En hf-frontkæmper takker af

”Hver gang der skal laves uddannelsesreformer, kommer hf i spil som en slags klister, som skal lime det hele sammen. Det kan af og til virke, som om man mangler respekt for hf’en og den opgave, vi løser,” siger Anne Frausing.

Anne Frausing, som har været rektor på HF-Centret Efterslægten i mere end 20 år, har været en af de helt centrale skikkelser i hf-verdenen. Nu er hun på vej på pension. Mød hende til en snak om behovet for hf, uddannelsens udvikling og de mange uddannelsesreformer, som har gjort hf til kastebold.

Anne Frausing er rektor på HF-Centret Efterslægten i Københavns nordvestkvarter. Efterslægten ligger i et af de postnumre i Danmark med lavest gennemsnitsindkomst og flest sociale udfordringer. Men i skolegården er der moderne installationskunst i verdensklasse, og på rektors kontor hænger et guldaldermaleri af selveste C.W. Eckersberg. Det er kontrasternes land, og her har Anne Frausing det godt. Hun er måske også kontrasternes kvinde: Høflig, afventende og serverer kaffen i små kopper med underkop, men har samtidig stået i spidsen for en visionær millionrenovering, og når hun taler, falder ordene med en sjælden power og præcision. GymLF’s nyhedsbrev er taget til Efterslægten for at gøre status over hf-uddannelsen med Anne Frausing, som efter mere end 40 år i hf’s tro tjeneste nu går på pension.

Hf skal ikke bruges som klister

Gennem årene har Anne Frausing været en tydelig stemme i debatten om hf. Hun startede med at undervise på hf i Gentofte, i 2002 blev hun rektor her på HF-Centret Efterslægten, og så er hun medstifter af netværket hf2net.dk og mangeårigt medlem af Danske Gymnasiers hf-udvalg.

Anne Frausing oplever, at hf ofte bliver set som ’en lillebroruddannelse’ – ikke bare i sektoren men også politisk.

”Hver gang der skal laves uddannelsesreformer, kommer hf i spil som en slags klister, som skal lime det hele sammen. Jeg mener, det er problematisk, at hf altid får den rolle som kastebold. Det kan af og til virke, som om man mangler respekt for hf’en og den opgave, vi løser,” siger Anne Frausing. Hun holder af at fremhæve, at Venstre-politikeren Bertel Haarder engang sagde, at ’hvis ikke vi havde hf, så måtte vi opfinde det’.

”Sådan en udtalelse fra en politiker giver en anerkendelse til hf, som der ellers kan være langt imellem. Han anerkender den vigtige opgave i samfundet, som hf løser. Jeg håber, at flere politikere vil se på hf på samme måde som Bertel Haarder. For hf-uddannelsen yder et meget væsentligt bidrag til samfundet. Det er en uddannelse, som er en hovedvej til mange af de uddannelser, hvor vi lige nu mangler studerende,” siger Frausing.

En datalogi-pionér

Anne Frausings eget første møde med gymnasiet foregik i 1972, da hun trådte ind på det splinternye Frederikssund Amtsgymnasium, som en af eleverne på skolens allerførste årgang. Frausings hjerte bankede for de naturvidenskabelige fag, og hun og hendes klassekammerater var blandt de allerførste gymnasieelever i Danmark, som fik faget datalogi. Dét blev starten på en faglig kærlighed til datalogi, som førte til, at Anne Frausing og hele fem af hendes gymnasiekammerater senere søgte ind på datalogistudiet på Københavns Universitet.

To børn og en kandidatgrad i matematik og datalogi senere begyndte hun i 1983 i pædagogikum på Rungsted Gymnasium og året efter på Gentofte Statsskole. Helt fra begyndelsen nød hun at undervise hf’erne.

”Da Gentofte Statsskole, hvor jeg var ansat, blev til Gentofte HF i 1989, var der en del af lærerne, som ikke havde lyst til at arbejde med rene hf-klasser. Sådan havde jeg det slet ikke. Jeg syntes, det var meget givende at have hf-elever. Det var tydeligt, at du kunne gøre en forskel for dem som underviser,” fortæller hun.

Anne Frausing elskede at undervise, men var også tiltrukket af ledelse. Hun havde en del ledelsesopgaver på Gentofte HF og kunne lide det. Og i 2002 søgte hun så stillingen som rektor på HF-Centret Efterslægten.

”Jeg har altid godt kunnet lide udfordringer – at få noget til at virke og skabe følgeskab. Jeg havde lyst til at være med til at udvikle hf og være med til at opbygge en organisation, som tog de rigtige hensyn til både unge og medarbejdere,” forklarer hun.

Rektor Anne Frausing foran det værk, som kunstneren FOS har skabt til HF-Centret Efterslægten.

Hf løfter en topvigtig samfundsopgave

Anne Frausing har viet hele sit arbejdsliv til hf. For hun brænder for uddannelse generelt og for hf i særdeleshed, som hun siger.

”Vi løser en stor og vigtig opgave på hf. Hf-uddannelsens styrke er, at den opsamler en gruppe unge, hvor mange har slået sig på skolen, og som måske ikke ellers ville komme igennem en gymnasial uddannelse. Det er nogle andre unge, som vælger hf, end de andre gymnasiale uddannelser. Mange af vores elever har meget med i bagagen, kommer fra ringere socioøkonomiske vilkår end gennemsnittet, og en del har diagnoser og flere afbrudte uddannelser bag sig. At støtte den gruppe unge i at få en uddannelse er at løse en meget vigtig samfundsmæssig opgave,” siger Anne Frausing.

En uddannelse for modne elever

Muligheden for at tage en hf kan være livsforandrende for en stor målgruppe af unge. Og derfor skal vi passe på uddannelsen, mener Anne Frausing. Det er dog ikke altid det politiske signal, der bliver sendt. Hun begræder fx de konsekvenser, som den seneste uddannelsesreform fik for hf’en i form af adgang for elever direkte fra 9. klasse og ændringen i adgangen til videregående uddannelser for hf’erne.

”Jeg synes, det var nogle ærgerlige ændringer, og så meget gerne, at eleverne var mere modne, når de startede på hf. Når de kan starte hos os lige efter 9. klasse, betyder det jo også, at de unge, som starter på velfærdsuddannelserne lige efter deres hf, heller ikke har den ønskede modenhed.”

Senest lægger Reformkommissionen i deres forslag til omfattende uddannelsesreformer op til at give hf’en en særlig rolle i forbindelse med den foreslåede hpx-eksamen. Den idé udløser ikke klapsalver på rektorkontoret på Efterslægten. Anne Frausing kalder den ”en skæv konstruktion”, men understreger, at man med en lille ændring kunne gøre hpx’en virksom: Hvis man det første år gav mulighed for at snuse til både erhvervsuddannelser og hf, ville det give det ønskede bredere rekrutteringsgrundlag til erhvervsuddannelserne og kvalificere det efterfølgende valg – en erhvervsuddannelse eller den kendte 2-årige hf, pointerer hun.

”Med et afklaringsår ville vi få eleverne langt mere modne på hf, og det ville stille dem bedre også i deres videre uddannelse på fx velfærds- og professionsuddannelserne.”

Ny håndtering af eftertilmeldinger var en regulær skandale

Anne Frausing er ikke bange for at sige sin mening. Senest har hun med klar stemme kritiseret den nye elevfordeling og håndteringen af eftertilmeldinger på hf, som hun kalder ’en regulær skandale’.

”Vi havde en reel udfordring med elevfordeling, som man har forsøgt at løse på en dårlig og dyr måde. Og på hf gav det nogle særlige problemer, fordi man ikke tog højde for eftertilmeldinger i den måde man dimensionerede kapaciteten,” forklarer hun.

For på de rene hf-skoler som Efterslægten kommer omkring 30 procent af eleverne ind som eftertilmeldinger, og det nye system skabte en masse usikkerhed for skolens potentielle og kommende elever.

”Det er fuldstændig urimeligt at poste millioner i et it-system til fordeling af elever, som gør mere skade end gavn. Der er ikke nogen skoler, der har fået noget godt ud af den fordeling, som landede,” konstaterer hun.

Fælles interesser tiltrækker elever fra nær og fjern

Og hun ved, hvad hun taler om. På Efterslægten har man cirka 30 procent tosprogede elever. Skolen har i mange år arbejdet på at sikre en stabil balance mellem antallet af etnisk danske elever og tosprogede elever. Og man har delvist knækket koden blandt andet via tolærerordninger og særlige interesseklasser, som tiltrækker elever fra hele hovedstadsområdet. Efterslægten har fx en efterskoleklasse, en voksenklasse og klasser med fokus på idræt samt dans og drama.

”Vi kan se, at det skaber stærke fællesskaber, når eleverne har fælles interesser. Det virker både fastholdende og styrkende for undervisningen. Men afstandskriteriet i elevfordelingen, som blev dikteret fra centralt hold, modarbejdede direkte vores strategi med at tiltrække elever til de klasser,” konstaterer Anne Frausing, som dumper den nye elevfordeling:

”Systemet skulle løse to ting: Det skulle sikre udkantsgymnasierne elever, og det skulle balancere elevfordelingen for etnicitet. Men ingen af delene blev løst. Det er endnu en it-skandale. Samtidig blev flere gymnasier forhindret i at optage elever, og fik på den måde forpurret deres muligheder for at skabe ambassadører for deres uddannelser. Det er en regulær skandale. Tænk hvad de 400 millioner, man har brugt på det, kunne have gjort af gavn på de udsatte gymnasier,” siger Anne Frausing.

Bygningsselveje og pralerunden

I løbet af de mere end 40 år af sit arbejdsliv, som Anne Frausing har brugt på hf-uddannelsen, har der været en lang række reformer, som har pillet ved organisering og indhold i de gymnasiale uddannelser. Mange har åbnet døre for nye muligheder. Frausing fremhæver strukturreformen med selvejet som en milepæl.

”Det betød, at vi fik mulighed for at udnytte vores økonomiske råderum. Især bygningsselvejet betød, at vi kunne ombygge vores skole, så den passede til de pædagogiske metoder i moderne undervisning,” forklarer Anne Frausing og inviterer på en rundtur, som hun kalder ’pralerunden’, i HF-Center Efterslægtens bygninger.

Christian den fjerde i Nordvest

De oprindelige bygninger er fra 1940. Under en nylig renovering af trapperummet fandt man et hemmeligt rum, som modstandsbevægelsen benyttede under besættelsen. Anne Frausing viser rundt i skolens tidligere gymnastiksale, som arkitekt Michael Laungaard med respekt for historien har omdannet til grupperum, små studieceller og bibliotek, hvor elever med baggy bukser og lange øjenvipper sidder bøjet over gruppearbejde og frokost.

Vi går videre gennem skolegårdens installationskunstværk af kunstneren FOS og ender i skolens nye gigantiske arktitekttegnede hal med forbilledlig akustik, og hvor selv omklædningsrummene er indrettet med blik for detaljen. Anne Frausing viser begejstret rundt og griner lidt af, at hun for nogle år siden på grund af sin bygge- og renoveringslyst blev beskrevet som lokalområdets svar på Christian den fjerde i lokalavisen i forbindelse med sin 60-års fødselsdag.

”Når jeg går rundt her i dag, er det dejligt at se, at det, der startede som en idé og streger på et papir, er lykkedes efter hensigten. Så, ja … jeg er stolt. Og glad for den gode støtte, vi har skaffet fra flere fonde undervejs,” siger Anne Frausing, som nu skal til at tage hul på et nyt kapitel. Den 1. december går hun på pension.

”Det bliver selvfølgelig lidt vemodigt, men det er det rigtige. Alt er for længst på plads med min efterfølger. Der er helt styr på det,” siger hun.

Om Anne Frausing

Har været rektor for HF-Centret Efterslægten siden 2002. Uddannet cand.scient. i matematik og datalogi. Var ansat som lektor i matematik og datalogi ved Gentofte HF fra 1984-2002. Medstifter af og talsmand for netværket hf2net.dk. Tidligere formand for datalærerforeningen. Medforfatter til fire bøger om ’Det Virtuelle Gymnasium’ fra 2001, som var en udredning, evaluering og anbefaling om IT i de gymnasiale uddannelser. Hun er gift og har seks børn og 12 børnebørn.

Overenskomsten landet

Der er nu indgået aftale om fornyelse af statens overenskomster og aftaler for perioden 2024-2026, herunder aftaler og overenskomster for statens chefer og ledere og

Læs mere

Nyt i bestyrelsen

På årets regionalmøder har der blandt rektorerne været nyvalg sted til bestyrelsen. I region Sjælland er Lotte Büchert udtrådt af bestyrelsen, og hun erstattes af Trine

Læs mere