Bestyrelsesforening vil arbejde for mere fleksibel løn til rektorer

Rektorer bør i langt højere grad kontraktansættes på åremål, mener formand for Gymnasiernes Bestyrelsesforening, Hans Peter Jensen. Han peger på, at bestyrelserne allerede i dag kan honorere rektorer for særlige opgaver med engangsvederlag.

 

 

 

Får gymnasierektorerne for lidt i løn?

”Når man kigger på en rektors løn, er den trods alt af en vis størrelse. På et stort gymnasium med en ordentlig aftale om resultatløn,  kan rektor snige sig op på over 800.000 kroner om året. Det, tror jeg, de fleste vil tænke, er et rimeligt beløb, så rektorerne er ikke underbetalte som sådan. Men en af de ting, jeg hører, er, at mange oplever afstanden mellem rektor og vicerektors løn som for lille. På mit eget gymnasium er afstanden cirka 3.000 kroner. Som rektor kan man opleve, at den afstand er for lille, fordi man bærer betydeligt mere ansvar end vicerektor. Men dér har rektorerne så et udmærket redskab i resultatlønskontrakterne, hvis de anvendes hensigtsmæssigt og konstruktivt.”

 

Men er rektorernes lønniveau grundlæggende et problem set med jeres øjne i Gymnasiernes Bestyrelsesforening?

”Nej, det synes vi sådan set ikke, det er – lige nu. Men det kan blive et problem i forhold til fremtidig rekruttering. Jeg hører fra de gymnasier, der skal ansætte nye rektorer, at ansøgerfeltet ofte er lidt snævert. Når bestyrelserne taler med potentielle ansøgere fra den private sektor, ministerier eller styrelser, viger de af og til tilbage. Det, vi hører er, at man ikke synes rektorjobbet er attraktivt blandt andet på grund af lønnens størrelse i forhold til ansvaret og den kæmpe arbejdsindsats, som jobbet kræver. Så på baggrund af det tager jeg til efterretning, at lønnen kan være et problem, når vi skal tiltrække ledere udefra, der eventuelt kan give den dynamik, der skal til for at udvikle et givet gymnasium. I stedet har vi et system, der kan lukke sig om sig selv, og hvor lektorer søger stillinger på deres egen skole. Det kan give indavl, som ikke er hensigtsmæssig for udviklingen i sektoren.”

 

Som bestyrelse på et gymnasium har I jo vide rammer. I kan fx optage store millionlån til jeres skole, men I kan ikke bestemme, hvad jeres øverste leder skal have i løn. Er det ikke frustrerende?

”Sådan er systemet. Det er noget, vi i bestyrelsesforeningen løbende er i dialog med ministeriet om. Så sent som i går (medio september 2015, red.) var det faktisk et af de punkter, vi diskuterede på et møde i ministeriet. Bestyrelserne er formelt ejere af institutionerne, men der er mange forhold og spørgsmål, som ministeriet føler sig i sin gode ret til at blande sig i. Det er måske en naturlig del af systemet, for det er jo statens penge, vi bestyrer, men indimellem oplever vi ministeriet som værende meget detailorienterede.”

 

Gælder det også i forhold til rektorernes løn?
”Ja. Når man som bestyrelse henvender sig til ministeriet og spørger, om ens rektor kan få et personligt tillæg på fx 12.000 kroner om året, oplever vi, at det kræver utroligt meget energi at komme igennem med sagen. Man skal kende vejene gennem systemet og ramme de rigtige personer, for at det eventuelt kan lykkes.”

 

Er det rimeligt?

”Det vil ikke sætte mig til dommer over. Det er jo rimeligt på den måde, at staten har et hierarki–, når det handler om løn. I dette er gymnasierektorerne indplaceret på nogle løntrin, der har relation til det ministerielle system, hvor departementschefer, afdelingschefer med videre i princippet skal tjene mere end andre ledende embedsmænd og altså også gymnasierektorer. Det synes vi i bestyrelsesforeningen er lidt stramt. Vi kunne godt tænke os, at man fik mulighed for at supplere med nogle andre ordninger fx mulighed for at åremålsansætte rektorer.”

 

Hvordan ser du det fungere i praksis?

”Der er en tradition på fx erhvervsskolerne og i universitetsverdenen for at ansætte rektor på åremål. Det kan give andre muligheder i forhold til aflønning, og det kan også give en sund dynamik til systemet, at rektor i udgangspunktet er ansat i  fx 5 eller 8 år, og hvis man så har en rektor, man er meget glad for, kan man jo forlænge kontrakten.”

 

Så I så gerne cheflønspuljen udskiftet med åremålsansættelser?

”Vi så gerne åremålsansættelse af rektorer som en mulighed, bestyrelserne kan vælge at tage i brug fx næste gang, de skal ansætte en rektor. Jeg taler for en gradvis overgang til åremålsansættelser de steder, hvor bestyrelsen har lyst, evne og dristighed til at ville bruge muligheden. Åremål kunne med fordel være en supplerende mulighed til det nuværende system.”

 

Hvilke handlemuligheder ser du lige nu for at skrue på rektors løn?

”Rektorernes løn besluttes centralt, men når det så er sagt, så har man som bestyrelse nogle supplerende handlemuligheder. Hvis vi nu forestiller os en ekstraordinær situation, hvor gymnasiet skal bygge til eller engagere sig i andre store projekter, så er det en opgave, man som bestyrelse kan pålægge rektor. Det vil typisk være en opgave, der ligger ud over rektors øvrige aktiviteter, og i de tilfælde kan man aftale et engangsvederlag for merarbejde, som kan være op til 35.000 kroner. Det ved jeg, at der er en del bestyrelser, der benytter sig af.”

 

Hvad er bestyrelsesforeningens næste skridt i forhold til rektorlønninger?
”Det er et emne, som vi drøfter i bestyrelsesforeningen, og som jeg også er i dialog med GymLF’s formand og Djøf om. Senest har jeg nævnt det for undervisningsministeren, da vi var til et introducerende hilse-på-møde med hende i ministeriet for nylig. Jeg nævnte udfordringen, og ministeren bad om bud på, hvad vi kunne gøre ved det. I den sammenhæng nævnte vi blandt andet åremålsansættelser.”

 

 

Lønramme 37 og 38

 

Som rektor i gymnasiet er man automatisk indplaceret i statens lønramme 37 eller 38. Har gymnasiet mindre end 700 årselever er rektor i lønramme 37 og tjener 44.368,75 kr. om måneden + eventuelle tillæg og 17,1 procent i pension. Er man rektor på et gymnasium med over 700 årselever ligger man i lønramme 38 og tjener 50.483,67 kroner om måneden + eventuelle tillæg og pension. Læs mere lønstatistik