Ulrik Lyng Vestergaard tog for to måneder siden springet fra biologi- og kemilærer til uddannelsesleder på Egaa Gymnasium. Vi har talt med den 34-årige nyudnævnte uddannelsesleder om hvorfor – og om det sværeste og det bedste ved at være leder i gymnasieskolen.
Hvad fik dig til at tage springet fra lærer til leder?
Der er ingen tvivl om, at indflydelsen på min egen og andres hverdag tiltrak mig. Jeg elsker pædagogik, og udsigten til at arbejde sammen med endnu flere lærere og sætte pædagogiske fingeraftryk motiverer mig. Når man har indflydelse på sine egne og andres arbejdsopgaver, kan man være med til at forme sit arbejdsliv og præge det, vi er sat i verden for som skole: At være et sted eleverne har lyst til at komme og hvor endnu flere elever klarer sig endnu bedre. Men når det er sagt, så er det jo også øretævernes holdeplads at være med i ledelsen. Det er jeg helt bevidst om, og det tager jeg med.
Hvordan er det øretævernes holdeplads?
Lærere er meget passionerede – og også passionerede omkring hvilke opgaver de har og får. Og sådan skal det være. Men det er jo udfordrende for mig, fordi jeg er ansat til at lave opgavefordelinger til skolens lærere og også har ansvar for hvad der registreres af tid på de enkelte opgaver. Lærere er dybt seriøse vidensmedarbejdere, der giver rigtig meget af sig selv. Derfor er spørgsmålet, som vi i fællesskab skal finde svaret på ofte: Hvornår har man brugt tid nok på en opgave? For mig er det ypperligste at have en sindssygt god arbejdsplads, hvor eleverne er glade for at komme og klarer sig rigtig godt. Og det gør de blandt andet, hvis de har glade lærere med gode forhold, som også er glade for at komme på arbejde. Så det med at balancere ressourcerne tjener en højere sag.
Hvad er det sværeste ved at være blive leder?
Det sværeste er at finde balancen mellem de tre positioner som 1. mellemleder og personaleleder, 2. pædagog og fagkollega samt 3. en del af et strategisk og langsigtet tænkende ledelsesteam. Det er tre meget forskellige felter at skulle agere i, og det synes jeg er vildt svært – og vildt spændende.
Hvad var du mest betænkelig ved ved jobbet?
At ledelse er et håndværk og en menneskelig disciplin, som man ikke lærer af at læse i en bog. Jeg havde haft lyst til at tage springet til ledelse et stykke tid, og læser derfor en master i ledelse. Men jeg var ikke leder, da jeg fik jobbet som leder. Derfor var jeg bekymret for, om jeg kan lykkes med det.
Var det bevidst, at du søgte jobbet på en anden skole end din hidtidige arbejdsplads?
Ja, jeg valgte bevidst at søge hen på en ny arbejdsplads, selvom jeg var meget glad for det sted, hvor jeg arbejdede. Det var vigtigt for mig, at jeg kunne komme med nye øjne på en organisation og komme med mine ideer uden at skulle tænke på alt muligt andet, der havde været før. Når man bliver rekrutteret internt kan det måske være svært at skabe sit eget ledelsesrum.
Hvordan tager man som ledelse godt imod en splinterny lederkollega?
Det har været meget værdifuldt, at ledelsen her har taget imod mig som en person, der skal til at blive leder og ikke som en, som allerede er det. Det er vigtigt for mig, at man ikke regner med, at jeg kan det hele, men ser mig som én med potentiale til at blive det. Jeg har ikke skullet udfylde en anden leders sko, da jeg kom her, men har fra dag ét fået lov at løse opgaverne på min egen måde. Det er motiverende og givende.
Har det været svært at gå fra identiteten som lærer til leder?
Det er en rejse, jeg har været på gennem nogle år. Da jeg begyndte som lærer, var jeg meget en fagperson. Efterhånden så jeg mere mig selv som gymnasielærer og pædagog med afsæt i mine fag. Nu bevæger jeg mig endnu mere væk fra identiteten som fagperson til at være leder på en ungdomsuddannelse. Jeg har sagt farvel til et dybdegående fællesskab med mine fagkolleger og ja, der kan blive skiftet emne, når jeg kommer hen til frokostbordet. Så det kollegiale fagfællesskab bliver mindre, men til gengæld får jeg et ledelsesfagligt fællesskab i stedet. Jeg er meget bevidst om, at jeg ikke er her for at få venner og skabe sociale kontakter – og heller ikke er her for at skabe uvenner. Jeg er her derimod for at forsøge at skabe resultater for eleverne gennem et stærkt hold af lærere.
Hvad er det bedste ved jobbet?
Når man søger et job, har man nogle forestillinger og forventninger om hvordan det bliver – mine er blevet indfriet og mere til. De arbejdsopgaver, den frihed, tillid og opbakning jeg har fået fra mine andre kolleger i ledelsen har faktisk taget mig med storm. Jeg har været med fra første arbejdsdag fx i forhandlinger om implementering af ny arbejdstid. Jobbet er bedre, end jeg havde håbet på. Efter 14 dage sagde min kone: Jeg har aldrig set dig så glad for dit arbejde som nu.
Hvad er dit bedste råd til andre, der overvejer at tage springet fra lærer til leder?
Vær åben om dine ambitioner og tag din ledelse med på råd. Jeg har selv været åben om den vej, jeg gerne ville gå og har fået stor opbakning med udviklingsmuligheder og gode råd på begge de skoler, jeg før var ansat. Det, tror jeg, er afgørende for, at jeg nu har fået mulighed for at prøve mig af som uddannelsesleder her.
Hvordan får vi flere lærere til at åbne øjnene for mulighederne for at blive leder i gymnasieskolen?
Vi skal først og fremmest blive bedre til at italesætte, at ledelse er en udviklingsmulighed, når man er ansat i gymnasieskolen. Som ledelse kan man være med til at understøtte lærere som har ideer og være med til at anvise udviklingsveje fx projektlederstillinger – og udvise tillid til at opgaverne bliver løst godt. Og så kan man støtte op om relevant efter- og videreuddannelse.
|
Kort om Ulrik Lyng Vestergaard
|
