Rektors år uden 1.g’ere
Seks gymnasier må ikke optage elever i skoleåret 2022/23. Gennem det næste år følger GymLF’s nyhedsbrev to af rektorerne. Vi taler med dem om lavpraktikken, bekymringer, muligheder og de ledelsesmæssige dilemmaer.
Viby Gymnasium og Høje-Taastrup Gymnasium er blandt de seks skoler, som ikke må optage 1.g’ere i år på grund af en skæv elevsammensætning. Her er kapitel to af nyhedsbrevets mini-serie, som følger de to gymnasierektorer gennem et ualmindeligt skoleår.
Der var ikke den store polemik i hverken Viby eller Høje-Taastrup, da skoleåret i august gik i gang uden 1.g’ere. I Høje-Taastrup har man en stor ASF/SAFE-afdeling for stx-elever på autismespektret, der startede på vanlig vis i august, og på begge skoler var der et nyt hold hf-elever første skoledag.
Som rektor på Viby Gymnasium Lone Sandholdt siger:
”Oven på et par år med coronatiltag, hvor alt har været unormalt, virkede det her ikke som en opbremsning.”
Begge gymnasier er blandt de seks skoler, som er omfattet af den politiske aftale om nuloptag, som Socialdemokraterne, DF, SF, De Radikale, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne indgik i efteråret 2021. Initiativet blev i en pressemeddelelse fra Undervisningsministeriet præsenteret som ’en frisk start’ for skolerne. Det er dog stadig ikke helt sådan rektor Ida Diemar oplever det
”Jeg synes fortsat ikke, at nuloptaget er en præmie. Og jeg har ikke lyst til at italesætte det som noget, der gavner os. Det er snarere et benspænd og et bump på vejen, for vi vil helt ærligt hellere lave skoleudvikling med elever end uden elever. Hvis du læser formålsparagraffen, så er vi jo sat i verden for at udvikle eleverne og ikke os som skole. Men vi fortsætter ufortrødent med at udvikle os som skole. Og det er i øvrigt et arbejde, vi satte gang i med en visions- og udviklingsproces, lang tid før loven kom,” siger Høje-Taastrup-rektoren.
Hjerne-kolbøtte og små hold
I Viby ser man lidt anderledes på det. Med nuloptaget fulgte et særtilskud til skolerne, som kompenserer dem for de tabte taxameterindtægter. Det betyder, at man kan bevare lærerressourcerne, selvom eleverne ikke er der. Det er ikke en forgyldning, understreger begge rektorer. Men på Viby Gymnasium, som har været plaget af økonomisk hovedpine de senere år, gør det en stor forskel, at der er ro om økonomien til at tænke udvikling.
”Det er helt særligt at tænke skole og skoleudvikling, når man har bunker af lærerressourcer i huset. For os er det lidt af et drømmescenarie at kunne kigge på nye ideer, valghold og studieretninger og sige: Hvis der er et pædagogisk og didaktisk sigte med det, så lad os gøre det. Tidligere betød økonomien, at vi ikke kunne udbyde sproglige studieretninger, simpelthen fordi vi ikke havde råd. Nu kan vi lave alle de små hold, vi synes, giver mening. Det er dejligt, men hjernen har lige skullet lave en kolbøtte,” siger Lone Sandholdt.
Udvikling var allerede i gang
Både på Viby Gymnasium og Høje-Taastrup Gymnasium har man haft et stærkt fokus på skoleudvikling, allerede inden nuloptaget kom. I Viby har man sat turbo på både sangaftner for lokalsamfundet, kompetenceudvikling af sproglærere og en lang række andre udviklingsprojekter.
”Alle lærere er med i udviklingsprojekter nu i større eller mindre grad. Set over tre år er det cirka 20 procent af lærernes arbejdstid, der bliver konverteret til udviklingsprojekter, og vi lægger puslespillet efter, hvad de har af fag,” siger Lone Sandholdt.
I efteråret har man især mærket manglen på 1.g’ere, da der skulle vælges studieretninger, for det skulle der jo ikke i år.
”Fordi vi ikke har nogen 1.g’ere, har vi ikke haft skiftet mellem grundforløb og studieretninger i år, så det har været meget roligt administrativt set,” siger Lone Sandholdt.
Og sådan kommer nuloptaget til at ramme forskelligt i de tre år. I år er det studieretningsvalget, næste år er der ingen undervisning i religion og old eller studieture, fordi der ingen 2.g’ere er, og året efter er det SRP og eksaminer, der mangler.
Ny regering skal holde sig fra loven
Begge rektorer har hæftet sig i den hårde retorik om deres skoler, som især blå politikere luftede under den nu overståede valgkamp.
I Viby blev Lone Sandholdt bekymret over den borgerlige fløjs udmeldinger om at rulle loven tilbage.
”Jeg synes, det har fyldt meget i valgkampen, og når jeg hører, hvad der bliver sagt, har jeg lyst til at invitere dem herud til os for at se, hvordan det går. For det går virkelig godt. Min største bekymring er faktisk, at en ny regering kan finde på at pille ved den lov om elevfordeling, som vi er nogle, der har kæmpet for at få og ser som en succes,” siger Lone Sandholdt.
Hård retorik fra blå blok
I Høje-Taastrup oplever Ida Diemar, at situationen og stemningen på hendes gymnasium står i skærende kontrast til det billede, der er blevet malet af nuloptagsskolerne i valgkampen.
”Vores resultater og stemningen på skolen vidner om, at vi er i en positiv udvikling. Vi har flotte trivselsmålinger. Flertallet af vores elever går videre på universitetet. Vi har lige fået tal for vores løfteevne, som viser, at eleverne rykkes helt vildt. Og vores lærergruppe har exceptionelle relationskompetencer. Alt det står i skærende kontrast til den politiske diskurs, hvor de blå partier pludselig står på et pressemøde og siger ’luk skolerne’. Det giver altså ikke så meget mening,” siger Ida Diemar, der drømmer om, at alt det, man kan på hendes skole, bliver set som en ressource frem for en sten i skoen, som hun siger.
Er det for evigt eller hva’?
På begge skoler er den store opgave lige nu at tiltrække en højere andel af elever med dansk baggrund. Viby Gymnasium har knækket kurven i nuværende 2.g’ere og 3.g’ere og rektor Lone Sandholdt ser lyst på fordelingen kommende skoleår, hvor man ifølge de foreløbige beregningstekniske tal står til at få otte 1.g-klasser.
I Høje-Taastrup har man kæmpet med den udbredte misforståelse, der som følge af nuloptaget i år har bredt sig lokalt: At skolen aldrig mere må optage elever.
”Store dele af mit lokalområde tror, at det er for altid, vi ikke må optage elever. Folk tror, at skolen er permanent lukket for optag. Det er jeg da indigneret over, at vi også skal kæmpe med,” siger Ida Diemar, som sammen med lærere og elever blandt andet gør gymnasiet synligt ved at samarbejde tæt med alle områdets folkeskoler om alt fra talentforløb, brobygning og informationsaftner.
Se på os, vi har løsninger
Begge rektorer oplever, at de har erfaringer og viden på deres skoler, som resten af sektoren kan få glæde af – både når det handler om skoleudvikling, og når det handler om vellykket gymnasiegang for alle elever.
I Viby er man ved at lave en større analyse af overgangen fra grundskolen til gymnasiet og finder løsninger på, hvordan gymnasierne kan lette den.
”Det er bare en lille del af det, vi er ved at blive klogere på. Vores situation giver os mulighed for at løfte blikket og tage fat i nogle af de problematikker, som gælder hele sektoren. Så vi vil da også forfærdeligt gerne op på ølkassen og fortælle om de løsninger, vi ser,” sige Lone Sandholdt.
Det samme ønske har man på Høje-Taastrup Gymnasium.
”I vores ASF/SAFE-afdeling har vi solide pædagogiske erfaringer med små hold og struktur, som vi ved, at stort set alle elever på skolen har glæde af. Vi ved også, hvordan man laver succesrige, fællesskabsskabende og lærerunderstøttede fritidsaktiviteter – blandt en masse andet,” siger Ida Diemar og fortæller, at skolen lige har haft en delegation på besøg fra Japan, som selv havde fundet frem til gymnasiet i Høje-Taastrup, fordi de gerne ville vide mere om skolens vellykkede arbejde med trivsel. Og så er en journalist fra New York ved at skrive en større artikel om gymnasiets arbejde med sammenhængen mellem integration og uddannelse.
”Så man kan sige, at internationalt får vi den opmærksomhed, vi af og til kan savne fra sektoren og politisk hold herhjemme,” konstaterer Ida Diemar.
De seks gymnasier, der har nuloptag i skoleåret 2022/23
Seks gymnasier har som led i ny elevfordelingsaftale lukket for optag af elever i 2022. Læs mere om aftalen her. Skolerne er ifølge aftalen kendetegnet ved et fald i ansøgertal og en skæv elevsammensætning. Nogle af skolerne bliver helt lukket for nye elever, andre må gerne optage fx hf-elever.
- Herlev Gymnasium og HF (hf og stx)
- Hvidovre Gymnasium & HF (stx)
- Høje-Taastrup Gymnasium (stx)
- NEXT – Sydkystens Gymnasium (hhx og stx)
- Viby Gymnasium (stx)
- Aarhus Gymnasium, Tilst (hf og stx)
En analyse fra uddannelsestænketanken DEA viser, at alle seks gymnasier har oplevet faldende optag og relativt skæv elevfordeling ifht. unge med ikke-vestlig baggrund og forældre med lav indkomst. DEA konkluderer også, at når man renser tallene for elevernes sociale baggrund, klarer eleverne på de seks gymnasier sig ikke systematisk dårligere end elever på andre gymnasier, når det kommer til frafald, karakterer og trivsel.
