Direktøren: Gymnasier står sammen trods forskelligheder

Hvordan står gymnasierne sammen, når de også skal kunne konkurrere? Og hvordan laver man lobbyisme mod nogen, som også er med til at betale ens løn? De to dilemmaer forsøger ny direktør i Danske Gymnasier Jenny Bøving Arendt dagligt at knække koden til.

Hvis der skulle stå en arbejdsmission bøjet i neon hen over Jenny Bøving Arendts skrivebord er det: Afskaf omprioriteringsbidraget. Siden hun for lidt over et år siden satte sig i direktørstolen i

Danske Gymnasier, er det det en af de dagsordner, som hun, bestyrelsen og de ni ansatte i sekretariatet har arbejdet intenst for. Og i den just overståede folketingsvalgkamp var der positive meldinger fra partier i både rød og blå blok om netop dét.

 

”Vi er optimistiske. Både Socialdemokratiet, Venstre og Dansk Folkeparti har meldt ud, at de vil afskaffe omprioriteringsbidraget. Og S og V har også sagt, at der ikke skal omfordeles inden for uddannelsessektoren. Det tegner særdeles lovende,” siger Jenny Bøving Arendt.

Man ved mere, når man har været i Lemvig

Hun kom fra en stilling som afdelingschef i Danmarks Lærerforening og kender derfor skole- og uddannelsesområdet indgående. I sit lidt mere end et år på direktørposten har Jenny Bøving Arendt besøgt 33 skoler ud af de 153, som er medlemmer i Danske Gymnasier. Besøgene giver indsigt og skyts i organisationens arbejde.

”Når jeg sidder til møde i ministeriet eller med andre organisationer, betyder det meget, at jeg selv har været på gymnasierne og har hørt og set, hvilke udfordringer de har i Randers, Nakskov eller Lemvig. Jeg kender mange af de problemer, som både udkantsgymnasierne, de store provinsgymnasier og de overansøgte storbygymnasier står med, fordi jeg har været der,” forklarer hun.

Skruer op for gymnasiestemmen

Som direktør er en af hendes hovedopgaver at skrue op for gymnasiernes stemme, både når det gælder interessevaretagelse i fx ministeriet men i høj grad også eksternt.

”Danske Gymnasier har som erklæret mål at være dagsordensættende. En af de ting, jeg er ansat til, er at løfte interessevaretagelsen,” siger Jenny Bøving Arendt, der har højnet aktivitetsniveauet både i relation til de traditionelle medier og på sociale medier.

Danske Gymnasier prioriterer fx nu i højere grad at udarbejde og levere aktuelle analyser af gymnasieområdet til pressen, ligesom formand og rektor Birgitte Vedersø har skruet markant op for sine medieoptrædener. Jenny Bøving Arendt selv er en særdeles aktiv stemme på Twitter.

Man skal turde kritisere ministeriet

En anden af Danske Gymnasiers og dermed direktørens kerneopgaver er at varetage gymnasieskolernes interesser over for Undervisningsministeriet.

”Det er en vanskelig balanceakt at lave lobbyisme mod dem, der finansierer os, men det er vores opgave at tale skolernes sag. Vi er blevet mere modige til at kritisere ministeriet, når der er noget, der skal kritiseres. Og det har vi også varedeklareret over for ministeriet, som vi har et godt samarbejde med,” siger Jenny Bøving Arendt.

Små og store i medgang og modgang

Danske Gymnasier er sat i verden for at styrke gymnasiernes interesser. Det lyder måske let. Men enhver, der har beskæftiget sig mere end en times tid med gymnasieområdet, ved, at det kan være kompliceret, fordi skolerne på flere områder har decideret modsatrettede interesser. Hvad stiller man som organisation op, når der skal forhandles om et nyt taxametersystem, når man både skal varetage interesser for store forstadsgymnasier og små udkantsgymnasier, skoler i ghettoer og skoler i rigmandsområder, skoler der tørster efter elever og skoler, der vader i elevansøgninger?

Det navigerer man i, forsikrer Jenny Bøving Arendt.

”Bestyrelsen i Danske Gymnasier har fokus på at få gennemført ændringer i taxametersystemet som gavner flest muligt. Vi skal ikke lave løsninger, som gavner meget få skoler og generer mange skoler. Men bestyrelsen er meget solidarisk anlagt og har blik for at vi er nødt til at tilgodese fx de typisk små gymnasier i udkantsområderne,” forklarer hun.

Gymnasiernes fælles guld

Men i mange sager er der modsatrettede interesser. Og selve sektorens organisering med selveje opstiller et naturligt konkurrenceforhold mellem skolerne, pointerer hun.

”Det er svært at have en forening, hvor man som skoler står sammen, når man også er sat i verden for at konkurrere indbyrdes. Men jeg synes, at vores 153 medlemmer klarer det forbilledligt. Ledelserne er generelt gode til at sætte sig ud over deres egne behov og fokusere på det, der samler os: Dannelse, uddannelse, ønsket om at bryde den negative sociale arv og være med til at forandre verden. Og så er der en generel stolthed over gymnasiernes produkt: Studenterne,” siger Jenny Bøving Arendt.

At give unge mange muligheder er ikke uddannelsessnobberi

Den fælles stolthed kommer også til udtryk i Danske Gymnasiers nye landsdækkende kampagne, som med det fælles budskab ’Alt er muligt’ skal brande stx-uddannelserne. Kampagnen er en af de første frugter af en ny kommunikationsstrategi. Og der er brug for den, understreger direktøren.

”Det er bekymrende at høre politikere bruge begreber som ’uddannelsessnobberi’, når de taler om stx. Vi mener tværtimod, at det er godt for vores samfund, at så mange som muligt får en alment dannende uddannelse. Og det skal blandt andet kampagnen gøre opmærksom på.”

 

Kort om Jenny Bøving Arendt

  • Direktør i Danske Gymnasier siden april 2018
  • Tidligere Analyse- og kommunikationschef og derefter afdelingschef i Danmarks Lærerforening
  • Har også været kontorchef i Miljøstyrelsen, chefkonsulent i overborgmesterens sekretariat i Københavns Kommune og pressemedarbejder i Ministeriet for Familie og Forbrugeranliggender
  • Uddannet cand.scient.pol.