En fyringsrunde set med rektorøjne

En fyringsrunde set med rektorøjne

På grund af massive offentlige besparelser har mange gymnasier uvant måtte ud i fyringsrunder denne vinter. Vi har talt med rektor Yago Bundgaard, om hvordan han greb afskedigelserne an på Langkaer Gymnasium.

Når lærere og elever træder ind på Langkaer Gymnasium til august, vil der være to klasser færre end sidste sommer. Der vil derfor også være færre lærere, må rektor Yago Bundgaard konstatere. Samme situation vil en lang række andre danske gymnasier stå i, for hele sektoren er ramt af omprioriteringsbidrag og omfordeling af midler til erhvervsuddannelserne.

”De store skoler i centrum af de store byer kan afbøde en del af besparelserne ved at udvide kapaciteten og lave ekstra spor. Men de skoler, der som vores skole ligger i udkanten og som normalt får tilført elever, får pludselig ikke tilført lige så mange elever. Og det kan mærkes,” siger Yago Bundgaard.

Ingen vej uden om fyringer

Langkaer Gymnasium ligger i den vestlige del af Århus og har en klar international profil, som blandt andet betyder, at eleverne her kan tage den internationale studentereksamen IB. Cirka halvdelen af eleverne har dansk baggrund og halvdelen er tosprogede elever. Skolen har været privilegeret med et stigende antal elever, men det seneste år er skolen blevet ramt på elevtallet. Derfor har der ikke været nogen vej uden om fyringer.

”Der er ikke noget at gøre, når man er nødt til at gå ned i antal klasser. Selvfølgelig kan vi spare på poster som vedligehold, men det batter ikke nok. 80 procent af den del af økonomien, som jeg er ansvarlig for, går til lærerlønninger, og derfor er det også dér, vi er nødt til at spare,” fortæller Yago Bundgaard.

Det store regnestykke

Hvornår stod det klart, at I måtte ud i afskedigelser?
”Jeg kunne se det i løbet af november måned, men det var først, da finansloven var endeligt vedtaget, at jeg kunne tage affære,” siger Yago Bundgaard.

Bundlinjen viste, at der skulle spares syv lærerstillinger væk i alt.

”De fem af stillingerne må vi spare, fordi vi er gået ned i antal klasser, og de to sidste er med henvisning til de generelle besparelser i sektoren,” forklarer rektoren.

Skolen valgte at sige farvel til et antal årsvikarer næste år, ligesom der var nogle lærere, der skulle på pension. Derfor kom antallet af afskedigelser ned på to lærere.

Rektor insisterede på at være involverende

Selve det at skulle afskedige var en ny situation for både gymnasiet, rektoren og lærergruppen. Og det var en udfordring i sig selv.

”På sin vis har det jo været gyldne tider for gymnasierne. Derfor har vi ingen organisatorisk erfaring hverken ledelsesmæssigt eller hos lærerne med situationen. Det er noget helt nyt. Det betyder også, at lærerne ikke har erfaring fra deres faglige omgangskreds eller netværk med, at en fyringsrunde også kan lede til noget nyt og godt ude på den anden side,” forklarer han.

Personalegruppen var derfor meget påvirket af udsigten til fyringer.

”En fyringsrunde rammer et grundlæggende behov for tryghed i ens arbejdsliv, og når man som lærer ikke har prøvet det før, er man måske også mere sensibel. Netop derfor var det meget vigtigt for mig, at processen skulle foregå så involverende som muligt. Fra begyndelsen besluttede jeg, at jeg ville være involverende – også selvom det blev svært,” siger Yago Bundgaard.

Det handler om at være åben og selv tage ansvaret

Det betød, at skolens ledelse gennem hele processen og fra en meget tidlig fase har haft tillidsfolkene og samarbejdsudvalget tæt indover.

”Alene omfanget af afskedigelserne er en stor beregning. Det er svært at sige, om det er fem, seks eller syv medarbejdere. De overvejelser har jeg haft dem med inde over. Balancegangen har hele tiden været, at involvere uden at overdrage ansvaret. Ansvaret og de endelige beslutninger ligger hos mig,” understreger Yago Bundgaard.

Så selvom der var fuld åbenhed i samarbejdsudvalget om de kommende afskedigelser, måtte de aldrig have fornemmelsen af, at det var deres ansvar.

”De måtte aldrig gå fra et møde og have opfattelsen af, at det var deres ansvar eller at de skulle påtage sig processen. Det er jo vanskeligt, så jeg valgte at italesætte netop det meget klart. Vi talte om de kriterier, vi skulle lægge for afskedigelserne i samarbejdsudvalget med udgangspunkt i et oplæg fra mig, men når det kom til at sætte fag og navne på de medarbejdere, vi skulle sige farvel til, var de ikke inde over,” forklarer rektoren.

En skygge mellem ledelse og medarbejdere

En afskedigelsesproces på et gymnasium er desværre en langvarig affære. Yago Bundgaard orienterede sin bestyrelse og lærerkollegiet om de kommende afskedigelser i starten af december. Selve dagen, hvor der blev sat navne på, lå en af de første dage i januar, så man kunne følge reglerne og give de berørte besked inden 1. februar og give dem de seks måneders opsigelse, som lærere med en vis anciennitet har.

”Havde det nu været en privat virksomhed, så ville man sørge for at få afskedigelserne eksekveret hurtigt. Men sådan har vi ikke kunnet gøre det,” konstaterer Yago Bundgaard, der altså måtte sende sin medarbejdergruppe på juleferie med den tunge viden om, at der ville blive sat navne på de fyrede medarbejdere i januar.

”Det påvirkede selvfølgelig stemningen meget mærkbart. Det har ikke været godt. Jeg tror, at alle lærere har gået og tænkt ’bliver det mig, og hvad gør jeg når og hvis?’,” siger rektoren, der gerne havde undværet den lange periode med uvished, fordi den gør noget dårligt ved ledelsens og medarbejdernes kommunikation og omgangsform.

”Folk undlader måske at tage barns første sygedag eller brokke sig af frygt for, at det skal få indflydelse på beslutningen. Der hænger en skygge over relationen, og det har jeg tydeligt mærket,” siger Yago Bundgaard.

Du får en mail klokken 8

Mandag den 11. januar skulle alle lærere sidde foran deres mail. Aftalen var, at de to, der skulle afskediges, ville få direkte besked pr. mail og blive indkaldt til et møde senere på dagen. Lige så snart det var sket, ville resten af lærergruppen få en mail om, at de berørte var informeret.

”Det var den model, vi landede på, og den er der selvfølgelig fordele og ulemper ved. Vi var alle mulige modeller igennem, men for mig handlede det om at finde den mindst dårlige måde at gøre det på. Og det her fungerede overordnet set godt,” siger Yago Bundgaard.

Nogle har efterfølgende kritiseret, at det var upersonligt at få besked på en mail.

”Det forstår jeg sagtens, men for mig handlede det om for alt i verden ikke at skulle gå rundt og lede efter de berørte lærere på skolen. Og jeg har fået flere tilkendegivelser, der går på, at processen er forløbet ordentligt. Og det ser jeg som den største ros, man kan få som leder i sådan en situation. Mere kan man ikke bede om,” siger Langkaer-rektoren.

Han peger på, at det har gjort fyringerne mere spiselige, at de var begrundet i udefrakommende forhold og ikke var møntet personligt på de berørtes person eller faglighed.

Cut og videre til fremtiden

I forbindelse med opsigelser som dem Langkaer Gymnasium måtte igennem er det en naturlig ting, at både lærere, tillidsfolk og ledelse fokuserer på de få personer, der mister jobbet.

”Man stiller hundrede procent skarpt på de to, der er blevet afskediget, og det skal vi også, for det er menneskeligt svært. Men i den proces har vi også et ansvar som ledelse og tillidsfolk for at have blik for de 100 andre medarbejdere, der er tilbage,” siger han.

Og det er ikke helt nemt, for der er mange følelser i fyringer, og som leder bliver man også selv følelsesmæssigt involveret.

”Det handler om at vise empati, men ikke blive i følelsen. Som ledelse har vi en stor og vigtig opgave med at se hen på den anden side og gøde jorden for, at vi kommer videre som skole,” siger han.

Behøver ikke uld i mund

Et par uger efter afskedigelserne var der orienteringsaftenen for kommende elever på gymnasiet. Billederne fra den aften vidner om elever og personale, der lyser af engagement. En del af forklaringen skal findes i den målsætnings- og visionsdebat, der lige nu er på skolen. For det at skolen har været presset på elevtallet betyder også, at lærere og elever får lyst til at kæmpe for og udvikle deres gymnasium.

”Det, at vi har været pressede, er også med at give debatten om, hvorfor vi er her og hvad vi skal være excellente til en vigtig nerve. For vi vil være en skole som eleverne vælger til. Og hos lærerne stikker det dybere, for vi er også en skole, der udklækker rigtig mange førstegangsstudenter, der får et helt andet liv, end deres forældre har. Det giver os en naturlig fælles vision, og derfor behøver jeg ikke tage uld i mund og tale ledelseskonsulentsprog for at bringe skolen videre efter fyringerne. Heldigvis,” siger Yago Bundgaard.

Kort om Yago Bundgaard

  • Rektor på Langkaer Gymnasium siden februar 2015. Vicerektor samme sted fra 2013 til 2015
  • Ansat på Odder Gymnasium fra 2007. Fra 2011-2013 som pædagogisk leder
  • Master i offentlig ledelse fra Syddansk Universitet/Aarhus Universitet i 2014
  • mag. i filosofi og samfundsfag fra Aarhus Universitet i 2000 og MA i filosofi fra Universidad Autónoma de Madrid
  • Har spanske rødder, er gift og har tre børn