Paradigmeskiftet, der blev væk: Med den nye cheflønsaftale skulle rektors løn endelig fastlægges ude på det enkelte gymnasium. Sådan er det bare ikke gået. I dag er der er generel skuffelse over, hvordan aftalen bliver tolket og forvaltet. Også hos Kristian Jacobsen, som er rektor på Sorø Akademis Skole og med i bestyrelsen for Offentlige Chefer i Djøf.
Mange rektorer havde høje forventninger til, at deres løn med den nye chefaftale kunne forhandles lokalt. Men de blev skuffede. For den måde, den nye aftale bliver fortolket på af blandt andet STUK, er langtfra så fri og decentral som håbet. Og det bringer panderynkerne frem hos Kristian Jacobsen, der først som GymLF-formand i en årrække og siden som bestyrelsesmedlem i Offentlige Chefer i Djøf har kæmpet for en ny måde at lave rektorløn på. Vi har talt med ham.
Helt grundlæggende: Landede chefaftalen som I ønskede?
”På mange måder ja – på papiret – primært fordi man afskaffede cheflønspuljen og decentraliserede løndannelsen ud til de enkelte skoler. Det var et stort fremskridt at få erstattet den gamle aftale, som vi var så frustrerede over. Det var helt afgørende, at vi kom væk fra det, jeg kaldte trianguleringen, hvor en rektor, som gerne ville have mere i løn, skulle tale med sin bestyrelsesformand, som så skulle søge ministeriet om bemyndigelse til at hæve rektors løn. Her kunne man så få bemyndigelse eller afslag på baggrund af nogle vurderingskriterier, som ingen kunne få indsigt i. Der var ingen dialog, så den almindelige forhandling om løn mellem arbejdsgiver og lønmodtager var sat ud af kraft. Med den nye aftale forventede vi endelig slippe for de her meget personlige og tilsyneladende tilfældige vurderinger. Det var en stor ting, at vi kom væk fra den måde at gøre det på.”
Det lyder som om, der er et ’men’?
”Det blev aftalt, at det var bestyrelserne, der suverænt skulle bestemme over lønnen, men at der var tilsynspligt fra ministeriets side. Desværre kan vi jo nu se, at ministeriet alligevel har udmeldt tekniske lønrammer og råderum for bestyrelsernes lønforhandlinger med rektorerne. Den måde, aftalen bliver administreret på, er altså meget langt fra det paradigmeskifte, som aftalen ellers skulle være. Ministeriet har lagt en meget stram styring ned over chefaftalen. Man har tilsyneladende ikke tillid til, at skolerne kan forvalte den.”
Hvad tænker du om det?
”Det undrer mig, for Medarbejder- og Kompetencestyrelsen var ude at sige, at det var en foregangsoverenskomst, fordi det var den første i danmarkshistorien uden takster og tal. Også Finansministeriet har længe ønsket, at man skulle privatisere løndannelsen og komme væk fra en løn sammensat af en masse kvalifikations- og funktionstillæg og i stedet aftale en samlet løn. Og det var jo det, vi gjorde med den nye aftale.”
Hvordan kan en aftale, som I var tilfredse med, ende ud med at blive tolket på en helt anden måde, end I forventede?
”Det er præcis det, jeg spørger mig selv om. Hver eneste uge bruger jeg fem-ti timer på at tale med medlemmer, med Djøf og med STUK og Medarbejder- og Kompetencestyrelsen om netop det.
Vi synes stadig, at aftalen er bedre, end det vi kom fra. Men vi synes, at den måde, man implementerer aftalen på i STUK, strider mod den oprindelige ide med den.
Den nye aftale giver fin mulighed for at forenkle rektors løn ved at tage alle de gamle løndele med grundløn, tillæg, belønning for merarbejde, åremålskontrakt og pension og lægge dem sammen til en totalsum og så lægge det om til en samlet løn. Og hvis den nye løn ikke overstiger den gamle, så kan bestyrelsen gøre det uden at ansøge ministeriet. Dilemmaet er, at nogle rektorer har været tilbageholdende med at søge om lønstigning de sidste mange år. Med den nye chefaftale søger de så ministeriet om at få forhøjet den samlede lønramme og får det svar, at STUK vurderer, at gennemsnitslønnen på gymnasierne er for høj. Det er et stærkt signal til rektorerne om, at de synes, de er for højt lønnet.”
Vi har beskrevet chefaftalen i begejstrede vendinger i blandt andet her i GymLF’s nyhedsbrev. Kom I til at oversælge aftalen, inden vi vidste, hvordan den blev udmøntet i praksis?
”Ja, det kan man roligt sige. Fortryder jeg det? Nej, for det var jo de forventninger, vi havde.”
Bliver der løbet om hjørner med jer?
”Der er mange aktører involveret her: Opgavemæssigt er gymnasierne underlagt Undervisningsministeriet. Lønmæssigt har vi lavet en aftale med én styrelse – Medarbejder- og Kompetencestyrelsen – om løn, som bliver implementeret af en anden styrelse – STUK. Jeg spørger mig selv, om det er klogt som arbejdsgiver at lave en aftale med hele uddannelsessektoren, uden at man på tværs af instanser aftaler, hvordan den skal implementeres.
For mig er essensen, at landets gymnasierektorer i årevis meget loyalt har implementeret store reformer, justeringer, besparelser, alskens politiske aftaler og nye tiltag. Meget af det har været vanskeligt, og en del har været decideret fejlbehæftet. Men uanset hvad der er kommet fra centralt hold, har rektorerne fået det til at fungere i praksis. Vi leverer kort sagt meget god kvalitet for pengene. Hvis jeg må bruge et billede, så er det, vi oplever lige nu med fortolkningen af denne her aftale, at rektorerne sidder rundt om et bord med ministeriet og har et godt samarbejde og får tingene til at fungere. Men neden under bordet sidder der nogen og sender negative signaler. Min pointe er, at man ikke kan anerkende nogle medarbejderne med den ene hånd og give dem dårlige vilkår med den anden. Der er nødt til at være konsistens.”
Men hvornår er nok nok?
”Jeg bryder mig ikke om det udtryk. Vi er nødt til at insistere på at bevare den ordentlighed, der præger gymnasier og ungdomsuddannelser, og som rektorerne er inkarnationen af. Det burde man være stolte af i ministeriet. I stedet har vi en oplevelse af, at vi bliver mødt med mistillid. Det klinger hult, at man siger, at man anerkender det store arbejde, som skolerne laver, men samtidig synes, at en rektor, som ikke har fået en lønstigning i ti år, er for højt lønnet. Det store arbejde, vi gør, er nødt til at blive afspejlet i rektorlønningerne.”
Så hvad er dit højeste ønske i denne her forbindelse?
”Mit højeste ønske er, at STUK genbesøger de oprindelige tanker bag den nye aftale om at vende tingene lidt på hovedet og frisætte bestyrelserne. Jeg så gerne, at skolerne blot skulle sende et orienterende brev, hvis de ændrede rektors løn. Det ville give STUK mulighed for som tilsynsførende myndighed at gribe ind, hvis noget kørte af sporet. Samtidig ville det frisætte bestyrelserne og give dem det ansvar, som man jo egentlig ønskede at give dem med aftalen.”
Hvad er din anbefaling til gymnasielederne, som tingene ser ud nu?
”Rektorerne skal fortsat søge om lønstigninger. Og så skal de søge hjælp og rådgivning, og hvis der er afgørelser, som de er uenige i, så skal de klage.
Jeg møder mange, der er tilfredse med den nye ordning, fx fordi man kan aftale en samlet og mere gennemsigtig løn. Mange synes også, det er rart fx ikke at skulle lave resultatkontrakter. Men jeg møder også en del, som er frustrerede, og for dem er der hjælp at hente blandt andet i Djøfs sekretariat.”
Hvad er de vigtige skridt lige nu?
”At vi fortsætter den dialog, vi har med STUK og med Medarbejder- og Kompetencestyrelsen via Djøf og via Akademikerne. Vi vil fortsat præsentere de uhensigtsmæssigheder og de fejl, vi ønsker at få rettet.”
Hvordan tror du, det ser ud om to år?
”Så har tingene ændret sig. Der er elementer i den måde, aftalen bliver administreret på, som er indlysende tåbelige. Og jeg tror på, at når noget ikke er gennemtænkt eller logisk, så ændrer man det.”
