninger i Djøf, der organiserer lederne på henholdsvis erhvervsuddannelserne og VUC’erne? Det spørgsmål blev stillet på GymLF’s bestyrelsesmøde, og her i nyhedsbrevet undersøger vi det nærmere både i dette og kommende nyhedsbrev.
Vi begynder hos Kristian Jacobsen, der foruden rektorjobbet på Sorø Akademi også er tidligere formand for GymLF og medlem af bestyrelsen for Offentlige Chefer i Djøf.
”Helt grundlæggende giver det i hvert fald mening at have et tættere samarbejde mellem lederne på ungdomsuddannelsesområdet. Lederne får mere og mere til fælles, i takt med at man fra politisk hold i stigende grad arbejder hen mod at harmonisere uddannelserne, fx når det handler om bekendtgørelser og lønforhold,” siger Kristian Jacobsen.
Der er forskel i lønnen
Omvendt er der også forskelle mellem de tre ledergrupper. En af forskellene handler om løn.
”Der kan være et clash, når det handler om løn. Her bliver fx VUC-rektorerne behandlet anderledes end rektorerne på STX,” siger Kristian Jacobsen.
I dag kan en rektor for et VUC med 2.000 årselever og mange forskellige uddannelser ligge i lønramme 37, mens en STX-rektor på naboskolen med 750 elever kan ligge i lønramme 38.
”Men alt i alt er det forskelle, som man godt kan se hen over. Jeg vil vurdere, at der er flere ting, der samler end splitter lederne på ungdomsuddannelserne.”
Overvej om en forening er den eneste løsning
Kristian Jacobsen peger på, at en fælles forening ikke er den eneste løsning. En anden løsning kunne være at nedlægge lederforeningerne, spare medlemmerne for kontingenterne og i stedet samles i en fælles løsere netværkskonstruktion.
”Man må altid overveje, om den måde, vi har indrettet verden på, er den eneste rigtige. Nogle gange må man lige tage pickuppen af pladen og tænke over, om der er andre steder at sætte den ned, end bare at lade den køre videre,” siger han.
Hvis lederne går efter en løsere netværksorganisering, slipper man for arbejdet med vedtægter, bankkonti og generalforsamlinger. Til gengæld kan man måske risikere at drukne lidt blandt Djøfs mange andre medlemmer, hvis man ikke er organiseret tæt i mindre enheder, pointerer han.
At det giver mening at have en eller anden form for organisering af ledere på uddannelsesområdet står fast, men om det skal være en egentlig forening med kontingent eller en løsere netværksorganisering, lader han stå åbent.
”Men man vil i hvert fald stå stærkere ved at være sammen,” konstaterer han.
Alle har ikke foreninger
Kristian Jacobsen pointerer, at det er unikt i uddannelsessektoren, at ledere på gymnasier, VUC’er og erhvervsskoler overhovedet er organiseret i deres egne foreninger. Lederne på professionshøjskoler, erhvervsakademier og universiteter har fx ikke deres egne foreninger.
”Vi har en stor gruppe ledere i uddannelsessektoren, som ikke er organiseret i ledergrupper som GymLF. De er bare generalister og medlem af Djøf. Der er heller ikke delforeninger for fx ansatte i kommuner eller staten. De eneste, der har lidt samme konstruktion, er dommerne, der er organiseret i Dommerforeningen,” forklarer han.
Det skal give mening for medlemmerne
Den helt centrale overvejelse er selvfølgelig: Hvad giver mest mening for medlemmerne? Dét må være ledestjernen, når man overvejer, om man skal fortsætte med tre forskellige foreninger, fusionere til en fælles forening eller nedlægge foreningerne og fortsætte i en løsere netværks-agtig konstellation under Djøf, pointerer han.
Men GymLF skal tænke sig godt om. Og så skal man være opmærksom på, at der både er forskel på størrelsen og aktivitetsniveauet i de tre meget forskellige foreninger.
”GymLF er en enormt velfungerende forening, som laver et godt stykke arbejde, og som er en vigtig sparringspartner i forhold til løn og ansættelsesvilkår. Foreningen er et aktiv og har ledelsesfaglige og relevante regionale arrangementer og netværkstilbud til medlemmerne. Ved at opløse GymLF er risikoen for at skylle barnet ud med badevandet stor,” siger han.
I næste nyhedsbrev spørger vi GymLF’s formand og de to formænd for henholdsvis ledere på VUC’er, erhvervsuddannelser, hvordan de ser perspektiverne i eventuelt at gå sammen.
