Hvis du som leder er klar til nye udfordringer, så grib mulighederne og søg en stilling på et andet gymnasium, en erhvervsskole eller VUC. Også selvom du er tjenestemand. Men tal med Djøf først, lyder anbefalingen fra fagforeningen.
Du har det jo godt i dit nuværende lederjob. Men du tjekker jobannoncer, og du er helt klar over, når der er ledige lederstillinger på de andre gymnasier, på erhvervsskolerne eller VUC i dit område. Nye udfordringer og arbejdet på en større eller bare en anden skole trækker. Men du har ikke søgt videre. For du har det jo godt. Og du overvejer, om du kan få de samme vilkår, når du søger videre? Hvis du er rektor og blev ansat før 1. januar 2007, har du oven i købet status som tjenestemand.
Men der er ingen grund til at sidde og trykke sig. Hvis du trænger til nye udfordringer, skal du ud over stepperne, opfordrer Djøf.
Tjenestemand, forlad trygt det gyldne bur
”Der er ikke noget, der skal afholde ledere i gymnasiet fra at prøve noget nyt. Man behøver ikke sidde og trykke sig i sit job – heller ikke selvom man er tjenestemand. I Djøf vil vi ikke medvirke til at forherlige en tjenestemandsansættelse som et attraktivt gyldent bur. Der findes individuelle løsninger fx ift. pension, som gør, at man på vilkårssiden ikke nødvendigvis bliver ringere stillet i en stilling på overenskomst, end man er i tjenestemandsansættelse,” siger Peter Salling Petersen, der er chefkonsulent i Djøf, hvor han de sidste seks år har beskæftiget sig indgående med løn- og ansættelsesforhold for ledere i uddannelsessektoren.
Fortsæt med tjenestemandspension selvom du skifter job
Djøf er flere gange blevet kontaktet af tjenestemandsansatte ledere i gymnasiet, der forholder sig afventende med at søge andre stillinger, fordi de er nervøse for vilkårene på et andet gymnasium eller for vilkårene, hvis de bliver ansat som ledere på en teknisk skole eller en handelsskole. Det vender vi tilbage til. Men lad os lige kigge på tjenestemændene først.
En tjenestemand kan aftale sig til en særlig ordning på pensionssiden, som hedder Pensionsordningen af 1925 (P25). Den betyder, at man, selvom man bliver overenskomstansat, bliver sikret det samme i pension, som man havde udsigt til som tjenestemand ved pensionering pga. alder, helbred eller død. Så selvom der ikke er mulighed for at blive tjenestemandsansat et nyt sted, er der faktisk mulighed for at bibeholde sin tjenestemandspension.
”Det er ikke alle, der kender den ordning. Vi har flere eksempler på tidligere tjenestemandsansatte rektorer, der har fået adgang til den. Det betyder, at de har kunnet fortsætte på tjenestemandsvilkår på pensionssiden, selvom de har fået nyt job, hvor de er overenskomstansatte. Det har ikke hidtil voldt problemer at få tildelt ordningen,” siger Peter Salling Petersen.
Ofte længere opsigelsesvarsel som overenskomstansat
Og så store forskelle er der ikke på at være ansat som tjenestemand og på overenskomst. Hvad angår lønniveau, vil overenskomstansatte og tjenestemandsansatte rektorer normalt ligge på samme niveau. Man har samme ferieregler, seniorregler mv.
”Hvis man bliver omfattet af P25 på pensionssiden, er vilkårene er ikke væsensforskellige,” siger Peter Salling Petersen, der dog anbefaler, at tjenestemandsansatte rektorer kontakter Djøf for at få gennemgået de specifikke konsekvenser af at overgå til overenskomstansættelse.
Han påpeger dog, at der er store forskelle på, hvordan man er stillet, hvis man bliver opsagt. Traditionelt er man som tjenestemand godt beskyttet, hvis man bliver afskediget, da man normalt vil kunne få pension udbetalt med det samme. Bliver ens stilling nedlagt fx i tilfælde af fusion med anden skole vil den tjenestemandsansatte rektor endda normalt have krav på tre års rådighedsløn og derefter udbetaling af pension.
Overenskomstansatte rektorer har til gengæld normalt længere opsigelsesvarsler. Det gælder især de mange overenskomstansatte rektorer, som har udnyttet muligheden for at aftale forlænget opsigelsesvarsel, så de efter nogle år i stillingen har 12 måneders opsigelsesvarsel. En tjenestemandsansat rektor kun har tre måneders opsigelsesvarsel. Særligt for rektorer, som har rundet 60 år, vil opsigelsesbeskyttelsen ofte være bedre for en overenskomstansat end en tjenestemandsansat.
Når der er en direktør over rektoren
Så er der forskellen mellem løn og vilkår i de almene gymnasier og i erhvervsskolesektoren. De to sektorer er organiseret forskelligt og har forskellige medarbejdergrupper. Lønningerne i det almene gymnasium er typisk lidt højere. Forklaringen skal blandt andet findes i, at lærergruppen her er akademikere, og at deres lønninger derfor er højere end for en del erhvervsskolelærere. En lærer kan komme op og tjene 44.500 kroner om måneden før pension, og det påvirker også lønniveauet for ledelsen.
”Lederlønnen i gymnasiet står på den måde på skuldrene af lærerlønningerne. På erhvervsskolerne er lederlønningerne lidt lavere. Gennemsnitslønnen for en uddannelseschef eller vicedirektør på en erhvervsskole omkring 50.000 kroner om måneden, så det ligger på niveau med de bedre lønnede pædagogiske ledere og de lavere lønnede vicerektorer på et stx,” siger Peter Salling Petersen.
Derudover er erhvervsskolerne typisk organiseret i større enheder af flere erhvervsskoler, så en rektorstilling for en erhvervsskole i realiteten vil svare til en mellemlederstilling, fordi man på erhvervsskolerne har en direktør øverst i hierarkiet.
Det er muligt at presse lønnen op
Men løn er jo altid til forhandling, understreger Peter Salling Petersen. Og hvis skolen først har udpeget dig som førstevalg til stillingen, er det typisk muligt at presse lønnen op.
”Man skal tage udgangspunkt i det lønniveau, man har i forvejen. Som leder i det almene gymnasium må man argumentere for, at hvis den pågældende skole ønsker også at kunne tiltrække ledere fx med stx-baggrund, så må man også tilbyde et lønniveau, som matcher markedslønnen på stx,” siger Peter Salling Petersen.
Han anbefaler, at man kontakter Djøf og bliver klædt grundigt på med fakta og strategi og herefter går aktivt ind i lønforhandlingen.
”Man bliver sjældent præsenteret for et lige så attraktivt lønniveau, hvis man ikke aktivt selv er med til at komme med input til og præge lønsnakken,” siger han.
Søg ud selvom det koster dig lidt på lønnen
Men selvom man måtte ende ud med nogle tusind kroners lønforskel, bør det ikke nødvendigvis afholde ledere fra at søge nye udfordringer. Det kan også give værdi at udvikle sig karrieremæssigt, være mobil og søge nye udfordringer.
”Hvis man gerne vil have nye udfordringer som leder, så synes jeg, at man skal søge ud. Og hvis det så kommer til at koste fx 1.500 kroner i bruttoløn, kan man da overveje det. På den anden side får man jo bygget en karriere op og udvikler sig fagligt ved at være i forskellige sektorer. Og det kan jo gavne en på sigt,” understreger Peter Salling Petersen.
