Arbejdsglæde og hadeopgaver: Ny undersøgelse giver unikt indblik i gymnasieledernes trivsel og arbejdsliv

Lederne på landets gymnasier trives generelt godt, men der er særlige opgaver, der trækker tænder ud. Her får du overblikket over hovedsporene i GymLF’s trivselsundersøgelse 2023. Mange drømmer fx om en mentor og om at få foden indenfor i et godt netværk. Og så kan det være svært at finde den rigtige kompetenceudvikling.

Resultaterne af GymLF’s store trivselsundersøgelse blandt GymLF’s medlemmer er nu klar. Næsten 200 ledere i gymnasiet har givet sig tid til at svare. Det giver en svarprocent på over 60 og dermed et ret unikt indblik i, hvordan det egentlig går med trivslen hos lederne på landets gymnasier.

Det er GymLF’s bestyrelse, som har taget initiativ til trivselsundersøgelsen efter et internationalt træf sidste år, hvor skolelederkolleger fra både Sverige, Finland og folkeskolen i Danmark fortalte om deres trivselsundersøgelser. For det er vigtigt at have klar viden om ledernes arbejdsliv, pointerer GymLF-formand Marianne Munch Svendsen:

”Vi kan godt have nogle formodninger om, hvordan gymnasieledernes arbejdsliv er, og hvordan de trives, men med denne her undersøgelse har vi nu data bag. Undersøgelsen gør, at vi kan bidrage med nye perspektiver og vinkler på gymnasieledernes arbejds- og lønvilkår. Og hvis der er noget, som peger i en forkert retning, kan vi fange det i opløbet og sætte det på dagsordenen,” forklarer Marianne Munch Svendsen.

Høj tilfredshed på lederkontorerne

Trivselsundersøgelsen giver et nuanceret billede af gymnasieledernes tilfredshed, trivsel, arbejdsopgaver og arbejdsmængde, samarbejde, kompetencer, ledelsesmentorer, netværk og karriereovervejelser. Undersøgelsen er udarbejdet af en arbejdsgruppe i GymLF’s bestyrelse og er gennemført af Rambøll.

Det altoverskyggende billede i undersøgelsen er, at gymnasielederne generelt er glade for deres job. På en skala fra 1 til 10, hvor 1 er meget utilfreds og 10 er særdeles tilfreds, ligger gymnasieledernes gennemsnitlige tilfredsheds-score på 8. Hele 74 procent af deltagerne i undersøgelsen rater deres tilfredshed på 8, 9 eller 10.

”Vi havde en stærk formodning om, at folk er glade for gymnasielederjobbet. Og det bekræfter undersøgelsen heldigvis,” siger Marianne Munch Svendsen.

Massiv ledererfaring i gymnasiet

I alt har 195 ledere i gymnasiet svaret på trivselsundersøgelsen. De kommer typisk fra skoler af alle størrelser med STX og HF, og nogle kommer fra fusionsskoler og skoler med IB. Besvarelserne kommer fra 75 rektorer svarende til 38 procent af undersøgelsens deltagere, 48 vicerektorer svarende til 25 procent, 67 pædagogiske ledere og uddannelsesledere svarende til 33 procent af besvarelserne og en lille gruppe med andre titler fx økonomichefer. 56 procent af svarerne er mænd, og 44 procent er kvinder. 46 procent af de adspurgte er rekrutteret internt til deres nuværende lederjob, mens 54 procent er rekrutteret eksternt til deres stilling.

Gennemsnitsalderen for lederne i undersøgelsen er 52 år. Lederne har i gennemsnit knap 15 års samlet ledererfaring og i gennemsnit 8,7 års anciennitet i deres nuværende stilling.

”Det viser jo sort på hvidt, at vi har en kæmpe erfaringsbase. Gymnasieskolen har åbenlyst nogle ledelsesgrupper med meget stort erfaringsgrundlag. Det betyder, at der er styr på tingene, vi har veldrevne skoler, og det giver tilfredshed hos lærere, forældre og elever,” konstaterer Marianne Munch Svendsen.

Personalesager og medejerskab giver hovedbrud

99 procent af lederne i undersøgelsen har personaleansvar. Størrelsen på den gennemsnitlige ledelsesgruppe er på 5 personer. Kigger vi på arbejdsopgaver og arbejdsmængde, angiver over 90 procent af lederne, at de er tilfredse eller meget tilfredse med typen af arbejdsopgaver, de har. 7 procent er hverken tilfredse eller utilfredse, og kun 2 procent er utilfredse med deres arbejdsopgaver. 85 procent oplever, at de i høj eller meget høj grad har indflydelse på de ledelsesopgaver, de skal løse. Når vi beder lederne pege på de opgaver, som er vanskeligst at løse, peger lederne på personalesager (55 procent), det at skabe medejerskab hos lærerne (52 procent) og elevsager 25 procent. Når det handler om arbejdsopgaver, er der en del forskelle på svarene fra rektorer og uddannelsesledere. Dem kan du læse mere om her.

Master eller autodidakt

Gymnasielederne har hentet deres ledelseskompetencer på mange forskellige måder. Nogle har flere forskellige uddannelser og har derfor sat flere krydser. 56 procent af lederne har en master, og 9 procent har en diplomuddannelse. For rektorernes vedkommende har hele 70 procent en masteruddannelse. Af den samlede ledergruppe har 36 procent deres ledelseskompetencer fra ledelse i praksis, 22 procent angiver, at de er autodidakte, mens 15 procent svarer ’andet’, som dækker over en lang række forskellige ledelsesuddannelser i alt fra erhvervsøkonomi, merkonom, sidemandsoplæring og TR-uddannelser til uddannelser i konfliktvejledning og personligt lederskab.

Der er ingen kurser for mig

Og så er der kompetenceudvikling. 55 procent af lederne fortæller, at de har været på ledelsesrelevante kurser i 2022, 45 procent har ikke. Der er en del utilfredshed at spore, når vi spørger om udbuddet af ledelsesrelevante kurser for gymnasielederne. 15 procent oplever at der kun i ringe grad findes kurser, som er relevante. 46 procent angiver, at der i nogen grad findes relevante kurser, og 32 procent synes, at der i høj eller meget høj grad eksisterer relevante kurser for dem. Næsten halvdelen af lederne oplever, at de kun i nogen grad eller i ringe grad har mulighed for at få den kompetenceudvikling, de har brug for. Grundene er flere. Over halvdelen af lederne angiver, at kurserne, de har brug for, ikke findes, 42 procent fortæller, at de ikke har tid, og 8 procent har fået afslag på deres kursusansøgning på grund af blandt andet økonomi.

”I GymLF er vi meget opmærksomme på, om der findes de kurser og den kompetenceudvikling, som medlemmerne har brug for. Og her tyder undersøgelsen på, at vi skal gøre noget mere eller andet. Det skal vi blive klogere på. Noget tyder også på, at de meget erfarne ledere har brug for nogle kurser, hvor man ikke taler om ledelse fra scratch, men tager udgangspunkt i deres behov,” siger Marianne Munch Svendsen.

Mange ønsker en mentor, men for få får det

I undersøgelsen bliver lederne også spurgt, om de har fået tildelt eller har haft en mentor, da de begyndte i deres nuværende lederstilling. Kun 9 procent siger ja, 88 procent svarer nej, og 3 procent ved det ikke. Til gengæld svarer 44 procent ja til, at de gerne ville have haft en mentor. Det er noget, GymLF vil rykke på, lover Marianne Munch Svendsen.

”At begynde som ny mellemleder eller ny rektor kan være en ensom post. Derfor er det rart at kunne gribe telefonen og ringe til en erfaren kollega, når man står i en ny situation. Dét tilbud er der brug for at få systematiseret. Vi er i dialog med Danske Gymnasier om, hvordan vi – også i lyset af billedet fra undersøgelsen her – kan systematisere, at man som ny gymnasieleder kommer i et netværk og bliver tilbudt en mentor,” siger hun.

Er netværk en lidt for lukket fest?

For netop det med ledernes netværk får vi også et billede af i undersøgelsen. 73 procent siger ja til, at de er med i et netværk. 27 procent er ikke med i netværk. Det kan der være flere grunde til, og her har lederne kunnet sætte flere krydser. Af de ledere, som ikke er med i et ledelsesnetværk, angiver 40 procent, at de ikke er inviteret til et netværk, og 33 procent svarer, at de ikke kender nogen netværk. 37 procent fortæller, at de ikke har tid, og så er der en gruppe, som ikke har lyst eller råd. Hos Marianne Munch Svendsen giver det anledning til refleksion:

”Jeg tror, det er helt afgørende, at vi langt mere systematisk tænker i netværk og mentorer. Vi ved jo, at det er afgørende for både lærere og elever at have netværk og adgang til hjælp, og sådan er det også for os ledere. Det er indlysende, at vi også selv må have et systematisk tilbud om netværk og mentorer,” siger hun.

De ledere, som så er i netværk, finder netværkene på forskellige måder. Her har lederne kunnet sætte flere krydser. 58 procent svarer, at de er blevet inviteret med i etablerede netværk, 52 procent er med i lokale eller regionale netværk, og 55 procent er med i selvbestaltede netværk. Derudover er 15 procent af lederne med i netværk, som er opstået i forbindelse med master-, diplom- eller anden uddannelse og hver fjerde er med i netværk, som er nedsat af ministeriet. Flertallet af netværkene mødes to-tre gange årligt, mens man mødes lidt oftere i regionale og lokale netværk. Et meget stort flertal angiver, at netværkene er kilde til sparring og videndeling og til at opbygge og vedligeholde relationer.

Læs mere om nuancer i trivslen hos uddannelseslederne og rektorerne, eller dyk ned i hele trivselsundersøgelsen.