Bestyrelsesforeningen: Rektors løn er ikke bare skolernes egen sag

Omfanget af frihed i den nye cheflønsaftale overraskede Gymnasiernes Bestyrelsesforening, der fra starten efterlyste klarere retningslinjer hos Staten. Det fortæller bestyrelsesforeningens formand, Nils-Georg Lundberg. For det dur ikke, at lønnen på skolerne stikker af. Vi har talt med ham om udmøntningen af den nye chefaftale.

I Gymnasiernes Bestyrelsesforening er man alt i alt godt tilfredse med udmøntningen af den nye cheflønsaftale for gymnasieledere. Nils-Georg Lundberg, der er bestyrelsesformand på Hjørring Gymnasium og formand for bestyrelsesforeningen, opsummerer:

“Det er urealistisk at forestille sig, at en offentlig institution som en skole suverænt skulle bestemme over rektors løn,” siger Nils-Georg Lundberg.

”Set med vores øjne er det generelt set en god aftale. Vi har helt overordnet en positiv oplevelse med aftalen og med processen med at implementere den. Det er forløbet med relativt få problemer. Men vi ser da frem til at få evalueret aftalen og processen omkring den,” siger Nils-Georg Lundberg. 

Bestyrelsesforeningen er tilfreds med, at aftalen gør op med nogle af de irritationsmomenter, som bestyrelsesformændene har haft.

”Der er blevet større frihed til at sammensætte lønpakker, der passer til den enkelte rektor og skole. I mange år har vi oplevet, at bestyrelserne har besværet sig over et alt for rigidt system, når de skulle lave aftaler med rektorerne – både ved nyansættelser og ved justeringer af løn hos allerede ansatte rektorer. Mange bestyrelser og rektorer er også tilfredse med at få afskaffet resultatlønnen, som af mange er blevet oplevet som et bureaukratisk og rigidt system frem for et dynamisk redskab.”

Kun en håndfuld bestyrelsesformænd har henvendt sig om problemer

Nils-Georg Lundberg er dog helt opmærksom på den debat, der har været og er om udmøntningen af den nye aftale, som har skuffet mange.

Noget af det, der har vakt diskussion, er den stærke styring, som Undervisningsministeriet har ønsket at lægge ned over udmøntningen af aftalen – både selve lønrammen og det råderum, som den enkelte bestyrelse har til rådighed. Men fra Bestyrelsesforeningens side er det alt i alt ret få henvendelser, vi har haft om de ting. Jeg tror, vi er blevet kontaktet af en håndfuld af vores medlemmer om det. Det tager jeg som udtryk for, at det ikke er et stort problem. Havde det været et stort problem, så havde vi også fået flere henvendelser. Jeg er opmærksom på, at det har været et irritationsmoment med den stramme styring, men det har ikke virket som en blokering.”

Overrasket over hvor lidt styring, der var lagt op til i aftalen

Da Nils-Georg Lundberg og kollegerne i bestyrelsesforeningen første gang så teksten i den nye cheflønsaftale, blev de overraskede over de lokale frihedsgrader, der nu tilsyneladende blev givet til gymnasiernes bestyrelser i forbindelse med fastlæggelse af rektors løn.

”Vi var overraskede over, hvordan aftalen så ud, og over det meget åbne perspektiv i den. Det overraskede os, hvor lidt styring der var lagt op til i aftalen. Vi havde ikke forestillet os, at der ville blive lavet en aftale med så stort lokalt råderum,” fortæller Nils-Georg Lundberg.

Bestyrelsesforeningen forudså på den baggrund et meget stort arbejde for bestyrelsesformændene på landets gymnasier med den nye aftale.

”Vi syntes, at vi kunne se, at en så åben aftale ville blive et meget stort lokalt arbejde for bestyrelsesformmændene. Derfor fik det også positiv betydning for os, at vi fra begyndelsen havde et tæt samarbejde med Moderniseringsstyrelsen og STUK, som jo blev den implementerende myndighed. Vi satte os sammen tidligt i forløbet, hvor vi fik mulighed for at stille en stribe spørgsmål, som var med til at danne grundlag for de vejledninger, som kunne hjælpe os på vej til at implementere aftalen,” siger han.

Det måtte ikke blive en lønfest

På møderne var der ifølge Nils-Georg Lundberg særligt én tilbagevendende pointe: Ingen lønfest.

”Vi kom hurtigt ind på, hvad man kunne forvente af lønniveauet, og her var der især ét begreb, der kom til at fylde meget: Det her måtte ikke blive en lønfest. Man kan sige, at staten trak i nødbremsen. Holdningen var, at det var fint med et nyt system til at sammensætte lønnen, men ingen af os kunne holde til, at det eksploderede lønmæssigt.”

Og det synspunkt er Nils-Georg Lundberg enig i.

”Vi er nødt til at anerkende, at selvom der er muligheder i den nye aftale, så ændrer det ikke ved STUK’s forpligtelse til at lave en grad af lønstyring. I sidste ende er skolerne underlagt en statslig økonomi, og vi kan ikke bare bruge offentlige lønmidler, som vi vil. Et gymnasium er ikke en privat virksomhed, men er forpligtet over for staten. Det er urealistisk at forestille sig, at en offentlig institution som en skole suverænt skulle bestemme over rektors løn. Hvis vi havde gjort, som nogle ønskede, og hævet lønningerne meget, er jeg overbevist om, at der efterfølgende var kommet en rigsrevisionssag. Jeg tror ikke, vi kunne have gjort noget som helst, som havde givet et andet udfald på den her proces.”

Frustration hos rektorer med lønefterslæb

Nils-Georg Lundberg peger selv på, at der var gymnasier med rektorer, der havde en høj grad af lønefterslæb. Nogle af dem blev skuffede.

”Jeg ved godt, at der i nogen grad har været gymnasier, som har stået i en situation med en høj grad af lønefterslæb, hvor rektors løn har været gået i stå i mange år. Men det ændrer desværre ikke på, at det er uholdbart at lave en høj lønudvikling på en studs.”

Forstår du frustrationen hos de ledere, som oplever, at aftalen bliver tolket langt mere restriktivt, end den først blev præsenteret?

”Ja, det gør jeg. Men jeg vil fremhæve, at det måske på nogle punkter har knebet med forventningsafstemningen mellem aftaleparterne. Rektorerne kan måske også tænke, at jeg har været med til at dæmpe forventningerne, og det vil jeg ikke afvise. Jeg tror, at vi i bestyrelsesforeningen har været med til at lave en realistisk fortolkning af aftalen fra begyndelsen. Hvis vi ikke havde gjort det, så var frustrationerne bare kommet senere, når bestyrelserne indsendte konkrete lønønsker til STUK og blev afvist. Dét ville også have skabt store frustrationer at skulle sidde med lokalt. Jeg tror på, at forventningsafstemning inden er bedre end at blive skuffet bagefter,” siger Nils-Georg Lundberg.

Evaluering skal vise, hvordan det er gået med lønudviklingen

Nu ser Bestyrelsesforeningen frem til at evaluere aftalen og implementeringen af den.

”Vi har aftalt med STUK, at der skal laves en evaluering på processen og samarbejdet, hvor vores erfaringer og oplevelser også indgår.”

Bestyrelsesforeningen vil blandt andet udfordre STUK og Undervisningsministeriet på, hvordan samarbejdet med skolerne har været.

”Og så vil vi gerne se dokumentation for, hvordan det så er gået med lønstyringen og lønudviklingen. Har vi været for pæne? Noget skulle der jo meget gerne være sket med lønudviklingen,” siger Nils-Georg Lundberg.

Kort om Nils-Georg Lundberg
Formand for Gymnasiernes Bestyrelsesforening. Bestyrelsesformand på Hjørring Gymnasium. Tidligere rektor på Hjørring Seminarium og dekan ved UC Nordjylland.

Overenskomsten landet

Der er nu indgået aftale om fornyelse af statens overenskomster og aftaler for perioden 2024-2026, herunder aftaler og overenskomster for statens chefer og ledere og

Læs mere

Nyt i bestyrelsen

På årets regionalmøder har der blandt rektorerne været nyvalg sted til bestyrelsen. I region Sjælland er Lotte Büchert udtrådt af bestyrelsen, og hun erstattes af Trine

Læs mere