Flere og flere campus’er dukker op i den danske uddannelsesverden. Der er klokkeklare fordele og også dilemmaer, når man skaber et campus. Det ved Jens Elsig, der indtil for få måneder stod i spidsen for et af de første campus’er i Danmark i Struer. GymLF’s nyhedsbrev har talt med ham.
Der mange forskellige farver bånd på huerne, når studenterne på Struer Statsgymnasium om nogle uger springer ud. I 2008 fusionerede gymnasiet og erhvervsskolen i Danmarks første ægte campus med seks ungdomsuddannelser under samme tag med fælles ledelse og administration. I dag går 800 vestjyske stx’ere, IB’ere, hf’ere, hhx’ere, hg’ere og elever i 10. klasse i skole under samme tag i Struer.
”Når vi lukker døren til de enkelte klasselokaler, så er der fuld fokus på det faglige i den uddannelse, som eleverne går på. Men uden for timerne er man sammen på kryds og tværs af uddannelser til foredrag og fællestimer. Det er vigtigt at holde de profiler, som de unge har valgt, og det er også vigtigt med inspiration på tværs. Det synes jeg, vi er lykkedes med,” siger Jens Elsig, der netop er gået på pension efter at have stået i spidsen for Struer Statsgymnasium siden 1989.
Første fornuftsægteskab
Struer er det første ægte campus, der blev etableret i Danmark. Ægte forstås i denne sammenhæng som et campus, som er et samarbejde mellem to eller flere uddannelser, der deler faciliteter, hvor lærere og elever mødes i hverdagen og hvor uddannelserne har samarbejde mellem administration og ledelse.
Det vestjyske campus startede som et fornuftsægteskab. Sådan er det ofte med campus’er – og også i Struer. Campus Struer blev skabt som en fusion mellem to naboskoler. Midt i Struer lå Struer Statsgymnasium som nabo til Erhvervsskolen, hvis elevtal skrumpede. Faren for, at skolen helt måtte lukke og Struer ville blive en uddannelse fattigere, var overhængende.
”Fusionen var genereret af, at naboskolen var i nød, fordi erhvervsskolen ikke havde nok elever. I en by og et lokalsamfund som Struer er der et stort ønske om at have et så bredt udbud af uddannelser som muligt til unge og deres familier. Og det har vi som uddannelsessektor en forpligtelse til at bidrage til,” forklarer Jens Elsig.
Handl og inddrag
Fusionen kom til at gå meget hurtigt. Lige før jul i 2007 blev tankerne luftet første gang, herefter forhandlede de to naboskoler sideløbende med, at der var en ansøgning om at skabe et campus til behandling i Undervisningsministeriet. I løbet af foråret 2008 faldt brikkerne på plads, lige før sommerferien kom der et ok med posten fra Undervisningsministeriet og i august startede stx-elever og hhx-elever og alle de andre under samme tag.
”Hvis du havde spurgt mig i 2007 om jeg kunne forestille mig, at gymnasiet havde indgået en fusion året efter, så havde jeg sagt ’Det tror jeg ikke!’. Det gik stærkt. Vi var fx nødt til at satse og holde fælles orienteringsaftner, inden der var blevet givet formelt grønt lys for fusionen, ellers ville eleverne søge andre steder hen. Meget hurtigt i processen gav det rigtig god mening at gå sammen om at drive uddannelse i en provinsby af Struers størrelse,” forklarer Jens Elsig.
Lanciers med hhx
Siden er de to skoler bygget sammen i en rost arkitektonisk løsning med gangbroer og atrium i midten. Og på få år er Statsgymnasiet i Struer gået fra 450 elever til 800. Det betyder et stort og righoldigt ungdomsliv og studiemiljø. Statsgymnasiets traditioner med fx bal og lanciers en gang om året er blevet en integreret del også på de andre uddannelser. I hverdagen er der ofte farverige fordele ved at være flere uddannelser under samme tag. Der er fælles elevråd for alle uddannelser, men de er også uddannelsesråd for de enkelte uddannelser. Den konstante udfordring er nemlig også at bevare de faglige specialer og høje faglige niveau på de forskellige uddannelser. Og det er også lykkedes i Struer.
”Vi holder meget fast i, at eleverne får deres egne specialiserede uddannelser, men de bliver også tidligt i deres uddannelsesforløb en del af at stort socialt netværk og oplever hvad andre uddannelser og andre fagligheder kan,” forklarer Jens Elsig.
Til morgensamling bliver der vist ting frem fra de forskellige uddannelser fx prisopgaver, demonstrationsforsøg i fysik eller musikalske indslag, ligesom der er fællestimer, foredrag og fester, der er fælles for samtlige elever.
Tætheden mellem uddannelserne giver også fordele, hvis man som elev føler, at man er havnet på den gale uddannelse.
”En af de store fordele ved et campus er, at det er meget nemt for elever at skifte ungdomsuddannelse, hvis de oplever, at de er kommet på den forkerte hylde,” forklarer han. Der er studievejledere til hver uddannelse, men de er knyttet til et fælles vejledningscenter. I princippet og i praksis kan de unge starte på en anden uddannelse fra den ene dag til den anden uden at skifte skole eller studiemiljø.
Skarp fagprofil og cand.det.hele
Det brede faglige miljø giver både fordele og udfordringer – også for personalet. Mange lærere var, allerede før campus en realitet, vant til at undervise på flere forskellige uddannelser.
”Vi har fået et lærerværelse som indeholder mange flere faglige profiler. Det giver nogle helt særlige inspirationsmuligheder,” forklarer Jens Elsig, men understreger, at det er en balancegang.
På gymnasiet underviste lærerne både på stx, hf og den internationale linje IB. Nu er der så kommet endnu flere uddannelser til. Nogle lærere har syntes, at overgangen til også at skulle undervise på fx hhx var markant, fordi hele curriculum skiftes ud fra den ene time til den anden.
”Men der er stort set ingen, der er fuldtidslærere og kun kører i én afdeling. Man underviser på flere uddannelser. Og det er en udfordring og en evig balance, at vi både skal have bredden og profilere de enkelte uddannelser. Det kræver også nogle stærke lærerprofiler, der tegner hver enkelt uddannelse fagligt,” understreger Jens Elsig.
Campus eller fabrik?
Nu har de så syv års erfaring med at drive campus i Struer. Hvilke erfaringer kan være gode at videregive til andre gymnasier og ungdomsuddannelser, der går i fusions- eller campustanker? Rent praktisk er det i hvert fald vigtigt at køre flere dele af fusionsprocessen sideløbende, pointerer Jens Elsig. Man kan med fordel hente assistance og indsende ansøgning til ministeriet, samtidig med at man forhandler med sin fusionspartner, inddrager bestyrelser, medarbejdere, elever og andre relevante aktører.
Og så kan man også med fordel overveje, hvor grænsen går mellem at skabe et stort campus med et frugtbart samarbejde på tværs af uddannelser og en upersonlig uddannelsesfabrik.
I Struer er der cirka 800 elever og omkring 80 lærere.
”Min holdning er, at campusmiljøer også kan blive for store til, at det giver mening. Så bliver det i stedet en masse skoler i en stor skole. Hvis man kommer over tusind elever, er det min fornemmelse, at man mister noget integration og intimitet blandt eleverne,” siger han og peger på, at så må man lave afdelinger og opdelinger på tværs, der skaber mindre fora i det store. Sådan er det allerede i dag på nogle af de store campus’er med flere tusind elever typisk omkring de større byer.
”Der er mange, mange måder at tænke campus på. For mig at se må udgangspunktet altid være, at man tænker hvad der er det bedste for lokalsamfundet, udbuddet af uddannelser og de unge,” siger Jens Elsig.
Læs mere om campuslandskabet og ungdomsuddannelser i rapporten ’Hvis campus er fremtiden – fra lyst til nød’ fra 2011, som den uafhængige tænketank DEA står bag: http://dea.nu/sites/dea.nu/files/11%2004%2005_Hvis%20campus%20er%20fremtiden_final_enkeltvis.pdf
|
Kort om Jens Elsig
|
