Hvordan arbejder man som gymnasium med synlig læring og måler effekten af undervisningen? Det ved 16 danske gymnasierektorer efter at have besøgt læringens kontinent Australien.
Fortrykte ikoner på tavlen i gymnasieklasseværelset i Melbourne skærer det ud i pap: Her arbejder man intenst med synlig læring og evaluering. På kortene på tavlen står der fx: Hvad er formålet med denne time? Hvad skal vi lære i denne time? Hvordan evaluerer vi, hvad vi har lært?
Det var bare et blandt mange indtryk, som rektor på Nykøbing Katedralskole Kirsten Danving og rektor på Herning Gymnasium Søren Brøndum fik, da de i februar var to uger i Australien på kompetencekursus i ’Ledelse og læring i gymnasiet’. Studieturen var arrangeret af netværket Sandbjerg-gruppen og i alt 16 danske rektorer var af sted.
Australien var ikke et tilfældigt valg. Det er hjemland for John Hattie, hvis teorier og forskning om synlig læring lige nu strømmer ind over det danske uddannelsesvæsen. Så der var inspiration at hente.
”Man mærker tydeligt, at de har arbejdet med Hatties teorier i længere tid, end vi har. Det var interessent at se, hvordan de støtter op om enkelte elever. Jeg blev bekræftet i at vi er på rigtigt spor,” siger Kirsten Danving.
Rektor på australsk
De danske rektorer var på konference på universitetet i Melbourne med aktører fra det pædagogiske felt fra hele verden. Den anden del af lederkurset i Australien var, at samtlige de danske rektorer fulgte australske gymnasierektorer i flere hele arbejdsdage. Og det var både intenst og lærerigt. Kirsten Danving og Søren Brøndum fulgte en rektor for et lokalt gymnasium i Melbourne, der lukkede dem fuldstændig ind i sit ledelsesrum. De var med ude i klasserne og fik indblik i skolens økonomi og organisering og fulgte ham rundt overalt hele dagen. Fx skulle han have en svær samtale med en medarbejder og en coach, hvor de var med.
”Det er en sjælden oplevelse at få lov at ’skygge’ en rektor i to dage. Han var meget åben og fortalte både om skolens strukturer og problemstillinger og om sine egne svagheder og styrker som leder. Det fik vi meget ud af,” fortæller Søren Brøndum.
Målet med timen i dag
Et af de områder, hvor det australske gymnasium er mærkbart længere fremme end danske gymnasier, handler om målstyret undervisning og elevcentreret læring.
”Der bliver arbejdet bevidst med mål, succeskriterier og evaluering i hver eneste lektion. Lærerne arbejder meget systematisk og detaljeret med de enkelte elevers mål,” fortæller Søren Brøndum.
Elevcentreret læring var også ét af de områder, hvor Kirsten Danving oplevede, at danske gymnasier kan lære noget af de australske.
”Det er meget konkret hvad forventningerne er. De tager udgangspunkt i den enkelte elevs niveau. Der er en strategi for hver elev. Det er meget systematisk. Eleverne bliver testet og skolen følger op på det i større omfang, end vi gør,” siger hun og bemærker, at der også er nogle skolekulturelle ting, der spiller ind. Fx var det på det gymnasium, hun besøgte, kotume at tage elever ud af klassen på ekstrakurser, hvis de trængte til et boost i et bestemt fag. Det ville hun ikke nødvendigvis overføre til gymnasiet i Nykøbing.
”Hos os er tilknytning til fællesskabet en vigtig del af skolesystemet. Det at nogen er gode til matematik og andre er gode til engelsk kan også give en god effekt for eleverne,” siger hun.
Herning er ikke Melbourne
Begge rektorer pointerer, at der er store strukturelle forskelle mellem det australske og det danske system. Gymnasiet i Melbourne, som de danske rektorer besøgte, havde fx elever i alderen 12 til 19 år og på mange måder et meget bredere elevgrundlag end et dansk gymnasium.
”Undervisningsmetoder og mål er meget forskellige i Australien og Danmark. På nogle måder er det danske gymnasium på et højere niveau – mere akademisk,” siger Søren Brøndum.
En væsentlig del af australske gymnasieelevers hverdag handler om prøver. Der er tests hver 14. dag, hvor elevernes arbejde mod deres læringsmål bliver fulgt og dokumenteret – ikke for dokumentationens skyld men for at den enkelte lærer kan følge elevens progression.
”Jeg ser ikke os begynde at teste eleverne hver 14. dag, men vi kan godt komme mere på mærkerne og blive mere bevidste om formålet, opgaven, succeskriteriet og evaluering af den enkelte time. Der kommer jo også mere og mere fokus på dokumentation herhjemme. Vi skal kunne dokumentere, det vi laver. Men vi skal holde godt fast i, at vi dokumenterer for at skabe bedre resultater og ikke for at nogen skal se, at vi laver noget,” understreger Søren Brøndum.
Vi skal ikke bare kopiere dem
Så hvad tager man som rektor med hjem efter 14 intense dage i det australske gymnasiesystem? De positive forventninger til turen blev i hvert fald indfriet ved mødet med topengagerede australske lærere, ledere og forskere.
”Jeg havde en tilbagevendende oplevelse af, at de har et blik for det enkelte menneske og arbejder ud fra, at der er en værdi i ethvert menneske og at det er vores opgave som skolefolk at få det bedste ud af hver enkelt elev. Man går efter gode resultater, men også efter at få gode resultater i nogle rammer, der er rare. Det var virkelig interessant at se, hvordan de støtter op om de enkelte elever og deres læring. Det bekræfter mig i, at vi er på rette spor og at her er noget godt, vi skal arbejde videre med,” siger Kirsten Danving, der også blevet bekræftet i, at Nykøbing Katedralskole er på rette vej med de internationale samarbejder og udviklingsprojekter, man har i gang.
”Mit ophold i Australien har bekræftet mig i, at det at arbejde med internationale samarbejder og kontakter er utroligt givende, og at det er det helt rigtige at vi sender lærerne af sted. Hvis vi vil udvikle og have noget til at køre, så skal der være god lærerenergi i det,” siger hun.
Søren Brøndum supplerer:
”De kan nogle greb og metoder, som vi kan bruge, hvis vi oversætter dem til vores egen verden. Det er ikke sådan, at vi kan rejse ud og kopiere, hvad de gør i udlandet, men vi kan rejse ud og komme hjem og se med nye friske øjne på vores eget system og hvad vi kan gøre bedre eller anderledes,” siger Søren Brøndum.
